Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen K: Skoler skal alligevel ikke være fri for religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K: Skoler skal alligevel ikke være fri for religion

De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, understreger, at bederum på skoler ikke skal forbydes, men dog helst undgåes. --

- Kristian Djurhuus.

Kommenter Hold mig opdateret

Skolen skal ikke byde på anden religion end den, der forekommer i selve undervisningen. Sådan lød meldingen fra Lene Espersen (K) tirsdag. Men sådan skal et forslag om at modvirke bederum på skoler ikke forstås, slår partiet nu fast

De Konservative vil alligevel ikke sætte en stopper for al anden religion i skolen end den, der foregår i undervisningen. Sådan lød meldingen ellers fra partiets leder, Lene Espersen, da De Konservative tirsdag lancerede et nyt integrationsudspil.

Et af forslagene i udspillet er, at der ikke skal være bederum på skoler og gymnasier. På et direkte spørgsmål fra Kristeligt Dagblad om, hvorvidt hun havde tænkt over, at det forslag jo også ville ramme tusindvis af unge kristne, som samles for at holde andagter og lignende, svarede Lene Espersen i tirsdags:

– Det har vi tænkt over. Og jeg vil sige, at du har ret i, at det har været en vanskelig balancegang for os. For vi synes jo også, at vi skal vise respekt og tolerance over for de mennesker, for hvem religion er det vigtigste i hele deres tilværelse.

– Men vi er bekymrede over for den tendens til, at unge føler sig pressede til lige pludselig at opføre sig på en bestemt måde. Der har vi altså valgt at sige, at når det gælder den del af ens liv, hvor man modtager undervisning, så skal den altså være fri for religion. Så skal man altså ikke føle sig presset til at gå ind i et bederum eller andet, for eksempel hvis man er i gymnasiet, lød det fra Lene Espersen.

Annonce
Kristeligt Dagblad spurgte videre: Hvad med kristne, som vel ikke er pressede?

– Det kan jeg ikke tage stilling til, men vi har i hvert fald valgt at sige, at vores udgangspunkt er, at vi synes ikke, der skal være den mulighed for at blive udsat for et religiøst pres.

Kristne studerende har imidlertid intet at frygte, hvis man skal tro den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går skrev hun om forslaget: "(...) de mange hundrede kristne studerende, som jævnligt samles til andagt på uddannelsesinstitutionerne, kan også roligt fortsætte med det."

Skal man tro både De Konservatives pressetjeneste og Charlotte Dyremose, er der dog ingen som helst uoverensstemmelse mellem Lene Espersens og Charlotte Dyremoses udlægning af det konservative forslag.

Både pressetjenesten og Charlotte Dyremose understreger, at bederum ikke skal forbydes, selvom der i udspillet ordret står: "Der skal ikke være bederum på skoler og gymnasier." Det skal dog forstås sådan, at man vil sende en henstilling, et hyrdebrev, til rektorer om, at de ikke opretter specifikke bederum, forklarer Charlotte Dyremose.

– Det kan så, som Lene Espersen siger, også gå ud over nogle kristne grupper, hvis de har eget bederum på en skole. Men det ændrer ikke på, at det, vi taler om, er, at vi ikke bryder os om bederum – der er ikke tale om et forbud, og forslaget gælder kun ungdomsuddannelserne – og det betyder ikke, at man ikke stadig kan forsamles i religiøst øjemed. Man vil for eksempel fortsat kunne mødes spontant og synge en salme eller bede en bøn, siger Charlotte Dyremose.

Fra Den Konservative Pressetjeneste er meldingen også, at det er sådan, forslaget skal forstås. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lene Espersen.

agger@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​