Biskop betyder tilsynsmand, og de danske biskopper er ansvarlige for, at præsterne i deres stift forkynder kristendom og ikke misbruger deres stilling og deres kirke til politisk mission og propaganda.

Hvorfor har Erik Norman Svendsen i Københavns bispegård ikke sat tingene på plads i Brorsons Kirke? Hvorfor er Københavns biskop ikke trådt i karakter og har varetaget sit embede og standset en præst i stiftet, som er uden enhver viden om, hvad evangelisk-luthersk kristendom er, og som derfor er løbet løbsk i gerningsretfærdighed og trang til at behage tidens politiske korrekthed?

FORHOLDET ER NEMLIG, at Erik Norman Svendsen kan godt udvise myndighed. I andre tilfælde er han ikke bange for at gå i aktion. For et par år siden kastede Erik Norman Svendsen sig nærmest frådende over en præst i Københavns Stift, som var kommet i biskoppelig unåde på grund af et par flasker vin, og først meldte biskoppen præsten til politiet, og siden, da politiet afviste sagen og sagde, at der var ingen sag, udformede Erik Norman Svendsen et 37 siders anklageskrift mod præsten, som endte med, at præsten i fortvivlelse tog sin afsked.

Jeg taler om Lene Matthies på Christianshavn. Hun var præst ved Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke fra 1999 og var en afholdt og respekteret præst, som forkyndte kristendom, ikke politik. Hun var tillige et bramfrit menneske, som kom godt ud af det med folk på Christianshavn, og selvom hun havde en belastet tilværelse som fraskilt mor med tre børn, varetog hun sit embede på en god og reel måde.

Men der var kolleger, som så skævt til hende – muligvis fordi hun var dem for populær – og det lykkedes dem at mobilisere nogle menighedsrådsmedlemmer i en slags forfølgelse af hende. Et par flasker vin, som hun havde lånt i det køkken, der lå under hendes lejlighed på Christianshavn, blev gjort til en kapitalforbrydelse, og kollegerne fik trukket Københavns biskop ind i sagen. Erik Norman Svendsen gjorde det da til sin sag.

Dette kunne han ikke finde sig i! Han rejste som sagt sagen over for politiet, der hovedrystende afviste den, og derefter satte biskoppen sig i sving og skrev sit fyldige memorandum om den arme Lene Matthies' lån af et par flasker vin. Hun blev indkaldt til forhør i bispegården. Hun blev forvist fra Christianshavn. Og til sidst kunne hun ikke holde til forfølgelsen og tog sin afsked.

Se, dengang kunne Københavns biskop træde i karakter. Dengang bekymrede han sig om Københavns Stift og sine præsters embedsvirksomhed. Et par flasker vin kunne ikke tåles. Men når en gerningsretfærdig præst træder på sit præsteløfte og evangelisk-luthersk kristendom for at behage en politisk korrekt samtid og medieverden, så tier Københavns biskop bomstille eller mumler højst et par ord, der støtter den ukristelige præst og hans mishandling af Brorsons Kirke og Sogn.

Den arme folkekirke. Folkets raseri er kun alt for berettiget.

Søren Krarup er pastor emeritus, folketingsmedlem og medlem af Folketingets Kirkeudvalg for Dansk Folkeparti

Læs mere om rydningen af Brorsons Kirke i København og deltag i debatten her