jeg er meget enig. Fair nok at Ramsdal er politisk uenig, men han skal ikke bruge ulykkelige irakere skæbne til at prædike sin udgave af kristendommen. Dette har han gjort ved sine gentagne optræden i medierne, og jeg forstår ikke, at biskoppen ikke har irettesat ham. En irettesættelse skal ikke ske fordi han støttede irakerne, men fordi han promoverede sig selv i medierne. Fair nok at han ikke kan sige nej til irakerne når de banker på kirkens dør, men han kunne have ladet være med at udtale sig i den grad som han gjorde.

Sognepræsterne Thomas Ø. Aallmann og Torben Bramming: "Hvis man suspenderer love og spilleregler i et demokrati for at indføre sit personlige idealsamfund, så sætter man både stabiliteten, tilliden og sammenhængskraften i samfundet under pres."

Borgeren: "Fair nok at Ramsdal er politisk uenig, men han skal ikke bruge ulykkelige irakere skæbne til at prædike sin udgave af kristendommen."

De to sognepræster og Borgeren har slet ikke forstået, hvad Jesus var her på jorden for:

"Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det." (Mat. 10,34-39)

Jesus siger det så tydeligt, som han overhovedet kan, at han er en ballademager! Hvis ikke vi som kristne er villige til at rejse os og kæmpe for menneskelighed mod barbariet, så vil han ikke kendes ved os på dommens dag.

Det, som I hævder er en personlig udgave af kristendommen, er i virkeligheden essensen af både kristendom og al universalitet. I tror, at I kan reducere Jesus til en hyggeonkel på linie med Julemanden - at Folkekirkens formål er at danne ramme om hyggelige familiebegivenheder som barnedåb, konfirmation, bryllupper og begravelser - derved stiller i jer på farisæernes, de skriftkloges og de lovkyndiges parti, I gør jer til modstandere af Jesus. I tror, at demokratiet er hævet over Gud - men demokratiet er jo kun et redskab for Gud; flertallet har ikke nødvendigvis altid ret, jævnfør at der var flertal for at korsfæste Jesus.

Kun ved at sætte "stabiliteten, tilliden og sammenhængskraften i samfundet under pres" kan man bevare samfundet - jævnfør det tilsyneladende selvmodsigende Jesus-ord: "Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det." (Mat. 10,39)

Hvis du vil hjælpe irakerne, så synes jeg du skal tage lån i din friværdi eller sælg alt, hvad du ejer og har for at give det til irakerne. Se en sådan handling vil ligne den måde hvor Jesus i følge Det Nye Testamente ofret sig for andre mennesker. Grunden til at du nok ikke gør er jo netop, fordi du er bange for miste dit liv. Dette er da så sandelig heller ikke noget forkert i. Tværtimod er det meget menneskeligt (synes jeg) men fri os for din farisæisme

jeg kan kun svare på din frelste kommentar om, at du skal se bjælken i dit eget øje før du ser splinten i næstens.

Hvad jeg gør eller ikke gør med mine penge og min friværdi er i denne sammenhæng en sag mellem Gud og mig, jævnfør:

"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." (Mat. 6,1-4)

Det afgørende i denne sag er, at der står (irakiske) menneskeliv på spil (ifølge FN og Amnesty International), at der er børn imellem de irakiske asylsøgere, og at troen byder os at hjælpe dem. Hvis du ikke vil hjælpe disse mennesker, skal og kan du ikke hindre os andre i at gøre det med henvisning til kristendommen - for Jesus er klar og tydelig i mælet i denne sag: "Jeg var fremmed, og I tog imod mig." (Mat. 25,35)

Aha din udlægning af evangeliet gælder altså kun for politikere og ikke for dig selv. Der er vist kun et ord for det: hykler

Fair nok og respekt for at du gerne vil hjælpe, men så må du selv ofre i stedet for at kræve, at andre skal ofre sig. Hvornår du selv har ofret tilstrækkeligt er op til dig selv at vurdere.

Til Borgeren:
Du kritiserer min udlægning af evangeliet, men jeg føler ikke selv, at jeg "udlægger" evangeliet - i stedet citerer jeg ordret, hvad Jesus (angiveligt) skal have sagt. Uden disse Jesus-ord er kristendommen jo ingenting. Til sammenligning er der masser af folkekirkepræster anført af Søren Krarup, som "udlægger" og omfortolker evangeliet til ukendelighed.

Du bliver ved med at tale om penge, som om det var emnet - og det er det måske så også for dig, men det er det ikke for mig. Irakerne har ikke lov at være i Danmark, selv ikke hvis man med private midler kunne finansiere deres eksistens.

"Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Mat. 6,19-21)

Det er helt tydeligt ud fra din argumentation, at dit hjerte er ved dine penge. Men når du dør, kan du ikke tage dine penge med dig. Når du står overfor Jesus og skal gøre regnskab for dine handlinger i dette liv, vil du skamme dig over, at du elskede penge højere end andre mennesker. Sådan behøver det ikke at være. Du kan stadig nå at omvende dig.

Jeg fatter ikke, hvordan en kristen kan følge kristen etik, uden at blive kaldt politisk. Politik er vel dybets set et spørgsmål om fordeling af goder og rettigheder.
Når man som kristen betragter en samfundsudvikling hen mod det fascistiske med "love", der dybest set kun er uldne hensigtserklæringer som serviceloven, ingen myndighed drømmer om at overholde, så må man vel reagere.
Også når lovene "fortolkes" og misbruges på anden vis.
Når indgåede konventioner systematisk negligeres og overtrædes, mens vi håner, forfølger og kritiserer andre lande for samme forseelse.

Det forekommer mig grotesk, når jeg i TV hører et venstremedlem fordømme andre præster for at politisere, når hun ikke kan lide deres standpunkt om næstekærlighed.Hvordan skelner hun selv som præst?

Som kristen med en for mig at se kristen moral og etik, forbeholder jeg mig ret til at hjælpe og støtte mine medmennesker hver gang, de udsættes for nød og overgreb, uanset hvad pampere og magthavere måtte mene.
Er det forkert at forvente det samme af en kristen menighed og dens præster?

Den holdning går fint i spænd med sund fornuft.
De stærke jyder, som jeg stammer fra sagde:
Hvis du gir, til du tigger,
Skal du slås, til du ligger.
Det betyder, at vi her i huset giver vort overskud til nødlidende og selv lever spartansk men sundt og søger de gratis glæder.
Hvis alle ville gøre det samme, behøvede ingen at ofre over evne. Det gælder også nationer.

Jeg vil anbefale at man læser punktet 'Hvem er da min næste?' på min hjemmeside http://www.kaerligheden.dk

Der er også en interessant klumme af Henrik Stubkjær, som er generalsekr. for Folkekirkens Nødhjælp, der handler om kirken som asyl.

citat:
Kun ved at sætte "stabiliteten, tilliden og sammenhængskraften i samfundet under pres" kan man bevare samfundet - jævnfør det tilsyneladende selvmodsigende Jesus-ord: "Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det." (Mat. 10,39)



Hvis man ønsker at miste sit liv på grund af Jesus, så må man ofre sig selv, ikke andre.
Jesus er ikke sektlederen Jim Jones, der fik flere end 900 tilhængere til at begå kollektivt selvmord.

citat:
Som kristen med en for mig at se kristen moral og etik, forbeholder jeg mig ret til at hjælpe og støtte mine medmennesker hver gang, de udsættes for nød og overgreb



Det er der heller ikke nogen der forhindrer dig i. Du kan sende alle dine penge ned til Irak og hjælpe irakerne i deres hjemland. Der får de en hel del mere for pengene end i Danmark.