I dag påbegynder muslimer verden over ramadanen og dermed 30 dages afståelse fra mad, drikke, røg og seksuel aktivitet i dagtimerne. Her til lands vil det i praksis betyde en daglig fasteperiode på omtrent 14 timer fra klokken seks om morgenen til otte om aftenen. Ramadanen opfattes i dag udpræget som en muslimsk højtid, men bag fastemåneden gemmer sig religiøse traditioner om renhed og renselse, som udspringer af såvel jødedom og kristendom som visse hinduistiske forestillinger.

– Ramadanen har en lang historisk arv og eksisterede længe før islam, forklarer canadieren Andrew Rippin, en af verdens førende specialister i islamisk historie fra University of Victoria.

Faste i jødisk såvel som kristen og muslimsk forstand handler om renhed, rituel renhed. Under ramadanen får den enkelte muslim ifølge Andrew Rippin en enestående mulighed for at leve "rent" i religiøs forstand og dermed hengive sig fuldt og helt til Gud. Men på en og samme tid har den religiøse højtid også en social funktion.

– Ramadanen er en religiøs begivenhed, og der udføres eksempelvis ekstra natlige bønner i denne periode. Men ramadanen er også en social begivenhed, den største i den muslimske verden. Den sociale bevågenhed er stor i disse uger, og ikke mindst familiesammenkomsterne er vigtige, vurderer den danske imam Abdul Wahid Petersen.

Den enkelte muslim viser sin hengivenhed over for Gud ved – rituelt – at understrege, at verdslige ting forgår, mens livets åndelige dimension altid vil bestå. Men blikket rettes altså ikke kun vertikalt mod Gud, men også horisontalt mod ens medmennesker.