Skoleledere afgør, om elever må faste
25. aug 2009 00:00
Spørgsmålet om muslimske elever, der faster under ramadanen, håndteres vidt forskelligt fra skole til skole
Der er en del elever på Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense, som faster, og nogle bliver også presset til det af kammeraterne, men alligevel anser skoleleder Olav Rabølle Nielsen ikke fastende elever for at være et problem. -- Claus Fisker/Scanpix.
Søndervangskolen i Viby ved Århus er en dansk folkeskole, hvor cirka 85 procent af eleverne er muslimer. I forbindelse med den igangværende muslimske fastemåned, ramadanen, har skolen meldt klart ud, at den ikke ønsker fastende elever, og at den forbeholder sig ret til at give trætte, sultne og uoplagte børn mad. Resultatet er ifølge skoleleder Rani Hørlyck, at stort set ingen elever faster.
– Meldingen er, at hvis forældrene ikke kan acceptere reglerne, må de komme til mig, siger skolelederen, som i forbindelse med forrige ramadan kun havde to samtaler i alt om emnet.
Humlehaveskolen i Odense-bydelen Vollsmose er også en dansk folkeskole, hvor cirka 85 procent af eleverne er muslimer. Her er holdningen, at "sund fornuft er vigtigere end manualer". Der er en del elever, som faster, og nogle bliver også presset til det af kammeraterne, men alligevel anser skoleleder Olav Rabølle Nielsen ikke fastende elever for at være et problem.
– Fasten er for nogle børn en slags manddomsprøve. Det er ikke forældrene, der presser på, men børnene selv der gerne vil, siger Olav Rabølle Nielsen, som tilføjer, at elever helt ned til 1. klassetrin "faster moderat".
De to skoler illustrerer, hvor forskelligt spørgsmålet om faste håndteres i den danske folkeskole.
Ingen har overblik over, hvor mange skoleelever der netop nu lader være med at tage føde til sig fra solopgang til solnedgang, men såvel skoleledere som kommunale forvaltninger bekræfter, at fastende skolebørn forekommer. Og selvom de store kommuner har udsendt anbefalinger, er det den enkelte skoleleder, der bestemmer. Det må blandt andre Odenses rådmand for børne- og ungeområdet, Jane Jegind (V) bøje sig for.
– Vi opfordrer til, at skolerne gør, hvad de kan, for at eleverne ikke faster. Derfor er jeg ikke enig med min skoleinspektør på Humlehaveskolen. For mig at se er det ikke et spørgsmål om religion, men om at børn ikke kan lære det, de skal, uden benzin på motoren, siger hun.
Også andre politiske partier er bekymrede over fastende skolebørn, blandt andet udtrykker det nye konservative integrationsudspil frygt for, at elever presser hinanden til at faste.
Også Yildiz Akdogan, socialdemokratisk folketingsmedlem med tyrkisk baggrund, fraråder at børn faster. Hun påpeger, at dette er den almindelige indstilling i Tyrkiet. Og hun tilføjer, at når ramadanen falder i august, er tiden fra solopgang til solnedgang tilmed længere i Danmark, end den nogensinde er i Tyrkiet eller Mellemøsten.
– Ingen kender omfanget af fastende børn i Danmark, men jeg frygter, at det kan blive et modefænomen på skoler med store koncentrationer af nydanskere, siger Yildiz Akdogan.
Hun tager samtidig afstand fra en faste-vejledning til "offentlige børne- og ungdomsinstitutioner", Det Islamiske Trossamfund i København har udsendt. Den opfordrer til faste, men betoner dog, at ingen børn behøver faste, før de kommer i puberteten.
– Det er familiens egen afgørelse, om man vil faste, men vores indstilling er, at fra puberteten bør alle, der er sunde og raske, faste. Og hvis ikke det går ud over undervisningen, skal skolelederne ikke blande sig i, om børnene spiser eller ej, siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund.
Trossamfundet foreslår derudover, at 7-12-årige kan "øve sig" ved at faste et par timer ad gangen eller i weekenderne.
Langt hen ad vejen svarer anbefalingerne til indholdet af en pjece, Århus Kommunes videncenter for integration på børne- og ungeområdet har udsendt. Kommunen udtrykker sin respekt for muslimske familiers ønske om at faste, men betoner vigtigheden af, at fastende børn spiser et solidt morgenmåltid inden solopgang og at børn under 12 år begrænser sig til weekend-faste.
– Vi følger de råd, som kommunens børne- og ungelæger giver, men det er op til den enkelte skole selv at administrere, siger konsulent Karsten Baltzersen fra Videncenter for Integration.
Ifølge ernæringseksperter er der ingen grund til at bekymre sig voldsomt for de muslimske børn. Ernæringskonsulent cand.scient. Per Brændgaard ser ingen problemer for børnenes udvikling, men understreger, at masser af forskning understreger vigtigheden af et morgenmåltid for børns ernæring.
Kim Fleischer Michaelsen, professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet ser heller ingen generel langsigtet risiko for børnenes vækst og sundhed, men påpeger, at især små børn har brug for jævnlig fødeindtagelse for at kunne koncentrere sig og præstere.
– For børn over 12 år er jeg ikke så bekymret, så det er meget fornuftigt, at opfordringen til faste især gælder de store elever, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk