Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Konservative til frontalangreb på religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative til frontalangreb på religion

Det Konservative Folkeparti blæser til angreb på religion i undervisningssektoren med sit nye integrationsudspil, "demokratisk integration". Her ses De Konservatives formand Lene Espersen, partiets nye integrations- og udenrigsordfører Naser Khader (th) og justitsminister Brian Mikkelsen til pressemøde tirsdag d.18.august 2009 i forbindelse med sommergruppemødet i Kokkedal. -

- Keld Navntoft/Scanpix Denmark

30 debatindlæg Hold mig opdateret

Den konservative formand, Lene Espersen, er klar til at ramme alle trosretninger for at begrænse muslimers religiøse aktiviteter i især undervisningsverdenen

Religion skal væk fra skoler og gymnasier, undtagen i selve undervisningen.

Det mener Det Konservative Folkeparti, som med sit nye integrationsudspil, "demokratisk integration", blæser til angreb på religion i undervisningssektoren.

Blandt andet vil partiet forhindre troende i at samles i såkaldte bederum – noget der også kan få konsekvens for de mange hundrede kristne studerende, som jævnligt samles til andagt på uddannelsesinstitutioner.

Partiet forklarer, at man vil bekæmpe "religiøst begrundet undertrykkelse".

Annonce
– På den ene side skal vi vise respekt og tolerance over for dem, for hvem religion er det vigtigste i deres tilværelse, men på den anden side er vi bekymrede over tendensen til, at unge pludselig føler sig pressede til opføre sig på en bestemt måde, siger partiformand Lene Espersen.

– Der har vi valgt at sige, at når det gælder den del af ens liv, hvor man modtager undervisning, så skal den altså være fri for religion. Så skal ingen føle sig presset til at gå ind i et bederum, for eksempel hvis man er på gymnasiet, siger Lene Espersen.

Udover at forbyde bederum vil De Konservative som omtalt de seneste dage forbyde burkaer i det offentlige rum, forbyde skoleelever at faste, og i tilfælde af grov religiøs mobning skal elever kunne bortvises fra en skole.

I dele af det konservative bagland vækker integrationsudspillet protest. Hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk mener slet ikke, det er konservativ politik.

– Dette udspil er en tilnærmelse til Dansk Folkeparti og udtryk for en generel mistillid til det muslimske mindretal. Der er en dem-os-tænkning, som kommer frem i forslaget om at forbyde burka. Det er ikke konservativ politik at blande sig i, hvilket tøj man må gå i, siger han.

– Med hensyn til forslaget om at forbyde bederum er det ikke noget, man skal stadfæste ved lov. Det må være op til den enkelte rektor at afgøre, siger Peter Norsk.

– Skal vi så også forbyde modetøj, fordi det kan være, nogen bliver presset af kammerater til at gå i det, spørger han.

Kirkeordfører Charlotte Dyremose (K) vil ikke kommentere sagen over for Kristeligt Dagblad.

Tidligere konservativ partiformand og kirkeminister Torben Rechendorff siger om burkaforbuddet:

– Det er i strid med, hvad Det Konservative Folkeparti normalt står for. Jeg synes ikke, integrationen står og falder med, hvilket tøj ganske få mennesker bærer. Jeg synes, kvinderne burde lægge burkaen, men jeg vil være ked af, hvis man lovgiver om det.

Nicolai Halvorsen er studenterpræst ved Panum Instituttet i København, hvor man siden 2003 har haft et fællesreligiøst andagtsrum, der bruges af både kristne og muslimer. Nicolai Halvorsen kalder forbuddet mod bederum for uigennemtænkt.

– Jeg har hverken hørt om eller været vidne til, at studerende bliver presset til at gå i bederummet. For mig vil det være et tab, hvis vi ikke længere kunne have et andagtsrum her. Det er klart, at der måske kan være gruppepres i folkeskoler og gymnasier, men det løser man ikke med et forbud. Hvis der er et problem, bør man hellere tage det op lokalt i skolebestyrelserne, siger han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Konservative til frontalangreb på religion

Peer Aagaard, publiceret d.19/08 08:01 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Det er gennem de sidste mange år set igen og igen, at vejen til magten i Danmark nås ved at slå på danskernes frygt for udlændinge. Som aktiv deltager i det spil har både regeringen og DF et stort ansvar for at have pisket fremmedhadet op. Nu er vi så nået dertil, at K er villige til at blæse på værdier som den grundslovssikrede ret til at gå i det tøj, man vil, kirkefreden, ja, selve det luthersk-evangelisk fundament for vores danske samfund.

Kan det undre? Svinehunden kræver føde hver dag. Danmark er blevet et land af angste nationalister, hvor fremmedhadet stortrives og hvor tolerance og frihed er en by i Rusland. Var det det, I ville, jer som gang på gang har stemt dette mareridt af en troika til magten?
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

karsten1, publiceret d.19/08 08:11 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Uden at ville gå for meget ind i denne polemik undrer det mig, at Naser Khader bare kan slynge sådan en påstand ud om, at unge piger og drenge, som ikke går ind i bederummet, bliver udsat for mobning - uden at medierne beder om dokumentation for denne påstand. Hvis det blot er hans egen fornemmelse, er det altså intet eller i hvert fald meget lidt værd.

Og hvis det endelig sker, må lærerne træde i karakter...
Del Link

Konservative til frontalangreb på religion

Bo Nake, publiceret d.19/08 08:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Man tror, det er løgn. Jamen, så er Lene Espersen bare en lille dum pige, der ikke ved noget om hverken religion eller dansk kultur. Hun siger, hun er konservativ! Hvad har danskerne gjort? - Ved Babylons floder ..!
Nå, så er politik en farce. Hvis de konservative fremsætter et forslag om burka-forbud, vil de konservative medlemmer af regeringen stemme imod og de øvrige konservative i fjolsetinget for:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/08/18/131642.htm&ref=articleShareBox
Kan de khadre mere i det? Ja, Moster Dum har sikkert flere overraskelser i ærmet.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

Anker, publiceret d.19/08 08:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Ser ud til at de Konservative er ude med haglgeværet og skyde løs på alt der bevæger sig.
Hvis rektor/skolen mener at de har et lokale de ikke bruger, og at det ikke går ud over undervisningen, så ser jeg ikke noget problem i at nogen elever bruger deres frikvater på at bede.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

Bo Nake, publiceret d.19/08 08:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Der er et ord for de konservatives adfærd: kulturløshed.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

Borgeren, publiceret d.19/08 08:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Lene, Brian og Henriette er jo fuldstændig kulturamøber, og de er de rene amatører. Connie H, Per Stig og Charlotte gør det udemærket. Det nytter bare ikke en dyt, når man har inviteret Naser Khader ind i folden.

Det positive ved sagen er, at den i hvert fald har klargjort, hvor jeg skal sætte mit kryds næste gang.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

Nederby Jessen, publiceret d.19/08 10:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Konservative var en gang kendt for devisen: Gud, konge og fædreland. Men det var dengang.

Fogh ville have religion ud af det offentlige rum og nu følger Konservative trop. Deres nye medlem og integrationsordfører har talt og Lene Espersen siger javel og så sættes jagten ind.

På nogle skoler, på en række gymnasier, på seminarier og andre læreranstaler er der en gammel tradition for, at kristne - uden for undervisningstiden - har kunnet bruge et lokale til andagt og bøn. Sådan var det også på min tid på Zahles Seminarium. Det havde betydning for os at kunne samles på den måde - og det generede ikke nogen.

I de senere år har man også - nogle steder - giver muslimer ret til det samme. Og jeg har ikke hørt, at det har givet problemer. Men nu vil Konservative forbyde det - og det vil skabe problemer.

Konservative siger, at man vil bekæmpe "religiøst begrundet undertrykkelse". Hvor ser de den "religiøst begrundede udnertrykkelse" i undervisningsverdenen? Det virker mere som endnu et paradeforslag, der skal skabe debat og opmærksomhed.

Burkaangrebet skal ses på samme måde. Man vil lovgive mod nogle få kvinders klædedragt. Det er udemokratisk og i strid mod almindelig dansk tankegang. Hvad bliver det næste: en lovgivning mod hiphop-busker der slaser om unge mænd, så revnen bliver synlig, stærkt nedringede kvinder? Nå nej frisindet må råde - bare ikke når det gælder burkaer. Tænk at man vil lovgive om folks påklædning. Den er for langt ude.

Heldigvis har Konservative folk som Per Stig Møller, Connie Hedegaard, Charlotte Dyremose og Peter Norsk - men de får tilsyneladende ikke et ben til jorden i denne sag.

Man taler så meget om værdier - frisind - er en væsentlig værdi i det danske samfund, men ikke længere for Konservative Folkeparti.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

DanielFraÅrhus, publiceret d.19/08 12:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Populister og theophober alle til hobe.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

nielssauer, publiceret d.19/08 12:44 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Et frontalangreb på religion kan man ikke kalde det. Det er jo kun de andres religion, der er i skudlinjen. Fadervor i skolen er ok, men bederum skal forbydes. Vorherrebevares.
Del Link

Re: Konservative til frontalangreb på religion

p. Herbert, publiceret d.19/08 14:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konservative til frontalangreb på religion
Jeg kan ikke se meningen med De konservatives politik, hvis det altså er De konservatives politik.
Et parti skal ikke få ret til at bestemme, hvad der hører med til det offentlige liv, og slet ikke, når det drejer sig om en religiøs overbevisning. Statens opgave er at garantere alle dens borgere frihed til selv at bestemme, hvad man vil og garantere borgere frihed til at udøve deres tro. Alt for mange forbud i øvrigt er tegn på svaghed, magtesløshed og at man føler sig truet.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​