Der er ikke så få forskningsprojekter i gang i disse år, hvis formål er at finde alternativer til de såkaldte fossile brændstoffer – det 21. århundredes største prygelknabe.

Vindmøller og solceller er blandt de mest profilerede, og i Tokyo skal taxaerne nu være el-drevne. Særlig opmærksomhed er der på de vedvarende energiformer, der ikke i sig selv kræver energi for at fremstilles. Eksempelvis skabes der brændstof af landafgrøder som majs, sukker og soja, og selv alger har vist sig at være en endda meget velegnet energikilde.

Nu har forskere så kastet deres interesse på vandmelonen. Det er ikke første gang. Sidste år viste amerikansk forskning, at en god portion melon kan have samme effekt på potensen som viagra – dog med øget tissetrang som sideeffekt.

Melonens sukkersaft kan dog også bruges til at redde verden på anden vis, viser ny forskning fra Agricultural Research Laboratory i Oklahoma, USA. Saften kan nemlig gæres, så den bliver en hidtil ubrugt kilde til at producere ætanol-baseret biobrændsel til eksempelvis biler. Og det kan blive til en hel del, for der dyrkes cirka 200 milliarder kilo vandmelon hvert år.

Vi kommer heldigvis ikke umiddelbart til at mangle svalende vandmeloner om sommeren, hvis forskningen bliver omsat til praksis. I første omgang er det kun de cirka 20 procent af melonerne, som alligevel kasseres på grund af skønhedsfejl, der skal omdannes til brændsel, lyder det fra forskerne.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk