Hospitalsklovne er på vej til at blive taget seriøst

Men det varer måske ikke længe, før han kan. Som den første i Danmark har Mogens Hejl sat et forskningsprojekt i gang, der videnskabeligt skal dokumentere hospitalklovnens og humorens effekt på behandlingen af børnekræftpatienter. Lige nu gennemgår han de sparsomme erfaringer, der er fra udlandet, men snart går egentlige forsøg og undersøgelser i gang, og han håber på at kunne fremlægge resultaterne til næste sommer.

– Der er behov for at få slået fast, præcis hvordan klovnen virker sundhedsfremmende, hvornår og på hvilke typer patienter, forklarer han.

– Og så er der behov for at bevise, at der også kan spares penge ved at bruge humor. Kan vi det, vil vi også få større opbakning ikke alene fra de mange i hospitalsverdenen, der stadig er skeptiske over for klovneriet, men også fra politikerne.

Modviljen mod at betragte hospitalsklovne som en legitim medarbejdergruppe på hospitalerne er netop hovedårsagen til, at det først er nu, et egentligt forskningsprojekt bliver stablet på benene. Der har simpelthen ikke være penge eller opbakning til det.

Men noget har ændret sig, de seneste par år. Klovnene er blevet ordentlig organiseret i Foreningen Danske Hospitalsklovne, der blev etableret i 2003. De har fået deres egen uddannelse, der nu har udklækket i alt 33 klovne. Og så er legaterne og de private donationer til foreningens arbejde og klovnenes løn begyndt for alvor at stige i størrelse og omfang.

Mere end noget andet er det dog tidsånden, der gør, at hospitalsklovnene måske snart bliver taget seriøst, siger lederen af Foreningen Danske Hospitalsklovne, Karen Meldgaard, der også er en del af forskningsprojektet.

– Alternativ behandling bliver en stadig mere integreret del af sundhedsvæsenet. Blandt andet bruger jordmødre nu akupunktur og zoneterapi som fuldt legalt og videnskabeligt testet behandlingsmetode, og det har hjulpet særligt sygeplejerskerne til også at være mere åbne over for andre alternative metoder som hospitalsklovne, siger hun.

Karen Meldgaard har længe ønsket at få klovnens arbejde videnskabeligt testet, men der er meget langt imellem læger, der er interesserede. Det var helt tilfældigt, at hun mødte Mogens Hejl og indledte et samarbejde.

Samme problem ses i resten af verden. 230 sider i alt er, hvad hun og Mogens Hejl har kunnet finde af videnskabelige forsøg og redegørelser omkring emnet. Og der er langt imellem snapsene. Et italiensk forsøg fra 2003 med 43 børn med luftvejsproblemer viste, at de børn, der havde fået et ugentligt besøg af en hospitalsklovn, kom sig hurtigere og oplevede færre smerter og større afslappethed end børnene i kontrolgruppen, der ingen klovnerier havde fået. Samme konklusion når en anden italiensk undersøgelse fra 2005, der også måler markant større afslappethed hos forældrene. I begge tilfælde noteres der dog irritation fra hospitalspersonalet, der finder klovneriet forstyrrende.

Langt flere og mere udførlige undersøgelserne findes dog om latterens virkning generelt. Latter styrker imunforsvaret, viser amerikansk forskning. Og beskytter hjertet mod blodpropper, fastslår en anden og nyere amerikansk undersøgelse fra 2000. Den norske humorforsker, professor Sven Svebak mener ligeledes at kunne dokumentere, at latter virker positivt på kræftsvulster og kroniske smerter.

Danmark ligger langt nede i det sundhedsvidenskablige felt på dette område. Der findes endnu ingen seriøs dansk forskning af sammenhængen mellem humor og helbred. Det skyldes ikke bare modvilje fra særligt lægerne, men lige så meget vanskelighederne ved at måle humorens effekt, mener én af landets mest erfarne hospitalsklovne, Ewan Mackinnon (alias klovnen Angus).

– Faktisk er det min oplevelse, at danske læger er mere åbne over for humor i behandlingen end i mange andre lande. Jeg har gang på gang oplevet, at de bløder op med tiden, og jeg synes, opbakningen fra sygehusledelserne efterhånden er rigtig god, for de har erkendt, at klovnene gør et seriøst arbejde. Problemerne opstår først med forskningen. Velviljen er der ofte, men humor virker forskelligt på børn, og klovnes brug af humor er også meget forskellig. Derfor er det svært at gøre forskningen særlig videnskabelig, siger han.

På afdeling H7, værelse 8, glæder Runes mor sig mest af alt over, at hendes søn kan holde humøret højt med hjælp fra klovne og de sygeplejersker, der har ladet sig smitte af klovneriet. Og at hun også selv kan smile lidt en gang imellem.

– Det er svært at beskrive, hvor stor en forskel det gør, at man bliver mødt med et smil og lidt humor, når man kommer på hospitalet. Det hele er i forvejen så alvorligt, og det er næsten ikke til at bære, når lægen også er det. Hvis det kan bevises, at klovnen virker sundhedsfremmende er det da dejligt, men det afgørende for mig er at få lov til at se min dreng smile, siger Marit Werner Boesen.

Den holdning kan Ewan Mackinnon godt forstå. Han er selv en del af forskningsprojektet på Odense Universitetshospital, men tror ikke på, at forskningsresultaterne får de store konsekvenser for klovnenes arbejde.

– Vi håber selvfølgelig alle på, at et positivt resultat vil betyde en økonomisk stabilitet og en udvidelse af vores arbejde. Og forhåbentlig vil vi blive taget mere alvorligt og indgå som en mere ligeværdig del af sygehuspersonalet. Men i praksis kan vi jo se, at det, vi gør, virker. Det behøver vi ikke et papir på, og jeg tror også, børnene er ligeglade, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Klovne med mere

**Fænomenet hospitalsklovn har eksisteret siden 1984 med den amerikanske læge Patch Adams som foregangsmand.

**Klovnene findes ikke kun på hospitalerne, men også i tandplejen, og på Als har en præst forsøgt sig med begrebet kirkeklovn.

**Til august kommer Patch Adams til Danmark for at lave workshops i hele landet.

Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens sjette artikel.