Det Kongelige Bibliotek vil digitalisere de ældste danske bøger – heriblandt Saxo-krøniken og Christian III's bibel – og gøre over 500 år gammel litteratur frit tilgængelig
Et par klik med musen, og historier om Harald Blåtand og andre kongekrøniker fra Saxos "Gesta Danorum" dukker op på computerskærmen.
Så let skal det være at opleve og få indsigt i over 500 år gammel dansk litteratur, mener Det Kongelige Bibliotek, som vil digitalisere den tidlige danske litterære kulturarv.
Ambitionen bag et nyt projekt, som udføres i samarbejde med det engelsk-amerikanske firma Proquest, er at digitalisere cirka 2500 værker fra den danske nationalsamling skrevet på dansk, latin, tysk og andre sprog i perioden 1482 til 1600.
Med denne indsats bliver det fra 2010 muligt for forskere og interesserede selv at klikke sig ind på sjældne danske værker og læse detaljer fra for eksempel Saxo- krøniken, Christian III's bibel "Biblia" fra 1550, og Joachim Arentsehes indbundne bog "Kriegsbuch" til Frederik II fra 1578, som var det første tryk i folio med prægtige håndtegnede illustrationer i strålende farver om krigsvæsen på dansk grund.
Det Kongelige Bibliotek har nemlig til hensigt at gøre de digitaliserede bøger frit tilgængelige for universiteter, biblioteker og andre institutioner i Danmark.
– Det er også vigtigt for de små lande i Europa, ikke kun for de store, at få digitaliseret deres litterære kulturarv, siger Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen.
– Det Kongelige Biblioteks samling har meget at tilbyde forskere og boghistorikere inden for mange områder, ikke kun i Danmark, men i hele verden og ikke mindst med tanke på, at begrebet national på flere områder først hører til i en senere historisk periode, siger han.
Digitaliseringsprojektet kan sammenlignes med det engelske Early English Books Online, som har vist sig at være til stor gavn for historie- og litteraturforskere.
Den danske nationalsamling består ifølge Det Kongelige Bibliotek af værker, der havde stor betydning for det europæiske tankesæt i det 16. og 17. århundrede.
Samarbejdsprojektet er unikt, idet det inddrager specialiseret viden fra den del af forlagsbranchen, som udgiver digital litteratur inden for humaniora, og samtidig sikrer en øget tilgang til europæisk kulturarv for både forskere og borgere i og uden for Danmark.
Blandt det digitaliserede materiale fra pilotprojektetkan man finde værker af astronomen og alkymisten Tycho Brahe skrevet før 1597 på Uranienborg på Hven samt andre af hans og efterfølgeren Johannes Keplers værker fra det 17. århundrede.
krasnik@kristeligt-dagblad.dk