Til Humanistisk Samfunds etårs fødselsdag i Huset i Magstræde i København blev der sunget fødselsdagssange og drukket champagne, og foreningen fik overrakt en check på 10.000 kroner af storebroderen Human-Etisk Forbund fra Norge. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Laura Elisabeth Schnabel |
2. september 2009
Hjulpet på vej af en tid, hvor religion i stigende grad er til debat, har Humanistisk Samfund, der netop har fejret sin etårs fødselsdag, haft succes med at sætte dagsorden i medierne
"Det er en dejlig dag i dag. I dag kan vi fejre, at det kulturelle barn, vi satte i verden sidste år, har sin første fødselsdag."
Sådan indledte Erik Bartram Jensen, talsmand for den ikke-religiøse forening Humanistisk Samfund, mandag aften sin tale på foreningens etårs fødselsdag, der blev holdt i Huset i Magstræde i det indre København. Han fortsatte med at understrege, at barnet er et "humanistisk barn", som ikke er et resultat af helligånden, men af et kærligt samarbejde mellem danske og norske humanister. Og at det humanistiske barn nu er blevet så stort, at det har fået tænder, som det bruger til at få fast føde og "forsvare sine værdier og interesser" med.
Det må man sige, han har ret i – det med tænderne. I hvert fald har flere biskopper og kirkefolk givet udtryk for, at også Humanistisk Samfund har hidset sig lige lovlig meget op og vist tænder det sidste år, hvor de har fyldt en del i den offentlige debat. Set i forhold til, at det humanistiske barn kun er et år gammelt og kun har lige godt 30 gæster rundt om fødselsdagsbordet, så har Humanistisk Samfund haft en del sager på mediernes dagsordnen. En af de sager, som talsmanden er særlig stolt af, er sagen om fadervor i folkeskolen.
"Vores tænder har været brugt til at påpege områder, hvor folkekirken har for stor indflydelse på danskernes liv," sagde talsmanden til de fremmødte, som sad omkring runde sølvfarvede caféborde og skålede i champagne, når talen rundede emner, der fortjente et løftet glas.
Og det gjorde sagen om fadervor tilsyneladende. Den fik foreningen held til at få sat i avisspalterne og de elektroniske medier lige efter nytår 2009, og fadervorsagen bliver i dag, otte måneder efter, stadig nævnt i debatindlæg, nyhedsartikler og senest i den kritiske debatbog "Gudløse hjerner – et opgør med de nye ateister".
Humanistisk Samfund tog sagen op, efter en forælder havde klaget over, at hendes barn blev udsat for fadervor ved morgensamlingen på en jysk folkeskole. Det førte til, at et par skoler skruede en anelse ned for morgenbønnen. Sidenhen har Socialdemokraterne proklameret, at de nu arbejder for at afskaffe religiøse bønner i folkeskolen. Så kommer landets statsminister til at hedde Thorning-Schmidt efter næste folketingsvalg, ser det ud til, at fadervor – med hjælp fra Humanistisk Samfund – bliver udryddet fra folkeskolen.
Det lille humanistiske barn med den store gennemslagskraft har også fået sat andre sager på dagsordnen – herunder gudløse gravpladser, livssynssamtaler på hospitaler og i fængsler og de såkaldte humanistiske livsceremonier. Sidstnævnte betegner Erik Bartram Jensen som foreningens største succes. Til fødselsdagsfesten fik syv nyudklækkede celebranter og ceremonimester for navngivning, bryllup og begravelse således overrakt deres certifikater af den norske ceremonichef Yngvild Kvaale, der kommer fra Humanistisk Samfunds storebror, Human-Etisk Forbund. Med humanistiske ceremonier ved livets overgange – navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse – har foreningen formået at skabe et reelt alternativ til folkekirkens ceremonier. Indtil videre er der holdt fire bryllupper, og på fredag skal den tredje humanistiske begravelse foregå. Hovedparten af de danske biskopper har sagt, at de ikke er bekymrede for, at de humanistiske ritualer skal få danskerne til at vælge det nye alternativ – for ritualer skal give noget "mere og større" end bare et tomt ritual, har argumentet blandt andet lydt. Spørgsmålet er, om Humanistisk Samfund kan få så meget medvind, at de får succes med ritualerne. Det vil kun tiden vise. Skæver man til storebror i Norge, er der succes med ritualerne. Men foreningen har også mange år bag sig og har 75.000 medlemmer mod kun 500 i Danmark.
Humanistisk Samfund har allerede været ude med krav om, at bryllupper i livssynssamfund bliver juridisk gyldige på lige fod med bryllupper i godkendte trossamfund. Men som retningslinjerne er i dag, kræver det, at Humanistisk Samfund bliver godkendt som trossamfund, og det kan det af gode grunde ikke. Det er en sag, som humanisterne vil kæmpe for i den kommende tid, ligesom de også har planer om at oprette flere lokalafdelinger end de nuværende tre, der ligger i Århus, Viborg og København. Og så har foreningen allerede nu planlagt, at den ved det kommende kommunalvalg vil undersøge, hvilke politikere der er indstillet på at lægge jord til kommunale livssynsneutrale gravpladser, og hvem der vil arbejde for at begrænse religiøs indblanding i folkeskolerne.
Der er ingen tvivl om, at humanisterne er fremme i skoene, og selvom det humanistiske barn kun lige har lært at kravle, har det allerede fået meget opmærksomhed. Foreningen har nogle klart definerede mål, som den bruger tid og energi på at få opfyldt. Der er perioder, hvor der ikke går en dag, inden der tikker endnu en pressemeddelelse eller mail ind fra foreningen med et nyt tiltag eller en ny udvikling i det forrige tiltag. Netop denne strategi med at være opsøgende, vedholdende og temmelig målrettet kan være nøglen til mediesuccesen. Men de er også hjulpet lidt på vej af en verserende samfundsdiskussion – efter terrorangrebene den 11. september 2001 – om, hvor meget religion skal fylde i det offentlige rum. Skal burkaer forbydes? Skal dommere have ret til at bære religiøse symboler? Skal stat og kirke adskilles?
Men i Danmark er humanister og ateister blevet mødt af kritik for at være for aggressive i deres kamp for at fjerne kristendommen fra samfundet. Derfor gør det humanistiske barn meget klogt i at føre sin religionskritik på et sobert niveau. For det er nemmere at blive taget seriøst, hvis man ikke bare blotter tænder, men også viser, at man har noget at byde på.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad