Biskopper har fået mere magt

Blandt andet skulle biskopperne holde sig fra at dømme i verdslige sager, medmindre kongen havde bedt om det.

Biskoppernes stilling ændrede sig ikke væsentligt med enevældens ophør og indførelsen af demokrati i 1849.

– Der er ikke nedfældet meget i lovgivningen om biskopper siden Danske Lov, siger professor i kirkehistorie Per Ingesman, Aarhus Universitet.

Ikke desto mindre mener han, at biskoppernes magt har ændret sig markant i den moderne kommunikationsverden, Danmark er en del af i dag.

– Bispemøderne står der for eksempel intet om i lovgivningen. De har eksisteret, siden begyndelsen af det 20. århundrede og har efterhånden fået status af uformelle ledelsesmøder, siger han.

Det mener Folketingets Ombudsmand tilsyneladende også. I hvert fald gav han for år tilbage Kristeligt Dagblad ret i, at der var aktindsigt i mødernes dagsorden og referater.

– I lovgivningen har biskopperne ikke en særlig fremtrædende placering, men når Weekendavisen i sidste uge kunne nævne to biskopper i åndslivets top 30, så siger det noget om, hvilken uformel status de har fået, siger Per Ingesman.

De to biskopper er henholdsvis Roskilde Stifts biskop indtil sidste år, Jan Lindhardt, og Århus Stifts biskop, Kjeld Holm.

Det er ifølge Per Ingesman både medierne og biskoppernes egen ageren, der gør, at biskopper i offentligheden opfattes som den kirkelige ledelse og talerør.

Men når Peter Skov-Jakobsen bispevies i morgen, så er det ordinationsordene, der lovgivningsmæssigt tæller som biskoppens opgave: at en biskop skal føre tilsyn med og støtte præster og menigheder.

– Det er lige præcis, hvad loven mener er en protestantisk biskop. Man kan godt diskutere, om stillingens indhold ikke trænger til en modernisering i lovgivningen, siger Jørgen Stenbæk.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk