Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Danmission dropper dialog med muslimer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmission dropper dialog med muslimer

Det er blandt andet økonomiske årsager, der gør, at Danmission må stoppe sit dialogprogram. -- Vi ville få et un-derskud på tre millioner kroner i 2010 uden nedskæringer, si-ger generalsekretær Mogens Kjær. --

- Kristian Djurhuus.

Kommenter Hold mig opdateret

Danmarks største missionsselskab nedlægger prestigeprojektet Dialogprogrammet, og det vil skabe debat på repræsentantskabsmødet, der begynder i dag

Danmission nedlægger nu reelt sit dialogarbejde mellem kristne og muslimer. Det fremgår af formand Lars Mandrups beretning, der fremlægges ved Danmarks største missionsselskabs repræsentantskabsmøde i Nyborg i dag. Dialogarbejdet blev blandt andet kendt i en større offentlighed under Muhammed-krisen, hvor teamet bag stod for en delegation af danske biskopper og andre kirkefolk, som besøgte muslimske kolleger i Kairo.

Tre af fire medarbejdere i dialogteamet er fyret, og sidste mand på skansen, leder af dialogteamet Harald Nielsen, går på pension næste år.

Danmissions generalsekretær, Mogens Kjær, ved godt, at beslutningen er upopulær, og at den vil skabe en del debat på repræsentantskabsmødet. Men han giver sig ikke.

– Vi ville få et underskud på tre millioner kroner i 2010 uden nedskæringer, og det ville ikke være forsvarligt, siger han.

Annonce
Andre dialogprojekter har også åndenød. Islamisk Kristent Studiecenter er nedlagt, KIVIK – Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom – blev nedlagt som selvstændig organisation sidste år og består nu af en islamkonsulent i Mission Afrika, og det efterlader Folkekirke og Religionsmøde i folkekirkeligt regi som det største tilbageværende dialogprojekt i Danmark.

Mogens Kjær forsikrer, at Danmission fortsætter dia-logarbejdet. Nu under programmerne Kirkens Liv og Vækst og Fattigdomsbekæmpelse. Men bortset fra, at en medarbejder i Kairo erstattes af en anden næste år, og at en konfirmand-medarbejder på halv tid skal inddrages i dialogen mellem islam og kristendom, så skal opgaven klares af ganske få medarbejdere i Danmark.

Mogens Kjær ved godt, at det kommer til at koste penge i efteruddannelse af medarbejdere i organisationen, når de fremover skal varetage opgaver omhandlende islam, teologi og Mellemøsten, hvor de tidligere har beskæftiget sig med kirkeliv i Danmark og fattigdomsbekæmpelse.

Men hvorfor ikke nedlægge fattigdomsbekæmpelse, som mange andre organisationer tager sig af?

– Fordi fattigdomsbekæmpelse er en forudsætning for dialogprogrammet. Og jeg vil vove den påstand, at dialogprogrammet for 80-90 procents vedkommende vil fortsætte i det regi.

Danmission forhandler en samlet programbevilling fra Danida fra næste år, og ifølge Mogens Kjær lægger Danida meget vægt på dialogarbejdet.

– Så da vi ønsker en samlet programbevilling, skulle vi alligevel have omstruktureret.

Danmission kom ud af 2008 med et underskud på knap 10.000 kroner. Hvis man medregner de 5,9 millioner kroner til renovering af Danmissions 100-årige hovedsæde i Hellerup er underskuddet tilsvarende større.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Danmission dropper dialog med muslimer

LWK, Danmission, publiceret d.25/08 15:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmission dropper dialog med muslimer
Pressemeddelelse: Nyborg, den 22. August 2009


Danmission fortsætter selvfølgelig dialog med muslimer!
For bare at nævne nogle eksempler:

Der er Zanzibar, hvor Danmission støtter en syskole for kristne og muslimske kvinder. Mens vi sidder her i Nyborg, så er der aktivitet omkring Upendo. Lige i dag holder de fri, men i morgen mødes de igen for at arbejde med deres mønstre og for at designe, skære og sy det tøj, som på længere sigt skal give kvinderne et levebrød. På skolen mødes kristne og muslimske kvinder i et fællesskab, som rækker ud over de grænser og fjendebilleder, der ellers har afholdt dem fra at hilse på hinanden.

Det er også på Zanzibar, at en af Danmissions udsendte sørger for at arrangere lokale komitéer for religiøse ledere, og han tager initiativ til dialogmøder for kristne og muslimer, sådan som han nu har gjort det i en årrække.

I Egypten arbejder har Danmission et stort og omfattende dialogarbejde, hvor vi blandt andet arbejder med interkulturel dialog, gennem næsten 300 lokale frivillige grupper fordelt fra Alexandria i nord til Aswan i syd. Formålet er at skabe en kultur af samarbejde og forståelse med henblik på at forebygge stridigheder og konflikter.

I Egypten arbejder Danmission også med dialog for skolebørn, hvor vi søger at skabe et miljø af gensidig respekt og forståelse mellem skolebørn på private og offentlige skoler.

På dialogcentret Que Vadis i Indien arbejder Danmission for en frugtbar dialog mellem muslimer, kristne og hinduer. Besøgende har mulighed for at dele tro og liv med hinanden ved at deltage i dialoggrupper, meditationer, studieture og fælles måltider.

Og i Mellemøsten uddanner vi unge kristne og muslimer fra Danmark, Syrien og Libanon. De lærer om konfliktløsning og dialog, og om, hvordan de aktivt kan arbejde for dialog, når de kommer hjem.

Også i Danmark fortsætter vi vores dialogarbejde. På Mødestedet på Vesterbro mødes danskere og ny-danskere om mange forskellige aktiviteter: kvindeklub, gymnastik, børneaktiviteter og fællesspisning, for blot at nævne nogle.
Se endnu mere om Danmissions dialogarbejde på http://www.danmission.dk/Default.aspx?ID=20

Danmissions dialogarbejde trives i bedste velgående. Og som verden ser ud, er der brug for det. Det, der er forandret, er, hvordan arbejdet organiseres i Danmark:

Da det var klart, at udgifterne i Hellerup i Danmark, var blevet større, og offentlig støtte, for eksempel portostøtte og bladstøtte blev mindre, måtte vi enten skære i Danmark eller i arbejdet ude. Og da det derudover viste sig, at lederen af dialogteamet, Harald Nielsen, ville gå på pension i foråret, gav det anledning til at tænke nyt. Vi valgte at overføre en stor del af dialogprojekterne til Kirketeamet og Fattigdomsteamet, og at nedlægge stillingerne i dialogteamet. Det var ikke en nem beslutning, men en ansvarlig beslutning, som sikrer, at tilskuddene til arbejdet ude, herunder blandt andet det dialogarbejde, som vi er ganske stolte af, kan fortsætte.

Vi forventer, at de to teams kan varetage dialogarbejdet på kvalificeret vis. Der er i forvejen flere former for indsigt i dialog i teamene, og Agnete Holm og Tyra Smidt, som begge har årelang erfaring, fortsætter med at arbejde med dialog for Danmission. Derudover var det under alle omstændigheder planlagt, at andre fagkonsulenter skulle videreuddannes inden for dialog, for det er en væsentlig dimension af det fattigdomsbekæmpende arbejde. Derfor har vi også medtaget dialogarbejdet i vores ansøgning til Danida. Vi er altså overbeviste om, at dialogarbejdet fortsat vil være professionelt, og at vi vil blive ved at gøre en forskel.

I Danmission opgiver vi ikke dialogen med muslimer, kristne, jøder eller med noget andet menneske. Men vi har integreret dialogarbejdet, så der ud over de selvstændige dialogprojekter, også bliver en tydelig dialogdimension i det arbejde, vi i øvrigt laver. Og det er godt.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock