Da Det Konservative Folkeparti i den forgangne uge blæste til kamp mod bederum på gymnasier, var det en kamp mod en rent hypotetisk modstander. I hvert fald kender Gymnasieskolernes Rektorforening ikke til gymnasier med bederum. Og heller ikke en rundringning, Kristeligt Dagblad har foretaget til en række af landets mest indvandrertunge gymnasier, tyder på, at gymnasieelever samles i særlige rum for at bede.
I sit nye integrationsudspil skriver De Konservative: "Der skal ikke være bederum på skoler og gymnasier. Bederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen."
Denne holdning deles af de fleste rektorer på de gymnasier, hvor spørgsmålet om bederum overhovedet har været rejst. En af dem er Hans Lindemann, som har været rektor på Metropolitanskolen siden 1992 og jævnligt opfordres til at oprette et bederum af muslimske elever. Ofte med støtte fra de danske elever og elevrådet.
– Min holdning er, at vi ikke skal blande religion og undervisning. Hvis vi etablerer et bederum, risikerer vi at medvirke til, at muslimske elever mod deres ønske presses til at deltage i bøn, siger han.
Samme tilgang har rektor på Mulernes Legatskole i Odense, Torben Jakobsen. Da han tiltrådte, blev han mødt af krav om bederum til muslimerne og fordybelsesrum til de kristne elever. Men han sagde nej og har holdt fast lige siden – i øvrigt ligesom alle andre almene gymnasier på Fyn.
– En væsentlig del af skolens opgave er at skabe fællesskaber, ikke at dele eleverne efter eksempelvis religiøs anskuelse. Dertil kommer, at skolen skal være et frirum fra tvang og kontrol. Jeg kunne godt frygte, at nogle følte sig pressede til at deltage i bøn eller fordybelse, hvis vi valgte at prioritere rummene, siger han.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger har heller ikke Avedøre Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium eller Københavns Åbne Gymnasium eller Frederiksberg Gymnasium bederum. De to sidstnævnte har dog tidligere haft bederum i en kort periode, men er selv gået bort fra det. Men "intet forhindrer folk i at bede i et hjørne", som det formuleres på Frederiksberg Gymnasium.
På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er det ikke ukendt, at elever samles til kristen andagt, men der er ikke et særligt rum til formålet. Derfor vil det konservative forslag heller ikke vil ændre på hverdagen hér, idet De Konservative over for Kristeligt Dagblad betoner, at det ikke er religiøse forsamlinger, men specifikke bederum, partiet har noget imod.
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann, er ikke bekendt med, at nogen gymnasier skulle have et bederum. Og det er kun godt, at det forholder sig sådan, siger han, for det er kun religionsundervisning, der hører til i skolen. Forkyndelsen må foregå udenfor.