Lars Sandbeck, ph.d. fra Københavns Universitet, er en af de to forfattere til bogen "Gudløse hjerner - et opgør med de nye ateister", der udkommer i næste uge. Han mener, de danske ateister har lanceret en smædekampagne mod folkekirken. -
- Peter Kristensen
Laura Elisabeth Schnabel |
22. august 2009
Ateismen bliver udsat for hård kritik i en ny bog, som er at finde på boghylderne i næste uge. De gudløse bliver både kritiseret for at stjæle kirkens ritualer og for at have samme biologiske menneskesyn som nynazister
Tonen er hård i bogen "Gudløse hjerner – Et opgør med de nye ateister", som udkommer torsdag i næste uge på Informations Forlag. De to forfattere lægger ikke skjul på, at bogen er skrevet i en "provokerende og polemisk stil". De vil gerne skabe en debat ved at "stampe i jorden, så slangerne kommer frem", som de skriver i bogen, hvor emner som fadervor, ritualer, stat og kirke, helligdage og menneskesyn tages op.
Kristeligt Dagblad har spurgt bogens ene forfatter, Lars Sandbeck, ph.d i teologi fra Københavns Universitet, hvorfor forfatterne mener, der er behov for at skrive denne bog:
– For det første hænger det sammen med, at de nye ateister, der har gjort sig meget brede i debatten, kommer med en meget forfejlet og karikeret kritik af kristendommen. For det andet fordi flertallet af de nye ateister repræsenterer en ny biologisk tænkning om mennesket, hvor de gør biologien til en ideologi i den forstand, at det kun er biologien, der kan fortælle, hvad et menneske er: et pattedyr uden fri vilje, uden en bevidsthed, og hvor den kulturelle dannelse ikke spiller en rolle. Det er et problem. For begreber som ansvarlighed frihed og menneskeværdighed kan ikke begrundes inden for et biologisk menneskesyn – hvis mennesker ikke er andet en dyr, hvad skal så forhindre os i at behandle andre mennesker som dyr?
Har I undersøgt, om Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab har dette biologiske syn på mennesket?
– Humanistisk Samfund burde jo hylde humanistiske idealer, når nu de kalder sig for humanister. Men deres formand, Dennis Nørmark, har skrevet en bog, der hedder "Det virkelige menneske", hvor mennesket er det biologiske menneske – om alle nyateister deler den opfattelse eller ej, ved vi ikke. Men der er tydelige tendenser til, at deres talsmænd gør.
I bogen beskriver I de nye ateister som nogen, der er imod folkekirken, og som vil have den og religion i det hele taget fjernet fra det offentlige rum. Men på eksempelvis Ateistisk Selskabs hjemmeside skriver foreningen, at det ikke er dens formål. Den ønsker derimod, at det er kirkens medlemmer, der betaler til folkekirken, og ikke alle andre, som ikke er medlemmer af folkekirken. Kan det ikke være et rimeligt synspunkt?
– Jo, men problemet er bare, at når det drejer sig om de nye ateister, kan de ikke tænke konsekvent. For når man ser på, hvordan de definerer religionsfrihed, siger de, at religion ikke skal være noget, man positivt skal fravælge. Hvis man eksempelvis hører kirkeklokker, morgenbøn i skolen eller en gudstjeneste i radioen, er man nødt til at gå væk eller skifte kanal for at undgå i religionen. Og det, mener de, er et problem. Deres forståelse af religionsfrihed lægger op til, at der slet ikke skal være religion i det offentlige rum.
Det er kun meget få skoler, der stadig har fadervor på programmet ved morgensamling. Kan ateisterne ikke have en pointe i, at det hører den gamle skole til, og fadervor hører til henne i kirken om søndagen, hvor man selv kan vælge at tage hen?
– Vi mener, at det må være op til skolen at afgøre, om der er fadervor på programmet. Men i bogen tager vi ikke stilling til, om det er en god eller dårlig idé med fadervor i skolerne. Derimod bruger vi eksemplet med fadervor til at vise, hvor hysteriske og proportionsforvrængende de nye ateister er. De betegner morgenbøn som et overgreb på børn. Men et overgreb er normalt et psykologisk eller fysiske overgreb. Formanden for Humanistisk Samfund, Dennis Nørmark, truede med at indbringe sagen som en overtrædelse af FN's Børnekonvention. Men netop sådan en retorik kan få børnene til at føle sig krænket, selvom de sikkert ikke havde følt sig krænket, før Humanistisk Samfund tog det op. Det er Humanistisk samfund og forældrene, der føler sig krænket. Ikke børnene.
I mener, ateisterne stjæler og omdefinerer kirkens ritualer, fordi de nu selv er begyndt at tilbyde ritualer ved eksempelvis navngivning, vielse og begravelse ud fra et ateistisk og humanistisk standpunkt – i stedet burde de lave ritualer for det moderne liv ved eksempelvis abort og skilsmisse, skriver I. Når nu man ved, at mange folkekirkemedlemmer ikke er troende, men kommer i kirken i forbindelse med jul, barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse, fordi det er folkekirken, der tilbyder ydelserne, hvorfor er det så et problem, at ateisterne kommer med en række omdefinerede ritualer, der matcher det behov, der er i samfundet?
– Ritualer er en religiøs kategori. For i ritualet forsøger man at hæve en særlig begivenhed op over det daglige ved eksempelvis at få begravelsen til at betyde mere end det, man ud fra en ren naturvidenskabelig eller biologisk betragtning kan sige. Ateisterne vil gerne være rationelle. Men ud fra en rationel betragtning har man ikke brug for ritualer, men jura.
– Alligevel vil ateisterne have mere end en tom kommunal instans, og derfor smugler de noget, der minder meget om religion, ind i det gudløse liv. Vi opfordrer dem til at finde deres egne ritualer, fordi folkekirkens ritualer hviler på et særlig menneskesyn og en række værdier og idealer, som kristendommen har været med til at sætte i verden. Hvis de virkelig vil gøre op med kristendommen, må de gøre op med de værdier og finde nye ritualer. Desuden kan man sagtens komme i kirken og benytte dens ydelser, selvom man ikke er troende.
Kan du erkende, at nyateisterne har en pointe i, at der i dag er alle mulige alternative religioner og ikke-religioner, og derfor må samfundet også tilpasse sig de nye behov ved eksempelvis at tilbyde gudløse begravelsespladser?
– Ja, hvis de sover bedre om natten ved at se frem til at blive lagt i en jord, som ikke har noget med kirken at gøre, har vi ikke et problem med det. Hvis deres pointe er, at vi lever i et pluralistisk samfund, skal vi også tage hånd om det. Men religionerne skal ikke ligestilles. Det er kun rimeligt, at kristendommen forfordeles, fordi flertallet af danskerne er kristne, og kristendommen har været med til at forme vores samfund.
I kritiserer blandt andet Humanistisk Samfunds formand for at ville omdøbe helligdage til forskellige ferier og fridage. Men kan Dennis Nørmark ikke have en pointe i, at man som ikke-kristen ikke skal være tvunget til at holde fri fra arbejde og skole, fordi der er en kristen helligdag, og at de her helligdage kan have en negativ indgriben i mange ikke-troendes hverdag, fordi store dele af samfundet lukker ned?
– Problemet er, at for dem er det ikke et problem, at kirkeklokken larmer. Det er et problem, at klokken hænger i en religiøs bygning. På samme måde er problemet ikke, at der er særlige dage, man skal holde fri, men at dagene har kristne navne. Vi er hele tiden i petitesseafdelingen.
Hvordan ser fremtidens samfund ifølge dig ud, hvis ateister og troende skal leve side om side?
– Vi skal ikke pille ved religionsfriheden. Og vi må indse, at vi har en fælles fjende. Den hedder hverken gudløshed eller gudstro, men fanatisme af en hver afskygning – eksempelvis ateistisk fanatisme.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
"Gudløse hjerner – Et opgør med de nye ateister" udkommer på torsdag, hvor den vil blive anmeldt i Kristeligt Dagblad.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad