Der er stadig lang vej, inden planerne om en stormoské i København kan blive til virkelighed. Den kommende lokalplan skal først sendes i offentlig høring, dernæst skal den til afstemning hos politikerne. Skitsen her fra kommunens teknik- og miljøforvaltning viser et bud på, hvordan moskéen vil tage sig ud.
-
Christina Agger |
2. september 2009
Dansk Folkeparti kræver et øjeblikkeligt stop for mosképlaner i København, fordi en del af finansieringen kommer fra Iran. Det kan vi ikke, lyder svaret fra teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam
Flere politikere på Christiansborg er i oprør over, at byggeriet af en ny stormoské i København støttes økonomisk fra Iran.
Som Kristeligt Dagblad skrev i går, forsikrer projektets arkitekt, at det ikke er det iranske præstestyre, men derimod private iranske rigmænd uden tilknytning til selvsamme styre, som er parat til at betale en del af den 40-50 millioner kroner dyre moské.
Alligevel kræver De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, at der nedsættes en politisk følgegruppe til at følge byggeriet.
– Principielt har vi ikke problemer med finansieringen, så længe der er åbenhed om det, og der ikke følger ideologiske forpligtelser med. Ideologiske forpligtelser er blandt andet, at man ikke betinger sig, at den øverste åndelige leder af moskéen skal komme fra det betalende land. I stedet for at stoppe byggeriet, bør man nedsætte en tværpolitisk følgegruppe, der skal følge processen. Det skal sikre, at der er åbenhed og overblik over det, der sker. Det skal være danske muslimer i Danmark, som leder de moskéer, siger han til Ritzau.
Naser Khader bakker i øvrigt op om en opfordring fra både Socialdemokraterne og Venstre til, at foreningen bag mosképlanerne, foreningen Ahlul Bait, lægger finansieringen af byggeriet helt åbent frem. Dansk Folkepartis Martin Henriksen vil derimod have Københavns Kommune til øjeblikkeligt at sætte en stopper for mosképlanerne.
Men flertallet i den københavnske borgerrepræsentation kunne ikke gøre andet, end de gjorde i torsdags – nemlig at give grønt lys for, at der udarbejdes en lokalplan for projektet. Det slår Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R), fast.
– Man skal huske, at der her er tale om en privat grundejer, der ønsker at bygge på sin grund. Det er vi i henhold til planloven forpligtet til at tilvejebringe en lokalplan for, hvis altså ikke der er planmæssige grunde til ikke at gøre det. Og det er der ikke lige nu. Der vurderes ikke at komme mere trafik, vi taler ikke om særligt forurenende aktiviteter, og der ventes ikke at komme mere støj. Så det er umiddelbart svært at finde en planmæssig begrundelse for ikke at udarbejde en lokalplan. Man skal også huske, at de aktiviteter (som mosképlanerne lægger op til, red.) er foregået der i flere år – bare i nogle gamle bygninger, forklarer Klaus Bondam.
Han understreger i øvrigt, at der stadig er lang vej, inden moskéen eventuelt bliver opført. Den kommende lokalplan skal først sendes i offentlig høring, dernæst skal den til afstemning hos politikerne. Godkender et flertal planen, skal der dernæst udstedes en byggetilladelse, inden første sten til moskéen kan sættes.
Klaus Bondam ser dog ligesom de politiske kolleger på Christiansborg gerne, at foreningen bag mosképlanerne lægger økonomien åbent frem.
– Det er en glimrende idé. Når man skal bygge sådan noget her, så tror jeg helt generelt, at det er vigtigt for forskellige trossamfund i Danmark at åbne sig over for både deres nærmiljø og den by, de ligger i. Kun ad den vej undgår vi større konfrontationer, siger han.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad