Bevar paragraf 140

I en tid, hvor det er politisk populært at foreslå symbollovgivning som for eksempel et forbud mod den muslimske burka, som stort set ikke bæres i Danmark, overvejer de samme politikere nu at afskaffe en vigtig symbolsk paragraf. Forbuddet mod blasfemi, gudsbespottelse, som man finder i paragraf 140 i straffeloven, benyttes stort set aldrig og førte sidst til dom i 1938, da to nazister blev dømt for at udbrede antisemitisk propaganda. Derfor har Folketingets partier i enighed besluttet at lade Straffelovrådet se på de juridiske konsekvenser ved at afskaffe paragraffen.

Det politisk nye er, at mens Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti i en årrække har været ene om at ønske blasfemiparagraffen helt afskaffet, er Socialdemokraterne og De Konservative nu åbne over for at følge trop. Dermed tegner der sig et politisk flertal for at slette paragraffen fra straffeloven.

Vi må håbe, at det ikke kommer dertil, for der er gode grunde til at fastholde blasfemiforbuddet.

Det finder man i den danske straffelov under afsnittet "Forbrydelser mod den offentlige orden og fred", lige efter paragraffen om usømmelig omgang med døde mennesker. Det er altså ikke Gud, der bliver beskyttet her, men derimod den offentlige orden, som sikres mod det kaos, der kan opstå, hvis troende mennesker får krænket deres tro unødigt.

Forbuddet er populært sagt en henstilling til at tænke sig om og udvise pli i omgangen med andre mennesker og deres tro.

Historisk set har forbuddet mod blasfemi været rettet mod at beskytte Gud, men i et moderne demokrati retter forbuddet sig mod at beskytte den enkeltes religiøse følelse, så der ikke opstår unødig samfundsuro.