Mobning derhjemme

Mobning i skolen er noget af det mest skadelige, et barn kan blive udsat for, og er de fleste forældres største skræk. Der er derfor glædeligt, at der de seneste 10 år er kommet fokus på mobning, blandt andet udmøntet i at mange skoler nu har antimobbepolitikker, som alle kan læse på skolernes hjemmesider.

Men børn gør ikke, hvad de voksne siger, de skal, eller hvad skolerne henstiller til i fine handlingsplaner. Børn gør, hvad de ser og hører de voksne gøre. Og oplever et barn, at forældrene derhjemme taler dårligt om skolenes lærere, de andre børns forældre samt skolekammeraterne eller i det hele taget har en negativ måde at omtale andre mennesker på – ja så er der ikke noget at sige til, at det bliver jungleloven, der kommer til at herske i skolegården. Også lærerne har et stort ansvar, og bliver nogle lærere holdt ude af samarbejdet eller konstant underkendt på lærerværelset, er det forventeligt, at den mobbende adfærd smitter af i klasseværelserne.

Der er derfor god grund til som lærer at vende blikket indad. Hvor god er man på skolen til at tage imod nye lærere, rumme forskellighed og udvise tolerance? Og kan den ekskluderende opførsel i lærerkollegiet være årsag til mange "vanskelige" klasser?

Kampen mod mobning er så langt fra slut endnu. Ifølge Børnerådets undersøgelse fra i fjor er mobning på retur, men alligevel oplever et til to børn i hver eneste skoleklasse at blive kanøflet hver uge, og hvert fjerde barn har oplevet at blive holdt udenfor, talt grimt til eller blive chikaneret via sms eller mail inden for de seneste par måneder. Hver dag går mange børn i skole med en knude af angst i maven, og ingen skoler kan sige sig fri for mobning.