Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny komedieserie gør grin med terrorister til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny komedieserie gør grin med terrorister

En ny engelsk satire-serie gør grin med religiøs ekstremisme. Skuespiller Farshad Kholghi synes, at den slags kontroversiel satire er befriende, og han ser det som en nødvendighed. -

- Kristian Djurhuus

Emneord for denne artikel

selvmordsbomber | satire | Kholghi | Bradford | England
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En ny engelsk serie, der gør grin med muslimske selvmordsbombere, har set dagens lys. Skuepiller Farshad Kholghi hilser den kontroversielle satire velkommen

En gruppe unge mænd deler en lejlighed i Bradford. De er en broget flok af drømmere, tabere og konfliktmagere, hvis hoveder er fyldt med vanvittige planer. De planlægger at stable det perfekte selvmordsangreb på benene. For mændene i denne nye engelske satire-serie ’At leve med de vantro’ er nemlig unge jihadister i Bradford.

Serien kunne for første gang ses på internettet i sidste uge. Og det skabte straks røre i de muslimske kredse.

- Min bekymring er, at nogle unge muslimer bestemt vil blive meget vrede og oprørte over dette. Det kan skade forholdet endnu en gang, siger Abdul Bary Malik fra Ahmadiyya Muslim Association i Bradford til BBC.

Vend ekstremismen ryggen

Manden bag serien, Aasaf Ainapore, forsøger på en humoristisk måde at skildre de unges konflikt mellem både at være muslim og vestlig. Ainapore er selv født ind i en muslimsk familie, men er ikke troende.

Hans hensigt med serien har ikke været at skabe et større skel mellem muslimerne og det øvrige samfund, men i stedet at omvende de ekstremistiske muslimer.

Annonce
- Jeg tror virkelig på, at det kun er ved at latterliggøre ekstremismerne, at du kan håbe på at overtale unge muslimer til at vende radikalismen ryggen, siger Aasaf Ainapore.

Han mener, at serien behandler en vigtig problemstilling, som ingen rigtig tør snakke om. Terrorisme er et faktum, og satire er bare en måde at tage hul på problematikken.

- Komik sætter lys på et ret vanskeligt emne, og det går virkelig lige i hjertet på nogle fordomme, hvis det gøres rigtigt, siger han

Satire er vigtig
Herhjemme hilsner skuespiller og debattør Farshad Kholghi den engelske serie velkommen. Han synes, den er morsom og ikke mindst vigtig.

- Den slags serier er ufatteligt vigtige. Det har været satirens opgave at afklæde diktatorer og totalitære tankegange altid. Det er vigtigt at dyrke og holde fast i den ret. De mennesker, der vil dræbe uskyldige mennesker i Guds navn, skal latterliggøres. Der kan ikke være nok af den slags programmer, siger Farshad Kholghi til kristeligt-dagblad.dk.

Han forsøger selv at gøre op med lignende problematikker, når han holder foredrag, spiller skuespil og skriver klummer. Han er blandt andet kendt fra filmene Nordkraft og Pizza King.

Farshad Kholghi frygter ikke, at serier som ’At leve med de vantro’ skaber fordomme. Og for ham at se, er der ikke nogen egentlig grænse for, hvad man kan gøre grin med.

- Satiren er en ufattelig vigtig del af oplysningen, og den kan man ikke gå på kompromis med. Grænsen går derfor først ved de demokratiske domstole. Ikke ved Sharia eller ved en imams smag. Ellers bliver det et totalitært samfund, siger han.

England er længere fremme
Ifølge Farshad Kholghi er England nået længere end Danmark, når det handler om politisk og religiøs satire. Men i Danmark tager vi ikke problematikken omkring religiøs ekstremisme alvorligt, mener han. Og vi er alt for konfliktsky til at råbe op.

- Det er en falliterklæring for vores komikere, for revyverdenen, filmverdenen og teaterverdenen, at der endnu ikke til dato er kommet noget frem, som virkelig tager fat i Muhammed-krisen, siger Farshad Kholghi.

Se et klip fra serien her:

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock