Hvem har dog skrevet denne gang vrøvl?

Bare et eksempel: "Det vigtigste argument for at fastholde folkekirken ved statens side er, at forbindelsen udgør et bolværk, der beskytter Danmark som et kulturkristent land."

Danmark er blevet et af de mest areligiøse lande i verden, og det har folkekirken ikke formået at hindre. I et land, som USA, hvor der ikke er noget statskirke, står kristendommen derimod (stadig) stærkere.

Dernæst skriver lederen lidt om kristendommens betydning for vores samfund. Fint, men hvad har det med stat og kirke at gøre? Mener lederen, at kristendommen påvirke lovgivningen og samfundet gennem en formel organisatorisk enhed mellem stat og kirke? Det er da om noget at undervurdere kristendommen og de kristne!

"Kristendommens aftryk i lovgivning og adfærd er præget af kirkens forkyndelse af personlig frihed og ansvar, omsorgen for samfundets svageste og en bestandig påmindelse om forpligtelsen til både at elske sin næste og se sig selv med alle fejl og mangler. Kristendommen er som sådan den bedste medicin mod personlig selvovervurdering og guddommeliggørelse af de politiske magthavere".

Undskyld mig, men jeg er ikke på stående fod i stand til at se et eneste sted i Karnovs samlede værker, der håndhæver de nævnte værdier.
Langt mindre ser jeg dem afspejles i administration og retspraksis.
Og slet ikke i magthavernes adfærd.

Når man taler om en mere »fri« kirke, med egen kirkeforfatning og egen synode er det afgørende at se på om en sådan kirke fortsat vil kunne fungere som folkekirke.

En undersøgelse Kristeligt Folkeparti foretog blandt præsterne for et par år siden viste, at disse lå markant mere til venstre end befolkningen som helhed, og at det største parti blandt dem var Socialistisk Folkeparti, og især blandt de kvindelige præster. Her må man så huske på at drengene i dag er i mindretal blandt de teologistuderende; fremtidens folkekirkepræst vil være en præstinde.

Kigger vi på Sverige så er Svenska Kyrkan i høj grad løsrevet fra staten, idet dog Kongen stadig efter grundloven skal være medlem. Svenska Kyrkan har fået en synode, der bruger sin nyvundne magt til at udtale sig politisk, og da flertallet er venstreorienteret bliver det med kritik og fordømmelse af ikke mindst den nuværende, borgerlige regering.

Dette har naturligvis fået kirkens medlemstal til at falde kraftigt, idet ikke mindst borgerlige vælgere har meldt sig ud. Læg i øvrigt mærke til at daværende kirkeminister Bertel Haarder har givet udtryk for at fik den danske statskirke samme ordning som Svenska Kirkan, ville han melde sig ud.

Ja, jeg skrev »statskirke« ikke »folkekirke«, for det er hvad den er. Grundloven konstaterer ganske vist i §4 at »den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke«, men det er jo fordi den altovervejende del af danskerne var og er medlemmer. Formuleringen stammer fra 1849 hvor vel 99% af befolkningen var medlemmer , og i dag er 84% af befolkningen, fastboende udlændinge og naturaliserede indvandrere med efterkommere inklusive; ses kun på etniske danskere formodes andelen stadig at ligge på en 95%.

Får vi således en synode der lægger vægt på at en »fri« kirke skal optræde politisk, således som Svenska Kyrkan gør, vil folkekirken derfor grave sin egen grav; forlader de borgerlige vælgere folkekirken vil den ikke længere være en folkekirke.

Man har i øvrigt blandt præster set klare tendenser i denne retning, som i forbindelse med irakerne i Brorsons Kirke. Her er man endog gået så vidt så man ville bruge fremmødet til højmesse en bestemt søndag som demonstration mod den udlændingepolitik som i dag VKO og S står for - det må have fået mange kirkegængere til at holde sig hjemme den pågældende dag.

For slet ikke at tale om at en sådan udlændingepolitik i sig selv ville undergrave folkekirken. Med en stigende andel af muslimer i det danske samfund, på sigt stigende til et flertal, ville man da også snarere kunne tale om det naturlige i en folkemoské end i en folkekirke.

Det er dejligt at læse så kvalificerede kommentarer til en bredt snakkende leder med et meget snævert program. Efter den gamle karakterskala kan redaktøren i hvert fald ikke få mere end 6, men jeg er stærkt i tvivl om, han i det hele taget skal bestå, for det virker som om, han ikke rigtigt har forstået opgaven. Dernæst tages der for meget for givet, som burde tematiseres. Nu f.eks. til en begyndelse udtrykket "kristne værdier". Hvad er de? BNJ mener et, Søren Krarup noget andet og Villy Søvndal noget tredje. Da Søvndal som bekendt er regelmæssig kirkegænger, kan man nok tage ham som eksempel på en politiker med "kristne værdier." I så fald gør vi bedst i helt at glemme alt om dem. ( Men til gengæld vil de religiøse socialister med fordel kunne læse noget mere på det 9. bud. )
Men prøv at se på sagen fra den positive side. En adskillelse af kirke og stat vil endeligt give kirken en chance for at kunne blive sig selv som kirke. Efter det Andet Vatkankoncil skrev Frits Florin den dejligt opløftende bog Forår i Kirken. En stor inspiration bag bogen var den elskede Johannes XXIII. Frits Florin taler om, at den konstantinske æra nu er ved at være slut. ( Ikke helt, men kirken har en anden tid end staten, selv om den sidste rigtigt nok er meget langsom. ) Men med kejser Konstantins overtagelse af kirken mistede kirken sin jomfruelighed og blev i stedet magtens afrakkede ludder. Når en bedre fremtid kommer kirken i møde, er angst derfor en dårlig reaktion. I 89 spurgte jeg en berlinsk student, hvordan det føltes, da muren faldt. "Euphorie und Zukunftsangst", svarede han. At frihed vækker angst hos nogle er velkendt, men prøv at give plads til glæden i stedet.

Jeg er meget enig med Erik Bjerager i denne kronik. Kirke og stat skal ikke adskilles, men der skal skabes en løsere forbindelse mellem kirke og stat og det bør ske ved, at folketinget lever op til Grundlovens § 66 og får vedtaget en kirkeforfatning, der giver kirken frihed til at være kirke.

Jeg er meget enig med Bjerager, når han siger: "Ved at fastholde statens bånd til kirke og kristendom, som det er formuleret i Grund-loven, vedkender staten sig sin historie."

Bjarne Nederby Jessen

@ BNJ. Påstande bliver jo ikke sande af, at de bare bliver gentaget.

citat:
Jeg er meget enig med Erik Bjerager i denne kronik. Kirke og stat skal ikke adskilles, men der skal skabes en løsere forbindelse mellem kirke og stat og det bør ske ved, at folketinget lever op til Grundlovens § 66 og får vedtaget en kirkeforfatning, der giver kirken frihed til at være kirke.

Jeg er meget enig med Bjerager, når han siger: "Ved at fastholde statens bånd til kirke og kristendom, som det er formuleret i Grund-loven, vedkender staten sig sin historie."


Hvis man vil have ægte frihed, så må man også tage konsekvensen og kappe båndene helt. Det vil sige at frasige sig sine privilegier, som i Folkekirkens tilfælde nok mest har været en forbandet sovepude.

At skulle kommentere denne artikel indgående vil være en omfattende sag. Der er ikke andet at sige, end at forfatteren er fuldstændig enøjet og kun kan se den evangelisk lutherske kirke som den eneste rigtige sandhed, og derfor skal den så specielt understøttes af staten.
Hvad ville man sige til, at et bestemt politisk parti i Danmark skulle være statsparti?- Nej vel, det kan enhver forhåbentlig se det tossede i. Men åbenbart ikke når det gælder den lutherske kirke. Til trods for, at der mere end 100 år efter reformationen med den lutherske kirkes velsignelse blev brændt hekse af i Danmark.
Ja gud bevare Danmark!