Lever kirkegængere længere? Kan forbøn helbrede? Spiller tro ind på behandlingsforløbet?
Forskere over alt i verden forsøger i disse år at finde svar på religions rolle i forhold til sygdom og helbredelse. Også i Danmark, hvor 35 forskere siden 2007 har været samlet i netværket Tro og Helbred under Syddansk Universitet. Men kritiske røster advarer imod at give tro for meget plads i sundhedsvidenskabelig sammenhæng, blandt andre teolog og direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret Niels Jørgen Cappelørn:
– Jeg mener, denne type forskning er i fare for at gøre troen instrumental. Man gør troen til noget, man kan måle og veje virkningen af – et instrument for den enkeltes sundhed, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg håber sandelig, der er en virkning af, at man er troende. Men man må leve med, at tro netop ikke er et objekt, der kan bevises, ellers ophæver man troen, siger Cappelørn.
Forskningsretningen har sit udspring i USA, men har på kort tid fået godt fat i det danske forskningsmiljø. I USA bruger kirkelige organisationer mange penge og kræfter på at bevise, at bøn og kirkegang har positiv indvirkning på helbredet. Den danske forskning derimod retter sig mere imod, hvad dét at have en tro betyder for den enkelte patient med henblik på at ruste sundhedsvæsenet bedre til at tackle patienternes behandlingsforløb.
Overlæge Torben Palshof, onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er med i det nye forskernetværk. Han mener, at sundhedsvæsenet bliver nødt til at være mere sensitivt over for patienternes åndelige behov:
– Som læger er vi jo ikke bare fejlfindere. Vi er nødt til at se patienten som et hele for at forstå patientens beslutninger og prioriteringer i forhold til behandlingen, siger Torben Palshof og fortsætter:
– Jeg mener, det er på høje tid, at vi ikke kun tager blodtrykket, men også laver eksakte mål for patienternes eksistentielle holdninger og imødekommer dem i sundhedsvæsenet.
Professor i religionsvidenskab Armin Geertz er stærkt kritisk. Han mener, det er fint at søge trøst hos præsten under sygdom, men mener ikke, at det religiøse hører hjemme som en del af sundhedssektorens tilbud.
– Jeg er bekymret. Jeg synes, der er en masse hokuspokus i det her. Og grunden til, at det bekymrer mig, er, at vi som mennesker har alt for nemt ved at tro på vidunderlige og mærkelige ting. Det er nærmest nedarvet i vores udvikling, fordi vi har indbyggede processer i hjernen og kroppen, som kan manipuleres på forskellig vis. De mennesker, som er dygtigst til at manipulere med dem, er tryllekunstnere, politikere og præster, siger han.
En af de forskere, der har været med til at introducere feltet herhjemme, er religionspsykolog ved sociologisk institut på Københavns Universitet Peter la Cour. Han er ikke bange for, at forskningen i Danmark bevæger sig ud på det, han kalder "det amerikanske overdrev", og for eksempel begiver sig ud i at bevise, at tro direkte kan helbrede:
– Vi ville aldrig kunne få penge til den slags forskning i Danmark, som man ser i USA. Danmark er ganske enkelt for anti-okkult til, at det nogensinde ville blive taget alvorligt, siger Peter la Cour.
vaaben@kristeligt-dagblad.dk
Mest læste Danmark
