Det ærgrer Sten Kaalø, at der ikke er et eneste digt i hans søns danskbog i 8. klasse. Ifølge den 64-årige digter og præst burde digte også fylde meget mere i kulturlivet. --
- Scanpix.
Laura Elisabeth Schnabel |
24. august 2009
Mit kulturliv Forfatteren og præsten Sten Kaalø er aktuel med digtsamlingen "Den sidste sne". Ifølge ham "går vi bare rundt og er os selv nok", hvis ikke vi lukker kulturen ind i vores liv
Hvad er din største kulturoplevelse?
– Det var, da jeg i 1963-64 kom på Kunsthøjskolen i Holbæk. Det var det første hold nogensinde, og vi var kun 40 elever og 20 lærere. Lærerne var fantastiske, og de åbenbarede hele kunst– og kulturverdenen for mig. Vi fik simpelthen fyldt på hele døgnet rundt, og som lærere havde vi de to store digtere, Poul Borum og Inger Christensen, der også boede på højskolen, og vi havde Helge Ernst i filmkunst. Vi lavede musik, teater, hørte om psykologi, malerkunst, billederhuggerkunst og filmkunst. Vi blev lukket ind på en kæmpe scene, hvor den ene kunstart efter den anden kom flyvende frem. Jeg var kun 18 år, så det var begrænset, hvor meget jeg kunne vide om det. Jeg var på forhånd meget interesseret i at skrive og havde forinden været i boghandlerlære. Men det kedede mig. Kunsthøjskolen blev min redning.
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
– Jeg har her i sommer læst bogen "Troskabseden" af en israelsk forfatter, der hedder Samuel Josef Agnon, som har fået nobelprisen i litteratur i 1960'erne. Det er en gammel bog fra 1940'erne. Han formår virkelig at lukke én ind i sine historier. Bogen handler om en mand, der kommer fra østlandene til Israel i 1940'erne. Han rejser fra en ung pige, og de har lovet hinanden at blive gift. I Israel begynder han at studere tang, som han fisker op af Middelhavet. Det er egentlig en banal historie, men han har en særlig måde at skrive på, fordi han blander naivitet og troskyldighed.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
– Det har Gunnar Ekeløfs digte, eksempelvis bogen "Fyrsten af Emgión". Han er en stor svensk digter, der døde i 1968. Han er utrolig sofistikeret, og samtidig skriver han så tæt på menneskelivet og på ganske almindelige følelser som sorg og glæde, som han forstår at brede ud og få til at fylde mere. Han er også meget morsom, når han eksempelvis digter om en lammekotelet, der fortæller, at den ikke vil spises.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
– Jeg bor i Sønderjylland, hvor vi hvert år har Grænselandsudstillingen i Aabenraa. Den åbner den 14. august og slutter her den 30. august. Her udstiller billedkunstnere fra både nord og syd for grænsen. Det er en god, sprælsk udstilling. Det er ikke bare en omgang pjat – ikke bare malerier, som man kan gå hen i møbelforretningen og købe, fordi de passer til testellet.
Hvad betyder kultur for dig?
– Det betyder, at man får verden lukket ind, og man får måske også åbnet ind til sig selv – der bliver flyttet rundt på noget inde i én. Det har vi behov for. Ellers går vi bare rundt og er os selv nok. Jeg kan huske, at jeg som ung var statist på Det Kongelige Teater og pludselig stod midt i operaer og balletter, og det sagde mig på forhånd ikke noget. Men da jeg stod midt i det, gik det op for mig, at det faktisk sagde mig noget alligevel. Der sker noget med én, når man vover at tage imod. Siden dengang har jeg holdt af ballet og opera. Kultur betyder meget for mig, og det er vigtigt, at folk møder den, og at skolebørn eksempelvis får besøg af kulturpersoner, som kommer med noget andet til dem, så de opdager, at verden er stor, og de kan blive alt muligt.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?– Uden tvivl. Især lyrik og digtsamlinger. De forsvinder efterhånden i den store avismølle, hvor man ikke længere lægger stor vægt på digtanmeldelser og omtale af digte. Men digte er noget af det mest fundamentale, for sproget er med til at bestemme, hvem vi er. Og sproget kommer på en eller anden måde fra digtene. Min yngste søn går i 8. klasse, og jeg har lige bladret hans danskbog igennem, fordi den skulle indbindes. Der stod ikke et eneste digt.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
– Ja, pengekulturen, hvor man kan mærke, at det ikke kommer inde fra kunstnerens hjerte. Det interesserer mig ikke. Det er eksempelvis Dan Browns berømte roman "Da Vinci mysteriet". Den smagte langt væk af, at den skulle sælge godt. Det er ikke kultur, og bogen siger mig ikke noget. Jeg begyndte at læste den, men jeg kunne ikke. Jeg stoppede. Jeg har aldrig læst den færdig, og jeg har heller ikke set filmen.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad