Jeg er meget enig med Erik Norman Svendsen, når han siger, at "kirken kan og skal vænne sig til at skulle træffe flere beslutninger, fordele penge og tage ansvar selv", men det behøver ikke at betyde en adskillelse mellem stat og kirke. Det kan ske, hvis folketinget gennemfører Grundlovens § 66 og giver kirken sin egen forfatning, sådan som det var forudsat af grundlovsfædrene i sin tid. Men intet folketing har turdet gennemføre det.
Nu er tiden inde til at det sker.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat til din ven.
Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Lige over for Vor Frue Kirke i Nørregade i København ligger bispegården, som har været biskop Erik Norman Svendsen privatbolig og arbejdssted igennem 17 år på folkekirkens fornemste post. Der er rester af murværk i bygningen, som stammer tilbage fra 1300-tallets gamle, københavnske rådhus. Men det nuværende udseende, herunder svalegangen i baggrunden, præges mest af Martin Nyrops grundige restaurering i 1896. --
- Leif Tuxen.
Læs også
Folkekirken skal lære at stå mere på egne ben i tide. For kirken kan ikke bevare sin særstatus, vurderer biskop Erik Norman Svendsen
Den danske folkekirke bliver skilt fra staten.
Det mener den afgående københavnske biskop, Erik Norman Svendsen, som i et stort interview i dagens Kristeligt Dagblad gør status over sine 17 år som "den første blandt ligemænd" i folkekirken. Og selvom han selv betragter folkekirken som en af samfundets bærende søjler, så forudser han, at presset mod kirken i de kommende år bliver så stort, at politikerne giver efter og kapper båndene mellem staten og kirken.
– Jeg tror ikke, folkekirken kan bevare sin særstatus, siger han og uddyber:
– Samfundet har forandret sig, vi har fået traditionstabet, vi har mange borgere med et andet religiøst tilhørsforhold, vi har også mange medlemmer af Folketinget, der ikke er medlemmer af folkekirken. Stort set alle politiske ungdomsorganisationer går i dag ind for at adskille stat og kirke.
Annonce
Erik Norman Svendsen, der som den første biskop herhjemme har oplevet, at dåbsprocenten er faldet til under 50 procent i hans stift, tror ikke, at folkekirken overlever en kommende grundlovsændring.
– Når Grundloven skal ændres næste gang, så tror jeg, at formuleringen om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, som understøttes af staten, udgår. I hvert fald i sin nuværende form, siger Erik Norman Svendsen og tilføjer:
– Det kan ske meget hurtigt. Det er ikke til at sige. Men det behøver ikke kun at være negativt. Den svenske kirke har godt nok mistet mange medlemmer siden adskillelsen fra staten ved årtusindskiftet. Men det er også min vurdering, at de er blevet mere selvbevidste som kirke.
Selv erkender Erik Norman Svendsen, at han i sit arbejde som biskop målbevidst har arbejdet på at forberede kirken på en situation uden tilknytning til staten. Det er det eneste ansvarlige at gøre, mener han, selvom juraen i dag er en anden. Biskoppen peger på, at oprettelsen af demokratisk valgte råd i stifterne og beslutningen om at tage omkring 10 kirker i København ud af brug som sognekirker netop har haft til hensigt at gøre kirken mere moden og parat til selv at skulle bestemme mere.
– Jeg tror også, at vi i fremtiden får et nationalt kirkeråd. Det kommer nok ikke til at hedde en synode, men kirken kan og skal vænne sig til at skulle træffe flere beslutninger, fordele penge og tage ansvar selv, siger biskoppen.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Det mener den afgående københavnske biskop, Erik Norman Svendsen, som i et stort interview i dagens Kristeligt Dagblad gør status over sine 17 år som "den første blandt ligemænd" i folkekirken. Og selvom han selv betragter folkekirken som en af samfundets bærende søjler, så forudser han, at presset mod kirken i de kommende år bliver så stort, at politikerne giver efter og kapper båndene mellem staten og kirken.
– Jeg tror ikke, folkekirken kan bevare sin særstatus, siger han og uddyber:
– Samfundet har forandret sig, vi har fået traditionstabet, vi har mange borgere med et andet religiøst tilhørsforhold, vi har også mange medlemmer af Folketinget, der ikke er medlemmer af folkekirken. Stort set alle politiske ungdomsorganisationer går i dag ind for at adskille stat og kirke.
– Når Grundloven skal ændres næste gang, så tror jeg, at formuleringen om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, som understøttes af staten, udgår. I hvert fald i sin nuværende form, siger Erik Norman Svendsen og tilføjer:
– Det kan ske meget hurtigt. Det er ikke til at sige. Men det behøver ikke kun at være negativt. Den svenske kirke har godt nok mistet mange medlemmer siden adskillelsen fra staten ved årtusindskiftet. Men det er også min vurdering, at de er blevet mere selvbevidste som kirke.
Selv erkender Erik Norman Svendsen, at han i sit arbejde som biskop målbevidst har arbejdet på at forberede kirken på en situation uden tilknytning til staten. Det er det eneste ansvarlige at gøre, mener han, selvom juraen i dag er en anden. Biskoppen peger på, at oprettelsen af demokratisk valgte råd i stifterne og beslutningen om at tage omkring 10 kirker i København ud af brug som sognekirker netop har haft til hensigt at gøre kirken mere moden og parat til selv at skulle bestemme mere.
– Jeg tror også, at vi i fremtiden får et nationalt kirkeråd. Det kommer nok ikke til at hedde en synode, men kirken kan og skal vænne sig til at skulle træffe flere beslutninger, fordele penge og tage ansvar selv, siger biskoppen.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Nederby Jessen, publiceret d.27/08 00:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Re: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Bo Nake, publiceret d.27/08 01:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
@ BNJ. Det er svært at vide, hvad du mener, når du ikke siger noget mere bestemt om, hvad en kirkeforfatning skal indeholde. Så vidt jeg kan se, mener du, at kirken skal have mere frihed for staten men fortsat understøttes af denne. Hvis det er det, du mener, er du nok ikke enig med Kbh.s bisp alligevel.
Faktisk er bispen ret konkret: Kirken skal underlægges et kirkemøde (koncil), fordi Folketinget ikke længere kan spille denne rolle. Selvfølgelig kan Folketinget ikke være synode, når flere medlemmer ikke er folkekirkemedlemmer.
§66 kan vi roligt glemme alt om. Enten er paragraffen allerede opfyldt (nl. gennem lovgivning og rigtigt nok ikke en lov; men den efterrationalisering er dog alment akcepteret.) Eller også vil en lovgivning om kirken efter en grundlovsændring ikke bare være overflødig, men et overgreb. Du har vel ikke forestillet dig, at f.eks. katolikker, ateister og buddhister skal lovgive om den evangelisk-lutherske kirke? En ny paragraf kunne lyde, at der er religionsfrihed i Danmark, og at ingen religion skal nyde særlige begunstigelser (f.eks. økonomiske) fra statens side.
Hvad angår temaer som sækularisme, religion i det offentlige rum eller religiøse dragter i hverdag og fest skal man slet ikke lovgive om sådanne. En erfaring, vi kan drage af de senere års tåbelige diskussioner om religiøse symboler i det offentlige rum, er, at det er meget svært at sige noget entydigt om det emne endsige lovsige om det. Så selv om vi ved en grundlovsændring med fordel kunne kopiere den amerikanske forfatnings First Amendment, vil det være meningsløst at forsøge at gennemføre en absolut adskillelse af stat og religion. Den konkrete virkelighed er alt for sammensat og modsigelsesfyldt til at den rummes i en politikers hovede. Lad det ligge. Folk skal nok finde ud af det selv.
Men glæd dig til en adskillelse af kirke og stat. Den vil kun kunne gavne kirken.
Faktisk er bispen ret konkret: Kirken skal underlægges et kirkemøde (koncil), fordi Folketinget ikke længere kan spille denne rolle. Selvfølgelig kan Folketinget ikke være synode, når flere medlemmer ikke er folkekirkemedlemmer.
§66 kan vi roligt glemme alt om. Enten er paragraffen allerede opfyldt (nl. gennem lovgivning og rigtigt nok ikke en lov; men den efterrationalisering er dog alment akcepteret.) Eller også vil en lovgivning om kirken efter en grundlovsændring ikke bare være overflødig, men et overgreb. Du har vel ikke forestillet dig, at f.eks. katolikker, ateister og buddhister skal lovgive om den evangelisk-lutherske kirke? En ny paragraf kunne lyde, at der er religionsfrihed i Danmark, og at ingen religion skal nyde særlige begunstigelser (f.eks. økonomiske) fra statens side.
Hvad angår temaer som sækularisme, religion i det offentlige rum eller religiøse dragter i hverdag og fest skal man slet ikke lovgive om sådanne. En erfaring, vi kan drage af de senere års tåbelige diskussioner om religiøse symboler i det offentlige rum, er, at det er meget svært at sige noget entydigt om det emne endsige lovsige om det. Så selv om vi ved en grundlovsændring med fordel kunne kopiere den amerikanske forfatnings First Amendment, vil det være meningsløst at forsøge at gennemføre en absolut adskillelse af stat og religion. Den konkrete virkelighed er alt for sammensat og modsigelsesfyldt til at den rummes i en politikers hovede. Lad det ligge. Folk skal nok finde ud af det selv.
Men glæd dig til en adskillelse af kirke og stat. Den vil kun kunne gavne kirken.
Re: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Nederby Jessen, publiceret d.27/08 16:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Bo Nake spørger: "BNJ. Det er svært at vide, hvad du mener, når du ikke siger noget mere bestemt om, hvad en kirkeforfatning skal indeholde."
Det er da et temmelig relevant spørgsmål. I min kronik i Kristeligt Dagblad den 6. august med overskriften "Vi må have et opgør med sekularismen", hvor jeg bl.a. skrev:
"Mange ønsker stat og kirke adskilt, og arbejder for en religionsneutral stat. Som frikirkemand har jeg i mange år også haft et ønske om en adskillelse af kirke og stat, af hensyn til kirken. Men Erik Bjerager fik mig på andre tanker, da jeg læste hans bog. Skiller man stat og kirke vil det let kunne sætte yderligere gang i sekulariseringen og det er vel netop målet for en del politikere. Kirke og stat skal ikke adskilles, men der skal være et løsere bånd mellem kirke og stat. Kirken skal fritstilles og ikke længere være i lommen på et folketing, der tæller flere og flere ateister og hvor hvert 5. folketingsmedlem, ifølge Erik Bjerager, ikke er medlem af folkekirken. Det er ikke rimeligt, at et sekulariseret folketing, skal styre kirken og vi kan ikke længere regne med, at folketinget vil arbejde aktivt for at sikre kristendommen en særlig plads i det danske samfund.
Derfor skal folketinget afskaffes som kirketing og det skal ske ved en gennemførelse af Grundlovens paragraf 66 og give folkekirken sin egen forfatning og sin egen folkevalgte ledelse, sådan som der var lagt op til af grundlovsfædrene. ”Folkekirken må”, sådan som Marianne Jelved udtrykte det ved et kirkepolitisk møde i Vartov i København i 2005, "kirken må ud på egen bane og tage ansvar for egne anliggender. Jeg er ikke bange for at tale om, at vi mangler kirkens røst i tiden.""
I den efterfølgende debat her på Kristeligt Dagblads elektroniske debat var jeg - i flere indlæg - også inde på den økonomiske side af sagen.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Det er da et temmelig relevant spørgsmål. I min kronik i Kristeligt Dagblad den 6. august med overskriften "Vi må have et opgør med sekularismen", hvor jeg bl.a. skrev:
"Mange ønsker stat og kirke adskilt, og arbejder for en religionsneutral stat. Som frikirkemand har jeg i mange år også haft et ønske om en adskillelse af kirke og stat, af hensyn til kirken. Men Erik Bjerager fik mig på andre tanker, da jeg læste hans bog. Skiller man stat og kirke vil det let kunne sætte yderligere gang i sekulariseringen og det er vel netop målet for en del politikere. Kirke og stat skal ikke adskilles, men der skal være et løsere bånd mellem kirke og stat. Kirken skal fritstilles og ikke længere være i lommen på et folketing, der tæller flere og flere ateister og hvor hvert 5. folketingsmedlem, ifølge Erik Bjerager, ikke er medlem af folkekirken. Det er ikke rimeligt, at et sekulariseret folketing, skal styre kirken og vi kan ikke længere regne med, at folketinget vil arbejde aktivt for at sikre kristendommen en særlig plads i det danske samfund.
Derfor skal folketinget afskaffes som kirketing og det skal ske ved en gennemførelse af Grundlovens paragraf 66 og give folkekirken sin egen forfatning og sin egen folkevalgte ledelse, sådan som der var lagt op til af grundlovsfædrene. ”Folkekirken må”, sådan som Marianne Jelved udtrykte det ved et kirkepolitisk møde i Vartov i København i 2005, "kirken må ud på egen bane og tage ansvar for egne anliggender. Jeg er ikke bange for at tale om, at vi mangler kirkens røst i tiden.""
I den efterfølgende debat her på Kristeligt Dagblads elektroniske debat var jeg - i flere indlæg - også inde på den økonomiske side af sagen.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Re: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Bo Nake, publiceret d.27/08 16:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
@ BNJ. Hvordan kan et Folketing med et vist antal medlemmer, der ikke er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke, lave en forfatning for den evangelisk-lutherske kirke?
Sagen er ganske enkel. Man kan vedtage en grundlovsændring, der adskiller kirke og stat, men kirkens egne forhold kan kun kirken træffe bestemmelser om. Hvorfor er du så uklar på det punkt? Jeg mistænker dig for at ville lade Folketinget lave en kirkeforfatning for den evangelisk-lutherske kirke, fordi denne kirke på den måde vil få sin særstilling legitimeret. Men ideen med en grundlovsændring skulle netop være, at Folkekirken ikke længere skal have en særstilling. Folkekirkens egne medlemmer har allerede valgt med fødderne. De bliver væk.
Kirkens økonomi må kirken selv tage sig af. Den grimme historie med at 40% af præstelønninger og 100 % af bispelønninger betales gennem statsskatten, begrunder du med henvisning til ekspropriationen af kirkegods. Ja, det var en sjofel fidus, politikerne lavede dengang, og den bliver ikke mindre sjofel af, at man lader eftertiden undgælde for det. Jeg tror, at misforholdet efterhånden er velkendt, og det tjener hverken kirken eller staten til ære. Selvfølgelig kan det ordnes. På den ene eller anden måde.
Jeg har også hørt om regnskaber, der kan fremstille det som, at det er staten, der skylder kirken penge for visse tjenester. Jamen, så indstil da bare ydelsen.
Sagen er ganske enkel. Man kan vedtage en grundlovsændring, der adskiller kirke og stat, men kirkens egne forhold kan kun kirken træffe bestemmelser om. Hvorfor er du så uklar på det punkt? Jeg mistænker dig for at ville lade Folketinget lave en kirkeforfatning for den evangelisk-lutherske kirke, fordi denne kirke på den måde vil få sin særstilling legitimeret. Men ideen med en grundlovsændring skulle netop være, at Folkekirken ikke længere skal have en særstilling. Folkekirkens egne medlemmer har allerede valgt med fødderne. De bliver væk.
Kirkens økonomi må kirken selv tage sig af. Den grimme historie med at 40% af præstelønninger og 100 % af bispelønninger betales gennem statsskatten, begrunder du med henvisning til ekspropriationen af kirkegods. Ja, det var en sjofel fidus, politikerne lavede dengang, og den bliver ikke mindre sjofel af, at man lader eftertiden undgælde for det. Jeg tror, at misforholdet efterhånden er velkendt, og det tjener hverken kirken eller staten til ære. Selvfølgelig kan det ordnes. På den ene eller anden måde.
Jeg har også hørt om regnskaber, der kan fremstille det som, at det er staten, der skylder kirken penge for visse tjenester. Jamen, så indstil da bare ydelsen.
Re: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Nederby Jessen, publiceret d.27/08 17:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Bo Nake, jeg gik tidligere ind for en adskillelse mellem kirke og stat. Det gør jeg ikke længere, bl.a. fordi jeg tror, at det kan føre til yderligere sekularisering.
Jeg ønsker religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed og ønsker, at vi på dette punkt skal beholde Grundloven som den er.
En kirkeforfatning skal naturligvis vedtages af folketinget. Det ligger jo i § 66. Men jeg tror da ikke, at der er nogen, der forestiller sig, at den kirkeforfatning skal laves uden samtaler med kirken.
Bjarne Nederby Jessen
Jeg ønsker religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed og ønsker, at vi på dette punkt skal beholde Grundloven som den er.
En kirkeforfatning skal naturligvis vedtages af folketinget. Det ligger jo i § 66. Men jeg tror da ikke, at der er nogen, der forestiller sig, at den kirkeforfatning skal laves uden samtaler med kirken.
Bjarne Nederby Jessen
Re: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
Bo Nake, publiceret d.27/08 18:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Afgående biskop forudser adskillelse af kirke og stat
@ BNJ. Jamen, så går du også ind for ulighed. Nu vil der altid være en kulturel uensartethed inden for et område. Der findes stadigt kristne i Danmark, og der vil stadigt være kristne levn - nogle virkende, andre helt forstenede -uanset, hvordan lovgivningen bliver. Men der er ingen grund til at opretholde uligheden gennem lovgivningen. Hvis kristendommen er en virkelighed i Danmark, er lovgivningen ligegyldig. Hvis den ikke længere er en virkelighed, men kun en uklar erindring, kan lovgivningen hverken gøre fra eller til.
Jeg plæderer ikke for sækularisme, og jeg troede, at du i din kronik skelnede mellem sækularisering - en kulturel kendsgerning - og sækularisme - et kulturelt program. Det sidste vil være meningsløst i Danmark. Så skulle vi f.eks. fjerne alle kors i Dommerstyrelsens logo. Sikke et bøvl vi ville få. Som jeg har sagt før, er dansk kultur - hvoraf religion er en del - så sammensat og modsigelsesfyldt, at lovgiverne gør bedst i at holde nallerne væk. De kan ikke finde ud af det. Desværre er der blandt mange politikere overdrevne forestillinger om, hvad de kan udrette gennem lovgivning. Men virkeligheden uden for parlamentet er meget rigere og stærkere end, lovgiverne evner at forestille sig.
Det afgørende bliver derfor økonomien. Når kirkens økonomi frigøres fra staten, vil vi kunne se, hvor meget folk faktisk gider. Og vi vil blive fritaget for at læse en kronik af en kvindelig bisp, hvor hun anbefaler kirkebryllup, fordi det er gratis. Det er jo en plat form for reklame.
I USA er stat og kirke adskilt. Det har ikke skadet amerikansk kirkeliv.
http://liberator.dk/index.php/7490
Jeg plæderer ikke for sækularisme, og jeg troede, at du i din kronik skelnede mellem sækularisering - en kulturel kendsgerning - og sækularisme - et kulturelt program. Det sidste vil være meningsløst i Danmark. Så skulle vi f.eks. fjerne alle kors i Dommerstyrelsens logo. Sikke et bøvl vi ville få. Som jeg har sagt før, er dansk kultur - hvoraf religion er en del - så sammensat og modsigelsesfyldt, at lovgiverne gør bedst i at holde nallerne væk. De kan ikke finde ud af det. Desværre er der blandt mange politikere overdrevne forestillinger om, hvad de kan udrette gennem lovgivning. Men virkeligheden uden for parlamentet er meget rigere og stærkere end, lovgiverne evner at forestille sig.
Det afgørende bliver derfor økonomien. Når kirkens økonomi frigøres fra staten, vil vi kunne se, hvor meget folk faktisk gider. Og vi vil blive fritaget for at læse en kronik af en kvindelig bisp, hvor hun anbefaler kirkebryllup, fordi det er gratis. Det er jo en plat form for reklame.
I USA er stat og kirke adskilt. Det har ikke skadet amerikansk kirkeliv.
http://liberator.dk/index.php/7490
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
1 time siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
2 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
2 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
2 timer siden |
| 7 |
Sv. Multikulturalism... |
shansen4
2 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
