Da jeg hørte radio om, at nu var irakerne i Brorsons Kirke blevet anholdt om natten af det danske politi efter ordre fra danske politikere, fordi de ikke frivilligt var gået med, gik mine tanker tilbage til oktober 1943.

Da gemte en gruppe danske forfulgte sig i Gilleleje Kirke. Det nyttede desværre ikke noget, fordi deres forfølgere fandt dem og sendte dem videre til internering i koncentrationslejre. De kunne selvfølgelig også bare selv være gået frivilligt med.

Min egen familie var den gang heldigere end gruppen på kirkeloftet i Gilleleje Kirke. Efter først et forgæves flugtforsøg, hvor vi nåede den sidste sporvogn inden spærretiden, og hvor min far, der løb hurtigst, appellerede til vognstyreren: "I menneskehedens navn, vent!", og efter yderligere flugt i mange dage nåede vi lykkeligt til Sverige.

Til de danske politikere, der er ansvarlige for torsdagens hændelse, er der ikke noget med: "I menneskehedens navn". Nej, der var peberspray, knipler og hunde med i aktionen. Hvilken gru at opleve for de mennesker, prentet i deres sind for resten af livet. Mennesker, der i forvejen må leve med en frygt for en uvis fremtid, måske med tortur og indespærring eller allerværst døden.

Men de kunne jo bare være gået frivilligt med.

AGNES RUBEN Hothers Plads 16, 3. th., København