Straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen er måske på vej til at blive afskaffet. -
- colourbox.com
Jannie Iwankow Søgaard |
20. august 2009
Både Socialdemokraterne og De Konservative åbner for en afskaffelse af den omdiskuterede blasfemiparagraf
Straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen er måske på vej til at blive afskaffet. Tidligere har et flertal bestående af Socialdemokraterne, De Konservative og Venstre sørget for, at paragraffen, som sikrer mod spot og hån af religiøse retningers tro og gudsdyrkelse, blev bibeholdt.
Men nu åbner både Socialdemokraterne og De Konservative for, at loven – som ikke har ført til domsfældelse siden 1938 – godt kan undværes i dansk lovgivning.
Før sommerferien blev et samlet retsudvalg på Christiansborg nemlig enig om at lade Straffelovrådet sætte en undersøgelse i gang af de juridiske konsekvenser ved en fjernelse af blasfemiparagraffen. Og resultatet af den undersøgelse kan bane vejen for en reel afskaffelse.
– Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er positiv over for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, hvis det viser sig, at man i stedet kan bruge andre paragraffer til at dække det område, som blasfemiparagraffen dækker i dag. Der er ingen grund til at beholde den som en eller anden slags museumsgenstand, siger retsordføreren for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup.
Og det er sød musik i ørene på Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som længe har talt for at fjerne blasfemiparagraffen.
Hos De Konservative er man også positivt indstillet over for undersøgelsen, som partiet selv har været med til at sætte i gang.
– Uanset den holdning, vi har haft indtil nu, kunne det være interessant at se på, om det område, som blasfemiparagraffen dækker i dag, kan tilgodeses i andre paragraffer, siger Tom Behnke, retsordfører for De Konservative.
Blasfemiparagraffen blev senest bragt i spil under Muhammed-krisen. Her førte den dog aldrig til domfældelse. Alligevel udtrykker Tom Behnke bekymring for det signal, Folketinget risikerer at sende, hvis man afskaffer paragraffen.
– Man kunne frygte, at det ville sende et signal til befolkningen om, at nu er det altså i orden at gå ud at håne og spotte. Men nu afventer vi udredningsarbejdet, og måske forsvinder alle vores bekymringer så af sig selv, siger han.
Ifølge ph.d. og projektleder på Dansk Jødisk Museum i København Sofie Lene Bak kan en afskaffelse af blasfemiparagraffen give anledning til bekymring.
– Det vil have historisk betydning at afskaffe blasfemiparagraffen, alene fordi det er et gammelt hæderkronet princip i straffeloven. Men det vil kun få konkret betydning, hvis man beslutter at fjerne eller udvande racismeparagraffen samtidig. Gør man ikke det, vil jeg ikke være bekymret. Jeg mener, at individet er dækket ind både mod religiøs og ikke-religiøs betonet forfølgelse, så længe man bibeholder racismeparagraffen, siger hun og fortsætter:
–Men der er politiske kræfter, som arbejder for, at racismeparagraffen også skal afskaffes, og sker det, kan det betyde en indskrænkning af individets rettigheder – retten til ikke at blive forfulgt og forhånet for sine synspunkter og sin tro, siger hun.
Regeringspartiet Venstre har traditionelt været skeptisk over for en afskaffelse af blasfemiparagraffen. Her vil man endnu ikke tage stilling til, hvorvidt paragraffen kan sendes på pension.
– Vi har ikke noget imod, at man undersøger tingene grundigt. Men lad os nu vente, til vi har set udfaldet af undersøgelsen, før vil jeg ikke kommentere mere på sagen, siger retsordfører i Venstre, Kim Andersen.
soegaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad