DET ER HELT BERETTIGET, når biskop Erik Norman Svendsen, som det fremgik af et stort interview med ham i Kristeligt Dagblad i går, oplever et stort politisk pres på at skille stat og kirke. Det er særligt populært synspunkt på venstrefløjen, men også blandt borgerlige og liberale politikere vinder tanken gradvis indpas. Det er en politisk trussel mod folkekirken, som vi skal foregribe, før det er for sent – og før værdierne skrider under os.

Der er en overhængende risiko for, at den danske folkekirke vil miste sin forrang i Grundloven, hvis oppositionen skal skrive et regeringsgrundlag sammen: De Radikale og SF ønsker at adskille stat og kirke, Socialdemokraterne har parkeret deres holdninger i en endnu ikke vedtaget kirkekommission, og Enhedslisten vil som sandsynligt støtteparti bakke op om at skrive folkekirken ud af Grundloven.

Med andre ord vil der ske en revolution i den folkekirkestruktur, vi har i dag, hvis oppositionen kommer til magten. Det vil udvikle sig til en trussel mod vores fælles værdigrundlag – en konsekvens, der er så voldsom, at vi bliver nødt til at lade alle kirkeklokker ringe alarm.

DET ER NU, vi skal stå fast. Hele vores fælles forståelsesramme hviler på kristendommen. Hvis vi mister en fælles kirke, vil vores fælles forståelsesramme langsomt smuldre. Og med den vil de værdier, vi normalt kalder danske, forsvinde.

Vi tænker ikke over det i hverdagen, men langt de fleste af vores danske værdier og hele vores samfundsstruktur hviler på kristendommen. Noget af det er åbenlyst som jul og andre helligdage, mens andet er mere skjult. For eksempel har vi overtaget tankegangen om velfærdssamfundet fra kirken, at man tager vare på og viser omsorg for de svageste. Og ud fra en næstekærlighedstankegang tænker vi i menneskers ligeværd og tager et personligt ansvar.