Også flere andre biskopper erkender nu åbent, at folkekirken må indstille sig på en fremtid uden samme tætte kobling til staten som tidligere.

– Jeg er ikke uenig i Erik Norman Svendsens facts. Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene. Der er meget, der taler for, at vi ser folkekirkens strukturer efter i sømmene. Og i den diskussion vil det være naturligt i det hele taget at diskutere folkekirkens situation, siger Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift.

Fra Fyens Stift lyder Kresten Drejergaards vurdering tilsvarende:

– En adskillelse vil komme på et tidspunkt, men hvor lang tid der går, ved jeg ikke. Jeg har aldrig troet, at folkekirken ville holde evigt.

Drejergaard tilføjer dog, at han ikke bekymrer sig meget om den sag, for den fælles kultur i Danmark er stadig stærk.

Heri er teologiprofessor Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet, der også tidligere har stillet op til et bispevalg, uenig. Han deler Erik Norman Svendsens opfattelse af, at Danmark i stigende grad præges af traditionstab og pluralisme. Det presser folkekirken. Men kirken bør ifølge professoren ikke resignere, men i stedet tale teologisk om, hvordan kirken klarer sig bedst igennem situationen.

– Strukturer kommer og går. I et gammelt kristent land som Danmark kan der aldrig blive tale om en fuldstændig adskillelse af kirke og stat, men nok om en ny organisering af forholdet. Men det undrer mig, at kirkens førstemand foretrækker at tale om struktur og ikke forholder sig til udfordringerne teologisk og kirkeligt, siger Viggo Mortensen og opfordrer folkekirken til at igangsætte et udviklingsarbejde, der kan se på de hovedudfordringer, som "biskoppen så rigtigt udpeger".

Erik Norman Svendsens unge fortid i konservative kredse formilder ikke den konservative kirkeordfører, Charlotte Dyremose. Vel er hun enig med biskoppen i, at folkekirken er under pres. Men i et indlæg i dagens avis tager hun kraftigt afstand fra enhver snak, der kan skubbe til kirkens løsrivelse fra staten.

– Hvis vi mister en fælles kirke, vil vores fælles forståelsesramme langsomt smuldre. Og med den vil de værdier, vi normalt kalder danske, forsvinde, skriver hun og tilføjer:

– Alle religioner er ikke lige gode, og det skal vi turde sige højt. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, og sådan mener jeg, at det fortsat skal være.

kirke@kristeligt-dagblad.dk