Seniorliv med sved på panden

– De ældre bliver ikke behandlet anderledes end vores andre kunder. Vi tilbyder gratis kaffe og aviser og et miljø, hvor de kan socialisere. I nogle centre mødes man og tager på ture sammen eller holder julefrokost. Det er næsten som et moderne forsamlingshus, hvor man hygger sig med ligesindede, siger Steen Keller.

De seneste år har seniorerne overhalet de yngre generationer, og kvinderne mændene, når det gælder idrætsaktiviteter. For første gang nogensinde er de 60-69-årige mere aktive end de 30-50-årige, og hvor der i 1964 ikke var nogen over 66, som dyrkede sport, så kan over 60 procent svare ja til det spørgsmål i dag, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

– Kvinderne går på hold og kombinerer motionen med det sociale fællesskab, mens mændene i højere grad sidder på de traditionelle og mere konkurrenceprægede foreningsaktiviteter, siger idrætsforsker Kasper Lund Kierkegaard, fra Idrættens Analyseinstitut.

Han er ph.d.-studerende og i gang med en undersøgelse af fitnesskunders motivation, tilfredshed og helbredstilstand.

– Ud over at ville gøre noget for at bevare et godt helbred handler det om at se godt ud, og for fitnesskunderne er det en mere attraktiv fortælling at gå til styrketræning eller aerobic på et fitnesscenter end at gå til ældregymnastik på den lokale skole. De ældre går til fitness for at være sammen med yngre og være en del af ungdomskulturen, men det handler også om, at det generelt er en bedre træningsoplevelse. Desuden lægger seniorerne ligesom alle andre i samfundet i dag vægt på uafhængighed og fleksibilitet.

– I fitnesscenteret slipper man for at føle sig forpligtet til at skulle møde hver onsdag aften til gymnastik og blive spurgt om, hvor man var henne, hvis man ikke dukkede op i sidste uge. Den store grad af frihed og fleksibilitet passer også de ældre, selvom de typisk kommer på faste hold hver uge. Det er ligesom at have bil og selv kunne bestemme, hvilken vej man vil tage, selvom man i 99 procent af tilfældene vælger den samme, siger Kasper Lund Kierkegaard.

Seniorerne tilhører en ny generation, der er aktive på alle fronter, og som har tid og råd til at dyrke idræt og motion. De er færdige med deres forpligtelser over for arbejdsmarkedet og er nået til den livsfase, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og de kan realisere sig selv. Og fordi de lever længere og bedre end førhen, hvor de kom tidligere på plejehjem, ses de stort set alle vegne med undtagelse af arbejdspladserne, mener Tine Fristrup, der forsker i aldring og alderdom ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

– Der er mange brud i tiden, som betyder, at den ældre generation, som indtager alderdomsrummet i dag, gør oprør mod at blive gjort til en massebetegnelse og opfattet som nogen, der går til banko, hører en bestemt slags musik og sidder i sofaen med håndarbejdet, mens de venter på døden. De nye ældre vil ikke ligne deres forældre, som havde et arbejdsliv i industrialiseringens opslidende processer og fik tildelt plejehjemsplads og pension for at sørge for, at de ikke døde på arbejdet, siger Tine Fristrup, lektor og ph.d.

De nye ældre vil videreføre den tilværelse, de har, og selvom de godt ved, at de ikke lever evigt, så opererer de med en fremtidshorisont. Selvrealisering er idealet, og motionen blot et middel til at opfylde drømmen om for eksempel at rejse jorden rundt, mener forskeren.

– Vi skal udvikle os, indtil vi dør. Det ligger i tiden, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og leve det sunde liv i stedet for som tidligere det sande, gode og skønne liv. Samfundets anbefalinger om at undgå rygning, alkohol og spise sundt og dyrke motion handler om økonomi, og ser man på Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger i sidste uge, er grundlaget for otiummet ved at skride. Kommende generationer af ældre vil kunne kigge tilbage på nutidens heldige ældre, som levede i fritidens livsalder. Fordi vi lever længere, skal vi fremover selv finansiere vores efterløn og pension, siger Tine Fristrup.

Lige siden midten af det 20. århundrede har man inden for lægevidenskaben fokuseret på forebyggelse af sygdomme, og den nyeste forskning dokumenterer, at skader og skavanker kan afhjælpes ved at træne og dyrke motion, så vi opnår forøget livskvalitet og forlænget levetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler ældre at "løfte jern" for at styrke muskler og knogler. Og selvom man er over de 60, skal pulsen op 30 minutter om dagen – for eksempel ved styrketræning mindst en og helst flere gange om ugen.

Problemet med fitnesskulturen er, at man aldrig kan blive for fit, mener Kasper Lund Kierkegaard.

– Det er som kunde svært at definere sit eget behov, så jo mere man træner, jo bedre. Selvom man træner fire gange om ugen, kan man risikere at blive ramt af en kræftform, som motionen burde have forebygget. Så har man måske ikke trænet nok, siger Kasper Lund Kierkegaard, der peger på det paradoksale i, at flere fitnessudøvere ikke betyder, at vi bliver sundere.

– Vi har tværtimod flere overvægtige, fordi markedet både skaber og løser problemer. Vi spiser for meget og tager på i julen og melder os ind i fitnesscentret i januar, og sådan bliver det ved. Der er tale om en majoritetsgruppe, som dyrker rigtigt meget motion og så om en tredjedel, som er helt inaktive.

Antropologen Marie Konge Nielsen har forsket i, hvad et godt liv som ældre er, og det er for de flestes vedkommende et aktivt liv.

– Især de yngre ældre på omkring de 60 fremhævede aktivitet som den vigtigste værdi. Det er legitimt at slappe af på efterløn, men det var der ingen, der sagde, at de gjorde. At ligge og dase dagen væk er ikke et ideal for nogen, når man kommer fra en kultur, der opdrager til, at livet skal have struktur og formål. Max Webers tænkning om den protestantiske etiks betydning for kapitalismens opkomst og udvikling har indpodet os, at lediggang er roden til alt ondt, og at vi bliver belønnet af Gud, hvis vi er stræbsomme og flittige.

– Helt op i 70-års-alderen er det vigtigt at være aktiv, uafhængig og ikke ligge andre til last. De unge ældre er vokset op med velfærdsstaten og har været vant til at bestemme selv. For dem er det ensomme pensionistliv med slumretæppet og uret, der tikker, skræmmebilledet, som de tager afstand fra, siger Marie Konge Nielsen, der er lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet.

Hun mener, at tidens ungdomsdyrkelse hænger sammen med vores angst og forestilling om alderdommens hjælpeløshed – og døden.

– Det er vigtigt at se godt ud og prøve at udskyde alderdommens forfald, fordi vi dyrker ungdommen som en værdi i sig selv. Kroppen, som vi før brugte i arbejdet, er blevet en statusgivende identitetsmarkør, og det ligger godt i tråd med fortællingen om aktivitet. Det er tragisk, at vi hele tiden vurderer i forhold til status og position og har vanskeligt ved at tillægge alderdommen værdi, for som ældre har man stor erfaring og livsindsigt. Man kunne håbe, at vi blev bedre til at tildele de ældre plads i samfundet, fordi de har meget at byde på.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk