Da Martin Luther King væltede muren

Og det er præcis denne sidste del af hendes virke, som står centralt for Wivels gennemgang af historien. Med afsæt i Kelly beskrives, hvordan det især var den politiske venstrefløj i Vesttyskland, der knyttede kontakter til og støttede oppositionen i DDR. Mens de etablerede politikere var optaget af at forhandle med statsoverhoveder, eller som visse af de borgerlige politikere i Tyskland udskrev store kreditter til DDR, søgte man på den politiske venstrefløj at skabe forandring nedefra: ved at bakke op om de kræfter i DDR, der kompromisløst arbejdede for menneskerettigheder og demokratiske forandringer indenfor den totalitære stat.

Wivel afliver på denne måde den især i Danmark stadig udbredte myte om, at venstrefløjen skulle have været blind for uret og undertrykkelse på den anden side af Muren. Venstrefløjen var i denne tid snarere antitotalitær i begge lejre. Som Kelly udtrykte det: Vi er udtryk for en grænse- og blokoverskridende og systemsprængende fredsbevægelse.

Det er denne systemsprængende fredsbevægelse, der bærer en del af fortjenesten for begivenhederne i efteråret 1989. Som en af de mest kendte dissidenter i DDR, Gert Poppe, udtrykte det i tilbageblik, var omvæltningen i efteråret 1989 måske ikke sket uden bistand fra folk som Kelly.

Det er Wivels fortjeneste at huske os på denne del af histo­rien især nu, hvor det store jubilæum står for døren: Alle videre diskussioner om baggrunden for Murens fald, som vi givetvis vil være vidner til dette efterår, vil være nødt til at tage afsæt i denne bog, der ikke er til at komme udenom, hvis man ønsker at forstå nyere tysk historie og udviklingen op til Murens fald.

Dermed ikke sagt, at bogen ikke også har sine svagheder. Som i sin forrige bog falder Wivel nogle gange for den journalistiske trang til at forsimple historien. Eksempelvis er fremstillingen af splittelsen indenfor partiet De Grønne, hvor blandt andet Kellys ønske om at udbygge kontakter med oppositionen i DDR kom i mindretal i midten af 1980'erne, for unuanceret. Her overtager forfatteren alt for let de østtyske efterretningstjenesters tolkninger af sagen og puster den fejlagtigt op til udelukkende at være en sag om parlamentarisk indflydelse i Vesttyskland: at De Grønne måtte opgive deres samarbejde med DDR-oppositionen for at blive parat til at indgå i regeringen. I realiteten gik modsætningerne inden for partiet snarere ud på, om dette direkte samarbejde og enkelte opsigtsvækkende aktioner i medierne, som blandt andre Kelly og Bastian stod for, var det egnede middel til at fremme det mål, som de fleste indenfor partiet var enige om: nemlig at styrke oppositionen i DDR. Altså en lidt for entydig udlægning, der ser bort fra mulige kritikpunkter mod Kellys aktioner, der som det var én opfattelse hos De Grønne dengang snarere forhindrede end skabte fremgang for oppositionen i DDR.

Men sådanne manglende nuancer og den lidt for ukritiske begejstring for Kellys position kan ikke sløre det indtryk, bogen som helhed efterlader: en yderst vellykket beskrivelse af den politiske venstrefløj i Vesttyskland og dennes indflydelse på de begivenheder, der førte til det østtyske regimes sammenbrud. Især fremstillingen af Kellys og Bastians baggrund er fremragende: Her ses tydeligt, hvordan det politiske engagement for personligt ansvar og individuelle rettigheder er påvirket af den tyske historie og de erfaringer, denne har ført med sig. Og budskabet er ikke til at tage fejl af: Det er ikke konfrontationen, der overvinder spændinger og splittelser, men en bevidst afspændingspolitik. Det er afspændingen nedefra, som Wivel citerer Kelly. Menneskerettigheder kan ikke dikteres ovenfra, men skal erobres nedefra, konkluderer Wivel, og hans bog giver Kelly og hendes allierede deres rette plads tilbage i historien.

Peter Wivel: Drabet på Petra Kelly en historie om Murens fald. 250 kroner. Politikens Forlag.

historie@kristeligt-dagblad.dk