Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Ministerens kritik er forfejlet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerens kritik er forfejlet

Til kirkeministerens oplysning kan jeg meddele, at Ramsdals beskrivelse af situationen i kirkerummet på tidspunktet mellem klokken 2 og klokken 3 er ganske identisk med den oplysning, der blev udsendt fra Flemming Steen Munch, Københavns Politi, den 13. august. -

- Anders Debel Hansen/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Problemet er ikke en præst, der blot følger sin samvittighed og gør brug af sin ytringsfrihed, men derimod en regering, der måske ikke har kendt sin besøgelsestid, skriver provst Gert Blak Mogensen

I Kristeligt Dagblad den 31. august citeres kirkeminister Birthe Rønn Hornbech for at have kaldt sognepræst Per Ramsdals redegørelse omkring rydningen af Brorsons Kirke for "en fed løgn".

Som Per Ramsdals provst har jeg naturligvis for længst modtaget hans redegørelse for de oplevelser, der mødte ham i kirkerummet, da han på et tidspunkt mellem klokken 2 og klokken 3 natten til den 13. august gik fra sin præstebolig til det nærtliggende kirkerum. Den har jeg taget til efterretning og finder derfor ministerens beskyldning ganske problematisk.

Til kirkeministerens oplysning kan jeg meddele, at Ramsdals beskrivelse af situationen i kirkerummet på tidspunktet mellem klokken 2 og klokken 3 er ganske identisk med den oplysning, der blev udsendt fra Flemming Steen Munch, Københavns Politi, den 13. august.

Her meddeler Flemming Steen Munch, at "der udviklede sig en ophidset stemning, hvorunder der blev kastet med glasgenstande og stole mod politiet, som på et tidspunkt fik beskyttelseshjelme bragt ind. En person kravler op til orgelet. Politiet tilkalder brandvæsenet, som placerer et oppusteligt springlagen under orgelet, hvorefter manden selv går ned fra orgelet."

Annonce
Politiets gode intention om at foretage den krævede frihedsberøvelse uden sammenstød lykkedes desværre ikke. Ikke på grund af præsten, ej heller på grund af menighedsrådet, men fordi situationen tilspidsede sig, og det gør den som bekendt ofte, når meget står på spil.

Politiets meddelelse bekræfter således, hvad Per Ramsdal har videregivet omkring situationen netop på denne tid af natten.

Hvad politiets video fra tidsrummet mellem klokken 1 og klokken 2 angår, har Per Ramsdal blot oplyst, at han ikke var til stede, og han har derfor heller ikke efterfølgende forsøgt at beskrive, hvad der foregik. Skulle han uden ond hensigt være kommet til at overføre nethindens billeder fra oplevelserne i kirkerummet mellem klokken 2 og 3 om natten, så har han beklaget det.

Men ved en lille gennemgang af kirkens døre kan man imidlertid konstatere, at et par af dem er sparket op med alt, hvad deraf følger. Blot til orientering om, at der næppe blev ringet på dørklokken.

Dette lille og forhåbentlig opklarende indlæg skal ikke opfattes som en kritik af politiets indsats i Brorsons Kirke den 13. august. Den kunne næppe være forløbet anderledes i en så spændt situation. Men det er derimod en kritik af en politisk dagsorden, der i øjeblikket mest af alt synes at forrette bager for smed, al den stund, at problemet omkring de afviste irakiske asylsøgere jo slet ikke handler om en præst, der blot følger sin samvittighed og gør brug af sin ytringsfrihed, men derimod om en regering, der måske ikke har kendt sin besøgelsestid og derfor nu synes tvunget ud i den ene, om ikke "fede løgn", da noget tvivlsomme beskyldning efter den anden.

Gert Blak Mogensen er provst i Nørrebro Provsti
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock