- Vores venskab lever videre efter døden

Det vigtigste venskab for skuespiller Anne Marie Helger er det, hun havde med nu afdøde Bodil Udsen. Her fortæller hun om op- og nedture med den 21 år ældre veninde

- Jeg vil gerne fremhæve mit venskab med Bodil, fordi hun ikke er her mere.

Sådan siger skuespiller Anne Marie Helger, da hun bliver bedt om at udpege sit vigtigste venskab. Hun sidder i sin lille, himmelblå campingvogn med udsigt til æble- og pæretræer i haven og fortæller. I et vindue har en edderkop sat sig på lur i sit spind.

Når Anne Marie Helger udpeger venskabet med skuespillerkollegaen Bodil Udsen som det vigtigste, er det fordi, det hører til en helt særlig kategori. Det, at den 21 år ældre veninde ikke længere er her, er med til at give en særlig betydning til venskabet.

- Det er første gang, jeg oplever at miste en nær ven. Jeg har altid fået at vide, at det skulle være forfærdeligt, men nu ved jeg, hvor skrækkeligt det er, siger hun.

Da Bodil Udsen døde i februar sidste år, mistede Anne Marie Helger både en god veninde, en sparringspartner og en skytsengel.

- Jeg følte, at hun holdt hånden over mig med sin styrke. Det savner jeg forfærdeligt, siger Anne Marie Helger.

Selvom det er halvandet år siden, Bodil Udsen døde, lever venskabet videre. Hver gang Anne Marie Helger skal tage en vigtig beslutning, tænker hun på, hvad hendes gamle veninde ville have sagt. Og hun taler til hende hver dag.

- Bodil drillede mig og kaldte mig et lallende bløddyr, fordi jeg tit havde – og har – besvær med, at jeg tager alt for meget hensyn til andre. Når det sker nu, tænker jeg på hende og siger, ’ja, ja, jeg ved godt, jeg er et bløddyr, Bodil’, fortæller Anne Marie Helger og griner.

Skræmt fra vid og sans
Pludselig flyver en blomsterflue ind i spindelvævet i vinduet, og al opmærksomheden i campingvognen samler sig om den kamp, der udspiller sig. Blomsterfluen summer og flakser med vingerne for at slippe væk. Men det ser ud, som om den har tabt kampen til edderkoppen.

- Det er en barsk verden, konstaterer Anne Marie Helger.

Barskt var det også, første gang de to skuespillere mødtes. I hvert fald for Anne Marie Helger. Det var til indspilningerne på filmen 'Slægten' i 1977, hvor Anne Marie Helger skulle spille en ung guvernante med tuberkulose. Men fordi hun lige havde været på ferie på Kreta, var hun meget solbrændt og så med egne ord utrolig sund ud. Det fik Bodil Udsen til at udbryde 'Hvor fa'en har de gravet dig op?'.

- Jeg blev skræmt fra vid og sans, for Bodil var meget frygtindgydende, når hun blev ophidset og trådte i karakter. Jeg blev så berørt af det, at jeg besluttede, at den film ville jeg ikke være med i, fortæller Anne Marie Helger.

Men jobbet var godt betalt, og hun havde brug for pengene, så derfor holdt hun ud. Det blev dog ikke til noget nært venskab med Bodil Udsen, så længe optagelserne varede. Først et par år senere, da de to mødtes til forberedelserne til en turne med stykket ’Farmor og os’, begyndte venskabet at tage form.

- Inden vi mødtes, havde jeg tænkt, at denne gang ville jeg give igen, hvis hun kritiserede mig. Jeg ville ikke bare finde mig i det, siger Anne Marie Helger.

Der gik heller ikke lang tid, før Bodil Udsen gik i gang. Hun skældte ud over, at Anne Marie Helger rendte til forskellige politiske demonstrationer og brugte sin tid på alle mulige andre ting i stedet for at bruge hele sin energi på turneen. Men denne gang lod Anne Marie Helger sig ikke slå ud.

- Jeg talte med store bogstaver og forklarede, at det var en del af mig, og at det kunne der ikke laves om på, fortæller hun.

Og det fik Bodil Udsen til at holde igen med de skarpe angreb. Ifølge Anne Marie Helger var det på det tidspunkt, venskabet begyndte. Hurtigt blev de to kolleger mere og mere fascinerede af hinanden. Under turneen sørgede Bodil Udsen for, at Anne Marie Helger ikke skulle køre i turnébussen, men kunne køre med i hendes bil. De sad også tit og snakkede sammen efter forestillingerne, og ofte læste Bodil Udsen højt af HC Andersen eller genfortalte hans historier.

- Vi blev nærmest helt forelskede, siger Anne Marie Helger og ler ved tanken.

Den gensidige fascination og interesse for hinanden afholdt dog ikke de to veninder fra en gang i mellem at tage nogle gevaldige skænderier. En af de værdier, der prægede venskabet, var ærlighed, og det betød, at de to skuespillerinder oftest sagde tingene meget direkte til hinanden. Når der en gang imellem var behov for at redde tråde ud, var det næsten altid Bodil Udsen, der gik foran.

- Jeg bærer nag og er ikke god til at sige undskyld, men hvis vi havde haft et skænderi, gik der ikke lang tid, før Bodil ringede og talte om vejret, om en ny ting, hun havde købt, som jeg skulle se, og om noget dejlig mad, hendes mand havde lavet, som jeg skulle komme og smage. Det var som katten, der gik om den varme grød, men det var hendes måde at sige undskyld på, fortæller Anne Marie Helger.

Den sidste tid
Venskabet mellem de to skuespillerinder blev for alvor sat på prøve for et par år siden, da de indvilgede i at lave en samtalebog om deres liv, deres venskab og deres syn på emner som parforhold, politik og døden. Nogle gange følte Anne Marie Helger sig trådt på, fordi Bodil Udsen altid var så direkte i sin kritik og aldrig så det som sin opgave at tage hensyn til andre. På et tidspunkt kritiserede hun Anne Marie Helger for at være overfladisk og ikke have forstand på det, hun lavede.

- Det blev jeg rigtig ked af. Faktisk ringede jeg til Mette (Weyde, red.), som vi lavede bogen med, og sagde, at jeg ikke syntes, vi skulle fortsætte. Men så var hun fantastisk god. Hun sagde, at Bodil havde haft en dårlig dag, og hun havde det virkelig også dårligt med sin astma på det tidspunkt, fortæller hun.

Anne Marie Helger gav ikke Bodil Udsen igen af samme skuffe, men denne gang var det ikke, fordi hun ikke turde, men af hensyn til venindens helbred, der blev dårligere og dårligere. Astmaen gjorde, at hun nogle gange havde svært ved at trække vejret og derfor ikke kunne tåle at hidse sig op.

Men arbejdet med bogen gav ikke kun anledning til diskussioner og frustrationer. Det bragte også de to veninder tættere sammen. Ofte åbnede de en flaske rødvin og snakkede videre, når dagens arbejde med bogen var overstået. Og for Anne Marie Helger blev det en bekræftelse på, at Bodil Udsen satte pris på hende. Noget, som de hårde angreb fra veninden en gang imellem kunne få hende til at tvivle på.

- Vores venskab gik ind i en ny fase med bogen, og jeg er ked af, at det kom til at vare så kort tid, siger hun.

I campingvognens vindue er der blevet helt stille. Blomsterfluen har tabt kampen mod edderkoppen og hænger nu livløst i spindelvævet.