Religionskritik skal have hold i virkeligheden

Hvem skulle have troet det?

At Informations Forlag ville udgive en bog skrevet af en humanist og en anmelder fra Politiken, der glødende forsvarer den danske folkekirke og samtidig nedladende udstiller nulevende ateister og andre gudløse humanister. Man kunne fra den kant have ventet et radikalt opgør med formørket gudstro eller et frontalangreb mod statens støtte til præster og biskopper her til lands. Men nu har vi så – overraskende, men stærkt bemærkelsesværdigt – fået præcis det modsatte.

Bogen "Gudløse hjerner" er et fund af en debatbog. Ikke mindst fordi den er så uforudsigelig og grænseoverskridende, både i form og indhold.

Den mest kendte af bogens to unge forfattere, Lars Sandbeck, har ud over at anmelde teologisk litteratur også erhvervet sig en ph.d.-grad, udgivet en anden bog om Gud som fantasi og skrevet lærd om moderne religionskritik. Han repræsenterer alt andet end det kristne højre, som ateisterne ellers oftest krydser klinger med. Det nye opgør mod ateisterne kommer dermed også til at udspille sig i en ny form for kampzone.

Væk er kritikken af Darwin. Væk er forsvar for intelligent design. Væk er enhver bogstavelig læsning af Bibelen. Ind kommer i stedet en dyst på sammenhængende argumentation, en række spørgsmål om synet på mennesket samt filosofi over, hvad et godt samfund egentlig er.

De to forfattere opremser hurtigt dusinvis af fejl i metoden og inkonsekvenser i tænkningen i flere nye ateistiske værker. Hvordan kan det være, at mennesker generelt er underlagt hjernens impulser og kroppens drifter, mens netop ateister har evnen til at frigøre sig og tænke selv? Forfatterne kan hertil opregne flere skræmmende citater fra ateisters udgivelser i stil med denne: "Religionerne må dø, for at menneskeheden skal leve." Det hele tilsættes spredt ud over de knap 200 sider en vrængende ironisk stil, som ikke lader moderne stand up-komikere meget tilbage i forsøg på retoriske karaktermord.