Væggene i det store kontor i Fredericia er endnu en smule tomme, det bemærker han selv. Men Thomas Bjerg Mikkelsen har også kun været generalsekretær for Indre Mission i få uger, da Kristeligt Dagblad kigger forbi. På gangen tæt på kontoret hænger billeder af de gamle koryfæer, Indre Missions bestyrelsesformænd gennem tiden, og det er ganske tydeligt, at den nye generalsekretær trækker gennemsnitsalderen ned. Med sine blot 32 år er han da også organisationens yngste nogensinde. Han har været i gang siden den 1. august, og er stadig i fuld gang med at sætte sig ind i, hvad det egentlig er for et job, han har fået sig. Han forsikrer, at han indtil videre er ved fuldstændig godt mod.
– Det er et meningsfyldt arbejde. Det er virkelig gået op for mig, hvor mange ressourcer og aktiviteter, der ligger i vores bevægelse, siger han.
Derfor kræver hans ledelsesform også megen tid uden for kontorerne for at sparre og bruge tid med de mange frivillige og høre på, hvilke tanker og visioner, der gemmer sig bag de mange initiativer. For kirken bliver skabt ude blandt folk. Selv kalder han det ledelse i bevægelse.
Et begreb, der ser ud til at passe meget godt på ham selv, når han i høj fart og med ungdommens entusiasme stryger ned ad gangene i Indre Missions hus. Men tankerne om menneskesyn, tro og mission er både modne og alvorlige.
– Det store samfundsproblem er det elitære menneskesyn, der findes på alle niveauer i samfundet. Menneskeværdet er pludselig noget andet. Vi er kun noget værd, så længe vi producerer noget og forbruger, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
– Det brede fællesskab er blevet noget, man konsumerer som pizza. Vi spiser det, fordi det er lækkert, ikke fordi det er sundt. Vi går til vores medmennesker, som om de er et forbrugsgode i vores liv, tilføjer han.
Det er derfor, vi kan lære af at iagttage Jesus, som i dagens tekst handler i forhold til sine medmennesker og ikke bare sidder med hænderne i skødet. Eller udvælger dem, der kan sætte ham i det bedste lys. Det er handlingen, der batter, mener Thomas Bjerg Mikkelsen.
– Jeg har meget mere respekt for Fru Jensen, der laver kirkekaffe og dermed skaber fællesskab for andre, end jeg har for dem med alle holdningerne, som stiller krav til, hvordan andre mennesker skal agere. Jesus siger "gør det", og det gør Fru Jensen.
Thomas Bjerg Mikkelsens egne værdier har aldrig været til diskussion. Han voksede op i Gjellerup i nærheden af Herning hos forældre, der kom i Indre Mission. Af samme grund blev både troen og organisationen en naturlig del af hans liv.
– Jeg havde en dejlig livsglad og fri opvækst i et missionsk hjem. Min barnetro stillede mig på en platform af menneskeværd og sikkerhed, forklarer han.
Og når han som dreng lå bævende i sengen, fordi han igen var kommet til at læse "Århundreders kriminalsager" om Onkel Mo, der myrder kvinder og vander roser med deres blod, så gjorde det ham tryg at tænke på, at Gud vågede over ham.
Men samtidig erkender han, at det var rigtig godt for ham at komme på Syddansk Universitet og læse dansk – særligt lyrik. Langt væk fra de små, trygge cirkler, han var vant til at færdes i.
– Faren ved de kristne fællesskaber er, at vi vender blikket for meget indad. Det giver en ballast at turde at prøve sig selv af, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.
I løbet af studiet i 2003 blev han ansat som redaktør for Forlagsgruppen Lohse, som ligger i samme hus som Indre Mission. Og dermed var han så at sige helt inde i den missionske cirkel igen. Men derfor er han alligevel meget åben for at diskutere tro.
– Det er helt i orden, at folk stiller spørgsmål til min tro, og jeg har diskuteret den rigtig meget. Hvis jeg er åben om min tro, er andre det sikkert også. Jeg er nok meget optimistisk og åben af natur og lader mig ikke vælte af bekymringer. Nogen bruger livet på at anfægte deres tro, men sådan har jeg det ikke, siger han.
Troen er tråden i Thomas Bjerg Mikkelsens liv. Det var også på grund af den, at han fik sin nu altoverskyggende fritidsbeskæftigelse: trylleriet. Han abonnerer i dag på to internationale tryllemagasiner og elsker at købe nyt udstyr, der efterhånden fylder godt i huset i Kolding, hvor han bor med sin kone, Irene. In-teressen blev grundlagt, da han i begyndelsen af 20?erne var frivillig i den kristne Café Genesis i Kolding. Her skulle han byde alle mulige forskellige unge mennesker på kaffe. Nogle var fulde, og andre var bare meget langt fra ham selv i både livsstil og holdninger. Derfor blev trylleriet en kontaktskaber, der endte med at give ham mange venner.
I dag øver han sig dagligt på nye trylletrick i det omfang, det kan lade sig gøre. Trylleriet bruger han for det meste i kristne sammenhænge – for eksempel hvis han er ude at tale med konfirmander.
– Jeg kan godt finde på at bruge et trylletrick, hvis det kan kombineres med noget forkyndende. Jeg kunne for eksempel trylle et hjerte-kort væk og tale med konfirmanderne om, hvad det betyder at miste kærligheden. At jeg er et rungende malm uden den, siger han med henvisning til 1. Korintherbrev.
Samtidig er generalsekretæren ikke meget for at sammenligne trylleri med de undere, Jesus gør.
– Følelsen af forundring er måske den samme, men man kan ikke sammeligne Jesu helbredelse med trylleri. Hvor trylleri er ganske rationelt, er kærlighed og Gud ofte det fuldstændig modsatte, siger han og fortsætter:
– Underet i søndagens tekst er ikke kun, at manden kommer til at høre og tale. Det er sådan set underordnet. Jesus gør det for at give os et glimt af, at Gud kan genoprette mennesket. Det virkelige under er, at Gud vil røre ved det enkelte menneskes liv. Uanset hvor små vi er, vil Gud røre ved os og vores liv.
Derfor mener Thomas Bjerg Mikkelsen heller ikke, at vi som mennesker skal kræve alt muligt af Gud som et bevis på, at han findes.
– Når jeg er kristen, er det ikke, fordi jeg har oplevet noget magisk, men fordi Gud er nær og vil frelse mig. Jesus kommer og genopretter mennesker. Kæden hopper af for mig, når vi begynder at stille krav til Gud og at kræve ting fra ham. Men det er et stort privilegium, at vi kan lægge vores liv over i Guds hænder, siger han.