Politisk flertal vil beholde fadervor i folkeskolen

Uddannelsesordførerne for Dansk Folkeparti og De Konservative siger også klart nej til Antorinis forslag.

– Socialdemokraterne vil skabe et kulturløst samfund, hvor de danske særpræg er ligegyldige. Men det er særpræg og værdier som fadervor, der holder vores samfund sammen, og det skal man ikke negligere. Bøn skaber fællesskab, ligesom morgensang gør det. Og de børn, der ikke ønsker at være med, kan jo bare lade være med at folde hænderne, siger Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti.

Charlotte Dyremose fra De Konservative mener, det skal være op til de enkelte skoler at beslutte, om man vil bede morgenbøn.

– Hvis vi vil holde fast i, at vi vil have en folkeskole, der illustrerer, at vi har nogle værdier i det her samfund, så skal der også være plads til, at vi har en tradition, der bunder i noget religiøst. Vi skal passe på med at sidde og kloge os på skolernes vegne inde på Christiansborg, siger hun.

Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De Radikale, har et lignende argument.

– Jeg er tilhænger af, at den enkelte skole selv afgør, hvordan morgensamlinger og lignende tilrettelægges. Hvis nogle elever ikke vil deltage, kan de undlade. Der er en gammel afgørelse fra 1970'erne, der konkluderer, at fadervor ikke er at betragte som forkyndelse, siger Marianne Jelved.

Til gengæld får Socialdemokraternes forslag støtte fra Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der både vil have bøn og kristendom ud af folkeskolen.

– Vi er meget opmærksomme på, at Christiansborg ikke skal sidde og bestemme alt, hvad der skal ske i det enkelte klasselokale. Men vi kan bestemme, at folkeskolen skal være for alle børn, men det er den ikke de steder, hvor man beder morgenbøn. Bøn er religiøs forkyndelse og udelukker børn fra fællesskabet. Alene det, at man kan fritages fra både kristendomskundskab og bøn, viser, at det er forkyndende og ikke fagligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk