Hvad var det, man fandt, da Dødehavsrullerne ved et tilfælde dukkede op i 11 huler tæt på bebyggelsen Qumran ved Det Døde Hav, dengang i 1947? I lang tid har det været god latin, at forfatterne til teksterne var en yderligtgående, jødisk sekt, som levede som munke, isoleret og i cølibat. Dele af teorien er stadig i spil, men der er også fremkommet alternative teorier som for eksempel, at der måske nærmere var tale om et bibliotek, en stor boghandel, et studiecenter som Løgumkloster i Danmark, eller et forlag, der udgav datidens religiøse bøger.
Nogle af teorierne kan man læse om i den nye, nordiske lærebog, "Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning", som udkommer i dag. Den danske teolog Bodil Ejrnæs er ekspert i fortolkning af Det Gamle Testamente, og hun er en af de danske forskere, som mest indgående har beskæftiget sig med Dødehavsrullerne. Hun er redaktør på den nye lærebog med bidrag fra betydende danske, norske, svenske og finske Qumran-forskere.
– I tidens løb har det bestemt ikke skortet på teorier om Dødehavsrullerne, og hvad formålet med bosættelsen i Qumran egentlig var. Alle teorierne bliver præsenteret i lærebogen, men naturligvis uden at vi tager entydigt stilling til én bestemt. Men mulighederne bliver lagt frem, så alle nu kan diskutere dem, siger Bodil Ejrnæs.
Hun er overbevist om, at der stadig er masser af ny og overraskende viden at komme efter i Dødehavsteksterne – der er jo kun forsket i dem i lidt over 60 år. Den nye lærebog har ikke kun den teologiske elite som målgruppe – faktisk er den tilrettelagt, så den også kan bruges i folkeoplysningen på højere niveau.
Selvom Qumrans identitet og Dødehavsrullernes betydning langt- fra er endeligt fastslået, så rækker interessen langt ud i befolkningen. Specialbøger som den danske oversættelse af Dødehavsteksterne findes på landets biblioteker og sælger samtidig godt, og foredragsrækker om Dødehavsrullerne på Folkeuniversitetet er rene tilløbsstykker og slår indimellem de bibelske emner.
– Det er altid fascinerende, når man står over for helt konkrete tekster, som er 2000 år gamle, og som man kan se, mennesker har siddet og skrevet. Når det så oven i købet er i det område, hvor Bibelen har sin oprindelse, så vækker det den store interesse. Teksterne er med til at kaste nyt lys over Bibelens tilblivelse, fordi de rummer en række tekster, som vi kender fra Det Gamle Testamente, foruden tekster, som hidtil har været ukendte, men som kan fortælle os, hvad litteratur var på det tidspunkt i historien, og hvilke genrer der blev brugt, når man skrev tekster i oldtiden. På den måde vækker Dødehavsrullerne en helt kontant nysgerrighed og interesse hos mange mennesker, siger Bodil Ejrnæs.
Da man fandt de jødiske skriftruller ved Qumran, var der tale om et af det 20. århundredes mest sensationelle, arkæologiske fund. Der er tekster fra Det Gamle Testamente, der er beslægtede skrifter, som ikke er medtaget i vore dages bibel, og der er bønnebøger, som minder om den måde, jødedommen senere indrettede gudstjenesten på. Endelig er der skrifter, som tolker de bibelske tekster.
Fundet er stadig en sensation. Med ét slag er et 2000 år gammelt sort, bibelhistorisk hul blevet fyldt. Vi får for første gang et direkte indblik i jødedommen, som den udfoldede sig netop omkring det tidspunkt, hvor kristendommen opstod.
– Teksterne giver et nyt blik for, at kristendommen var en del af den mangfoldighed af jødedom, som Dødehavsrullerne viser eksisterede på den tid, indtil de to religioner senere gik hver sin vej. Derfor taler vi i dag om en Qumran-bevægelse og ikke om en sekt. Dødehavsteksterne hjælper os blandt andet til at se, at der er talrige jødiske træk i kristendommen, og at det er herfra, den senere Jesus-bevægelse har udviklet sig, siger Bodil Ejrnæs.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
Mest læste Danmark
