Det er helt normalt, at europæiske moskéer betales af muslimske lande som Saudi-Arabien og Iran eller gennem organisationer finansieret af disse lande.

Det slår professor i islam i Europa Jørgen Schøler Nielsen fra Københavns Universitet fast.

Men europæiske politikeres holdning til udenlandsk finansiering har taget en drejning i de senere år.

I 2004 tilbød den saudiarabiske viceminister Tawfeeq Al Seidry at betale for en moské på Amager i København, ligesom man har gjort i mange andre lande. For eksempel er flere af de største moskéer i Frankrig, Spanien, England, Holland og Tyskland betalt for saudiarabiske eller iranske penge. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kaldte tilbuddet "en generøs handling", som dog aldrig blev til noget. I dag er tonen anderledes. Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen kaldte det "et problem" i gårsdagens avis, "at nogle af de lande, der er meget lidt demokratiske, støtter byggerier af moskéer".

Samme holdningsændring har fundet sted i resten af Europa. Frygten er, som også Karsten Lauritzen (V) sagde, at pengegiverne har ekstremistisk baggrund, der vil smitte af på brugerne af moskérne.

I Frankrig har man valgt at sætte meget konkret ind mod udenlandsk finansiering af moskébyggeri og deres drift ved at lade Frankrig betale, så udenlandske pengegaver overflødiggøres. Her har moskéer ellers indtil videre i stor udstrækning været betalt af organisationer som Muslim World League, der primært er saudiarabisk understøttet, eller af private. Det var for eksempel en pengegave på 22 millioner kroner fra den saudiarabiske kong Fahd, der muliggjorde byggeriet af den store moské i Lyon til en samlet pris på 35 millioner kroner.