Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen De uadskillelige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De uadskillelige

-- Alle religioner er ikke lige gode, og det skal vi turde sige højt. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, og sådan mener jeg, at det fortsat skal være, konkluderer Charlotte Dyremose. -

- Folketinget.

Kommenter Hold mig opdateret

– Værn om stat-kirke-forholdet. Det er nu, vi skal stå fast, opfordrer Charlotte Dyremose fra De Konservative

DET ER HELT BERETTIGET, når biskop Erik Norman Svendsen, som det fremgik af et stort interview med ham i Kristeligt Dagblad i går, oplever et stort politisk pres på at skille stat og kirke. Det er særligt populært synspunkt på venstrefløjen, men også blandt borgerlige og liberale politikere vinder tanken gradvis indpas. Det er en politisk trussel mod folkekirken, som vi skal foregribe, før det er for sent – og før værdierne skrider under os.

Der er en overhængende risiko for, at den danske folkekirke vil miste sin forrang i Grundloven, hvis oppositionen skal skrive et regeringsgrundlag sammen: De Radikale og SF ønsker at adskille stat og kirke, Socialdemokraterne har parkeret deres holdninger i en endnu ikke vedtaget kirkekommission, og Enhedslisten vil som sandsynligt støtteparti bakke op om at skrive folkekirken ud af Grundloven.

Med andre ord vil der ske en revolution i den folkekirkestruktur, vi har i dag, hvis oppositionen kommer til magten. Det vil udvikle sig til en trussel mod vores fælles værdigrundlag – en konsekvens, der er så voldsom, at vi bliver nødt til at lade alle kirkeklokker ringe alarm.

DET ER NU, vi skal stå fast. Hele vores fælles forståelsesramme hviler på kristendommen. Hvis vi mister en fælles kirke, vil vores fælles forståelsesramme langsomt smuldre. Og med den vil de værdier, vi normalt kalder danske, forsvinde.

Annonce
Vi tænker ikke over det i hverdagen, men langt de fleste af vores danske værdier og hele vores samfundsstruktur hviler på kristendommen. Noget af det er åbenlyst som jul og andre helligdage, mens andet er mere skjult. For eksempel har vi overtaget tankegangen om velfærdssamfundet fra kirken, at man tager vare på og viser omsorg for de svageste. Og ud fra en næstekærlighedstankegang tænker vi i menneskers ligeværd og tager et personligt ansvar.

I forhold til selve forkyndelsen vil ændringen let kunne medføre en mere populistisk og politiserende kirke. Risikoen er en dæmoniserende kirke, der vil tage evangeliet til indtægt for en politisk holdning. Det kan kirken ikke gøre i dag, men skiller man stat og kirke, så vil der være frit slag. Samtidig vil en politisering af kirken gå ud over rummeligheden.

Og det vil være rigtig trist, for jeg mener, at vi skal have et sted, hvor Margrete Auken (SF), Jesper Langballe (DF) og jeg kan sidde ved siden af hinanden og lytte til den samme præst. Hvor det er evangeliet, der er afgørende, ikke præstens personlige mening om alt muligt andet.

SOM SAGT HØRER langt de fleste fortalere af en adskillelse af stat og kirke til på den politiske venstrefløj. Men også blandt yngre politikere – fra alle partier – er det en yndet holdning. Med risiko for at få alt muligt skudt i skoene så tror jeg, at det handler om, at yngre politikere endnu ikke har fået traditionen og historien ind under huden. Men at være politiker og meningsdanner forpligter – uanset alder. Derfor må også unge politikere vågne op og forstå, at kirken er det væsentligste selvstændige fundament i vores samfund.

Alle de politikere, der taler for at adskille stat og kirke, skylder en forklaring på, hvorfor de synes, at islam, kristendom og asa-tro er ét fedt og lige lidt værd. Og de skylder en forklaring på, hvorfor de mener, at alle religioner skal ligestilles, uanset hvilken samfundsopbyggelig eller nedbrydelig retning, de hviler på.

Alle religioner er ikke lige gode, og det skal vi turde sige højt. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, og sådan mener jeg, at det fortsat skal være.

Charlotte Dyremose er medlem af Folketinget og kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

De uadskillelige

Bo Grünberger, publiceret d.30/08 15:16 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De uadskillelige
Jeg kan ikke forstå, hvordan en folkekirke, hvor mindre end 2% jævnligt kommer til gudstjeneste kan binde det danske folk sammen som Charlotte Dyremose med flere altid hævder.

Ja, de fleste anvender kirken til bryllup og begravelse, men da ikke for at møde menigheden i sognet. Man holder bryllup og begravelse i kirken for at fejre eller holde de to højtideligheder med venner og familie. Kirken er bare et flot rum som folk er vant til at bruge en gang imellem, men det retfærdiggør i mine øjne slet ikke, at kirken binder folk sammen.

I mine øjne er folkekirken det der for alvor står i vejen for genkristningen af Danmark. Den er gammeldags, stiv og mange folk latterliggør den. Det har en afsmittende effekt på alle andre kirkesamfund, samtidig med at folkekirkens DR-lignende monopol gør at mange folk ikke forbinder kristendommen med andet end præster i sort kjole og pibekrav. Se DET er virkelig sørgeligt, og derfor beder jeg hver dag til at folkekirken hurtigst muligt frigøres fra staten.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​