Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Læger og sygeplejersker lærer at lindre og trøste til din ven.
Læger og sygeplejersker lærer at lindre og trøste
Hver torsdag holder læger og sygeplejerske på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus en konference, hvor de evaluerer behandlingen af ugens kritiske patienter. Det skal sikre de døende en mere værdig død og de uhelbredeligt syge en ordentlig behandling. Overlæge Steffen Kristensen (set bagfra) leder mødet, mens projektleder Tove Vejlgaard (i grøn kjole) supplerer. --
- Nils Rosenvold/Scanpix.
30.000 danskere dør hvert år på sygehuset, men den eneste vejledning til læger og sygeplejersker er at give de døende og uhelbredeligt syge "god og kærlig pleje". På Vejle Sygehus kæmper man nu imod det, de kalder en forældet behandlingskultur
Medicinsk afdeling på Vejle Sygehus er som de fleste andre medicinske afdelinger – hektisk, med alle typer sygdomme og stor dødelighed. 84 patienter endte deres dage her sidste år.
Og lige som resten af sundhedsvæsenet vidste de indtil for et halvt år siden heller ikke helt, hvordan de skulle håndtere de mange uhelbredelige. De tænkte ikke engang synderligt over det, det foregik blot, som det altid har gjort: Lægen gjorde, hvad han kunne for at udskyde det uundgåelige, og sygeplejerskerne trøstede. Døden forholdt man sig sjældent til.
Men så i januar i år begyndte forandringerne. En spørgeskemaundersøgelse havde i 2005 vist, at mere end 80 procent af læger og sygeplejersker i Vejle Amt havde fået mindre end fem timer eller slet ingen undervisning i smertebehandling og håndtering af sorg og tab hos døende og deres pårørende. 93 procent mente at have behov for at øge deres viden for at kunne hjælpe uhelbredeligt syge på en ordentlig måde. Overlæge Tove Vejlgaard og sygeplejerske Lene Jørgensen fra Palliativt Team på Vejle Sygehus satte sig på den baggrund for at gennemføre et pilotprojekt med det formål at forbedre forholdene for de alvorligt syge og døende.
Den medicinske afdeling blev valgt ud, fordi de får mange alvorligt syge patienter ind ad døren, og fordi de havde et klart behov for nye måder at håndtere de døende på. Tove Vejlgaard husker stadig tydeligt de år, hun selv arbejdede på en medicinsk afdeling:
Annonce
– Hver dag gik jeg forbi de uhelbredelige med deres smerter, kvalme, angst og fornægtelse – og jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Det var der ingen, der gjorde. I patienternes journaler stod blot: "Vi overgår til god og kærlig pleje". Det var jo sundhedssystemets måde at sige, at nu ved vi ikke længere, hvad vi skal gøre. Nu er det sygeplejerskernes opgave at trøste.
Og lige som resten af sundhedsvæsenet vidste de indtil for et halvt år siden heller ikke helt, hvordan de skulle håndtere de mange uhelbredelige. De tænkte ikke engang synderligt over det, det foregik blot, som det altid har gjort: Lægen gjorde, hvad han kunne for at udskyde det uundgåelige, og sygeplejerskerne trøstede. Døden forholdt man sig sjældent til.
Men så i januar i år begyndte forandringerne. En spørgeskemaundersøgelse havde i 2005 vist, at mere end 80 procent af læger og sygeplejersker i Vejle Amt havde fået mindre end fem timer eller slet ingen undervisning i smertebehandling og håndtering af sorg og tab hos døende og deres pårørende. 93 procent mente at have behov for at øge deres viden for at kunne hjælpe uhelbredeligt syge på en ordentlig måde. Overlæge Tove Vejlgaard og sygeplejerske Lene Jørgensen fra Palliativt Team på Vejle Sygehus satte sig på den baggrund for at gennemføre et pilotprojekt med det formål at forbedre forholdene for de alvorligt syge og døende.
Den medicinske afdeling blev valgt ud, fordi de får mange alvorligt syge patienter ind ad døren, og fordi de havde et klart behov for nye måder at håndtere de døende på. Tove Vejlgaard husker stadig tydeligt de år, hun selv arbejdede på en medicinsk afdeling:
Og den praksis er stadig ikke ændret i 2009, skulle det vise sig. Selvom Vejle Sygehus jævnligt fremhæves som et af landets mest progressive, var vendingen med "god og kærlig pleje" stadig det eneste holdepunkt for læger og sygeplejersker, når de skulle afgøre, hvordan patienten skulle behandles.
Det lille lokale er overfyldt med læger og sygeplejersker, 14 i alt. Snakken er livlig, da overlæge på medicinsk afdeling Steffen Kristensen begynder denne uges torsdagskonference – ét af de mange nye tiltag i pilotprojektet.
– Vi vurderede rigtigt i går, han døde i nat. Godt arbejde, Maria, siger han og nikker til den unge læge.
Patienten var kommet ind om morgenen, og Maria kunne se, at han var dårlig, men kunne ikke få sig selv til at skrive i journalen, at han var uafvægerligt døende, forklarer hun. Ved middagstid havde han ikke rettet sig, og så tog hun beslutningen om at lindre maksimalt og indstille øvrig behandling. De havde fulgt ham et stykke tid, og der var ikke mere at gøre. De pårørende fik besked, og hele forløbet havde været roligt, indtil han sov stille ind.
– Hvorfor fik han ikke lov til at dø derhjemme?, spørger Steffen Kristensen, og Maria forklarer, at det var den typiske historie: Konen var selv syg, og hjemmeplejerne kunne ikke magte situationen, så ingen turde drage den åbenlyse konklusion: at manden var ved at dø.
Som det sker hver torsdag, gennemgår gruppen de andre patientforløb, der har været den sidste uge. En kvinde har fået at vide, at hun har uhelbredelig kræft. De har gennemført det spørgeskema, som er blevet standard procedure på afdelingen nu, og her scorer hun meget højt på alle parametre undtaget depression. Hun er i en meget dårlig tilstand og skal følges tæt.
En tredje patient er kommet ind i den tro, at han havde en mild sygdom, men hans tilstand er alvorlig, og det kan lige pludselig gå stærkt i den forkerte retning. Den erkendelse er patienten dog ikke selv nået til endnu, og han vil udskrives. Det besluttes at støtte tæt op om hjemmeplejen, som skal have noget medicin at gøre godt med. Ellers risikerer man nemt et forløb, hvor de går i panik, ringer til vagtlægen, som ikke har lyst til eller mulighed for at afgøre, om patienten er døende, og så kan det ende med, at han dør i sygehusets modtageafdeling – uden ro, lindring eller familie omkring sig. De har set det ske hundredvis af gange før. De plejer bare ikke at gøre noget ved det.
Der er gået et halvt år, siden pilotprojektet blev sat i gang, at der er en verden til forskel i deres tilgang til de døende, erkender Steffen Kristensen. Alene det, at de er begyndt at tale om det, har skabt en holdningsændring på afdelingen, så alle nu tænker i retning af "den gode død".
– Ligesom alle andre har vi nok haft en tradition for at forsøge at helbrede frem for at lindre og i sidste ende hjælpe folk til at dø på en god måde. Det hænger blandt andet sammen med, at vi jo oplever et enormt pres fra patientforeninger og politikere for at udrede patienterne hurtigere. I dag bliver man typisk diagnosticeret på 14 dage, hvor det før tog måneder, og det kræver en del opmærksomhed. Samtidig er der ingen grupper, der presser på for, at vi mere effektivt får afklaret, hvilke 90 procent af lungekræftspatienterne der vil dø. Mange ser det simpelthen ikke som vores opgave, forklarer han.
Og han havde da også selv svært ved at ændre sit fokus, for man skal være 100 procent sikker, før man går ind til en patient og de pårørende og fortæller, at der ikke er mere at gøre. Men han har lært at overvinde den naturlige modstand, fordi han kunne se de store konsekvenser, det fik for de døendes måde at komme herfra.
Der findes ikke tal på det, men det er hans klare fornemmelse, at flere nu når at få lindrende medicin, og flere når at få sagt farvel til de pårørende. Og måske vigtigst af alt: Flere er afklarede med, at det er ved at være slut.
– Ved indgangen til det gamle amtssygehus i Århus står der: Helbrede, lindre, trøste. Jeg har det godt med, at vi ikke længere kun gør det første, siger han.
Det, der er sket det seneste halve år på den medicinske afdeling, er egentlig ret simpelt. Og i øvrigt tyvstjålet fra England, hvor man i årevis har været særligt opmærksom på behandlingen af døende. Med et internationalt brugt spørgeskema screenes patienterne ved indlæggelsen, og resultaterne lægges ind i en elektronisk patientjournal, så alle på afdeling kan se, hvilke behov patienten har. Her ud fra lægges en pleje- og behandlingsplan. Efter tre dage udfyldes skemaet igen. Ved udskrivelse følges en tjekliste, der sørger for, at patienten er i gode hænder derhjemme. Vurderes det, at patienten vil dø inden for få døgn, følges retningerlinierne for "den gode død", som også er hentet fra den britiske model kaldet Liverpool Care Pathway.
Fem trin der gør, at lægen hurtigt og præcist kan afgøre, hvilken form for palliativ (lindrende) hjælp der er brug for hvornår. Og som undgår, at døden ender i hænderne på sygeplejerskerne, forklarer projektsygeplejerske Lene Jørgensen:
– Det har altid været sådan, at sygeplejerskerne er de første til at fornemme, hvornår en patient er døende, fordi de er tættest på. Men det har været svært at komme igennem til lægerne med den besked, fordi døden traditionelt er noget, man først snakker om på afdelingen, når den er indtruffet. Men det har ændret sig markant de seneste seks måneder, siger hun.
I patientstøtteafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse glæder afdelingschef Anne Nissen sig over det nye tiltag på Vejle Sygehus. Dem er der nemlig langt imellem, og derfor kommer der også jævnligt klager fra kræftpatienter og deres pårørende, som føler, at de har fået en uværdig behandling på sygehuset.
Vi mangler simpelthen nogle ordentlige rammer for døden i vores sundhedssystem, siger hun:
– At dø på en firesengsstue fuld af stress og uden opmærksomhed er ikke rart. Det ville jo være naturligt, hvis vi havde lige så stort fokus på, hvordan vi kommer herfra, som vi har på måden, vi kommer hertil.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
11 min. siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
38 min. siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
41 min. siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
43 min. siden |
| 7 |
Sv. Multikulturalism... |
shansen4
1 time siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
