– De gennemfører ritualer og betragter folkekirken som en modstander. Det er selvfølgelig tilladt i et land med religionsfrihed, men det er temmelig forstemmende, at opgøret finder sted på et så smalt grundlag. Det er et meget naturvidenskabelig syn, de anlægger på det hele. Jeg kan ikke forstå, at de betragter tro og videnskab som modsætninger. Derfor er det godt med en modreaktion, som vi ser med bogen "Gudløse hjerner". For der er ikke meget horisont i det biologiske menneskesyn og i den nedladende holdning over for religion, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen, der dog advarer mod at dæmonisere ateisterne ved at sammenlignes deres menneskesyn med nazisternes.

– Det kan let afspore diskussionen. Man skal være saglig, siger Karsten Nissen.

Også Søren Lodberg Hvas, biskop i Aalborg Stift, efterlyser en saglig debat.

– Der er brug for, at der bliver gået kvalificeret op mod den propaganda, der kommer fra ateistisk hold. For jeg tror, den har større gennemslagskraft i medierne, end den har opbakning blandt befolkningen, siger han.

De ikke-religiøse ritualer forstyrrer ikke biskop Kresten Drejergaards søvn.

– Jeg er godt klar over, at man fra kirkens side skal være opmærksom på den nye ateisme og tale imod det, man ikke er enig i. Men jeg ser ikke ny-ateismens ritualbrug som et problem. Der er åndsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed i Danmark. Så meninger må brydes frit, siger han.

Ateisten Jesper Vind tager bogens kritik med et glimt i øjet.

– Det er klart, at jeg ikke mener, ateister kan sammenlignes med nazister, selvom vi betragter os som en sæk molekyler og har et biologisk menneskesyn. Man kan altid finde overlap med nazismen, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk