Diskussionen om en afskaffelse af blasfemiparagraffen er langt fra ny. Men selvom flere partier har erklæret sig som principielle modstandere af paragraffen, har de alligevel afvist at stemme for en afskaffelse, blandt andet med henvisning til, at det kunne ses som en blåstempling af den ophedede debat om islams placering i det danske samfund.

Og for Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund, er der da heller ingen tvivl om, at mange muslimer vil betragte en afskaffelse af blasfemiparagraffen som et forsøg på at ramme dem.

– I et land med en stor kristen majoritet vil det blive opfattet som en åbning for, at man nu kan sige hvad som helst om de religiøse mindretal. Det vil kun skade integrationen og øge kløften mellem forskellige grupper, siger Imran Shah, der samtidig ser de politiske overvejelser som udtryk for en manglende religiøs forståelse.

– At afskaffe paragraffen vil være et knæfald for dem, der ikke anerkender og respekterer følelsen af religiøs identitet. Der skal være frihed til at diskutere religionens placering i samfundet, men det udelukker ikke, at man samtidig sikrer en beskyttelse af den enkeltes religiøse følelse, siger Imran Shah.

Allerede i Danske Lov fra 1683 blev det understreget, at "Hvem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage."

Med tiden gik man dog væk fra at hugge tunger og hoveder af de formastelige, og siden 1866 har en overtrædelse af blasfemiparagraffen i værste fald ført til en kortere fængselsstraf. Også dette hører dog til sjældenhederne. Faktisk skal man helt tilbage til 1938 for at finde den seneste dom for blasfemi.

Dengang drejede det sig om antisemitisk propaganda, der havde til formål at fremstille jødedommens skrifter som en opfordring til skænding af "ikke-jødiske piger".

Derefter skulle man helt frem til 1971 for at finde den næste blasfemisag, der endte i retten. Dengang var det sangerinden Trille og Danmarks Radio, som havde skabt forargelse med en sang om den seksualforskrækkede gud i sangen "Øjet i det høje". Sagen endte dog med, at de to ansvarlige programchefer blev frifundet, da sangen primært havde karakter af "et polemisk indlæg".

I de senere år har der dog været flere sager, blandt andet mod butikskæden Kvickly, der fik lavet sandaler med Jesus-motiver samt mod Morgenavisen Jyllands-Posten, som med de famøse Muhammed-tegninger endte som en sag på rigsadvokatens bord. I sagen mod Kvickly endte det med, at butikskæden trak de omstridte sandaler tilbage, mens rigsadvokaten i forhold til Jyllands-Posten vurderede, at der ikke var mulighed for domfældelse og derfor ikke grundlag for at rejse sagen ved retten.

Og blandt de religiøse grupperinger i Danmark er det da heller ikke alle, der betragter blasfemiparagraffen som uundværlig. Det gælder blandt andre Bent Lexner, overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund.

– Der skal være en beskyttelse, men hvis den er sikret med racismeparagraffen og den generelle lovgivning mod diskrimination, ser jeg ikke noget behov for en paragraf, der direkte omfatter religiøse grupperinger, lyder det fra Bent Lexner.

Samme holdning har Morten Skovsted, sogenpræst i Hjortshøj Kirke ved Århus.

– Vi skal beskytte mennesker, ikke guder, og til det formål har vi allerede racismeparagraffen. Demokratiet blev først en realitet, da vi holdt op med at kaste kættere på bålet og i stedet tillod dem at tale frit og blive modsagt frit, lyder det fra Morten Skovsted.

kirke@kristeligt-dagblad.dk