Organisationer kritiserer FN's menneskerettighedsråd

FN's Menneskerettighedsråd bør reformeres, så det i fremtiden ikke er domineret af lande med et meget løst forhold til menneskerettigheder

Hvis FN's Menneskerettighedsråd har brugt sommeren på at sunde sig efter den meget udskældte racismekonference -- kaldet Durban 2 -- i foråret, venter ny kritik lige om hjørnet, blot tre uger før rådets 47 medlemslande samles i Geneve igen. -
Hvis FN's Menneskerettighedsråd har brugt sommeren på at sunde sig efter den meget udskældte racismekonference -- kaldet Durban 2 -- i foråret, venter ny kritik lige om hjørnet, blot tre uger før rådets 47 medlemslande samles i Geneve igen. -. Foto: Wikipedia Commons.

Hvis FN's Menneskerettighedsråd har brugt sommeren på at sunde sig efter den meget udskældte racismekonference – kaldet Durban 2 – i foråret, venter ny kritik lige om hjørnet, blot tre uger før rådets 47 medlemslande samles i Geneve igen.

Gennem Human Rights Watch i New York har 74 uafhængige og internationale menneskerettighedsorganisationer udsendt en pressemeddelelse, hvor de opfordrer FN?s Menneskerettighedsråd til, en gang for alle, at gøre op med sammensætningen af rådet og måden, medlemslandene vælges på.

– Vi opfordrer alle FN's medlemslande til at stoppe det konkurrenceløse valg af Menneskerettighedsrådets medlemslande. Hele rådets troværdighed afhænger af en balanceret repræsentation af lande, står der i pressemeddelelsen.

FN's Menneskerettighedsråd afløste i 2006 den meget udskældte Menneskerettighedskommission, men bliver ofte kritiseret for, at være sammensat på en meget problematisk måde. De 47 medlemslande i Menneskerettighedsrådet vælges fra en række lister, der fremsættes af de regionale grupperinger i FN's Generalforsamling. Men forhåndsaftaler og vennetjenester mellem lande med fælles interesser betyder, at Menneskerettighedsrådet i dag eksempelvis er repræsenteret af 13 lande fra Organisationen for Den Islamiske Konference, OIC, der er stærkt repræsenteret i FN med 56 medlemslande. Ifølge kritikere støttes disse lande af Rusland, Kina og Cuba, der til gengæld ikke kommer i Menneskerettighedsrådets fokus, når der tales om krænkelser af menneskerettigheder. De 47 medlemslande har endda forsøgt at fjerne særlige menneskerettighedsudsendinge fra alle lande med undtagelse af Israel.

Hillel Neuer, der er formand for den FN-kritiske UN Watch-organisation i Gèneve mener dog ikke nødvendigvis, at det er alliancerne og blokdannelsen inden for Menneskerettighedsrådet, der er kernen i problemet.

– Alliancer er naturlige, sådan er verden nu en gang skruet sammen, siger han til Kristeligt Dagblad.

– Det reelle problem er måden, nogle af medlemslandene fører sig frem på. De er modstandere af religionsfrihed og pressefrihed, siger Hillel Neuer.

allan@kristeligt-dagblad.dk