Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel

Mens de fleste aktivister forgæves var taget til lufthavnen nær Roskilde havde en gruppe aktivister fra Kirkeasyl i fundet vej frem til Odense lufthavn. -

- Sonny Munk Carlsen/Scanpix

Emneord for denne artikel

odense | irakere | hjemsendt | lufthavn | Brorsons Kirke
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

De fleste aktivister gik forgæves i nat, da 22 irakere blev sendt af sted fra Odense Lufthavn. Blandt andre præst Leif Bork Hansen, der er forarget over hjemsendelsen af irakerne

Politiet kørte i nat seks patruljevogne til Roskilde Lufthavn. Det fik støttegruppen Kirkeasyl til at slå alarm, og gruppen opfordrede alle til at møde op i Roskilde Lufthavn for at demonstrere imod udvisningen af de irakiske asylsøgere.

Blandt andre præst Leif Bork Hansen tog straks af sted mod Roskilde, da han blev ringet op af en en af de afviste irakeres samlever.

Og Leif Bork Hansen er dybt forarget over behandlingen af de irakiske asylsøgere.

- Det virker i den grad grænseoverskridende, det, der sker. Først tager man dem i kirkerummet foran det vigtigste overhovedet i kristendommen - foran Jesus, der hænger tortureret på korset. Man sidder for øjeblikket med deres sager. Og så alligevel sender man dem ud. Det virker i den grad som en panikreaktion, hvor almindelig retssikkerhed må vige for at få dem ud. Det er dybt kritisabelt, siger Leif Bork Hansen til kristeligt-dagblad.dk

Annonce
Leif Bork Hansen fortæller, at han kender flere af irakerne, fordi de søgte hjælp hos ham. Derfor ligger sagen ham meget på sinde. Han havde håbet, at det havde været muligt at råbe politikerne op.

- Det undrer mig, at det er kirkens minister, der står bag det her. Hun er den ansvarlige minister på det her felt. Det er dybt kritisabelt, at hun lader det ske den nat i Brorsons kirke, siger Leif Bork Hansen.

Han mener, at eftersom nogle af irakerne har været i Danmark i op til 10 år, burde de også have lov at blive her.

Direkte til Bagdad
For seks af de 22 irakere går ruten direkte med fly fra Odense til Bagdad. Det oplyser advokat Helge Nørrung.

- Jeg har intet hørt, selv om jeg har bedt om det, før jeg her efter klokken ni fik flere beskeder fra Rigspolitiet om, at de er sat på et fly til Bagdad, siger Helge Nørrung til Ritzaus Bureau.

Han peger på, at den ene af irakerne er torturoffer.

- Det er dokumenteret, at han er torturoffer. Alligevel sidder han nu på et fly mod Bagdad, siger advokaten.

- I alt 22 irakere - 21 mænd og én kvinde - blev hentet i Ellebæk Fængsel ved Sandholmlejren i Nordsjælland natten til onsdag. Politiet narrede både aktivister og medierne, der myldrede til lufthavnen i Tune ved Roskilde. Samtidig blev 54 aktivister præventivt anholdt på Nørrebro i København og senere løsladt.

De 22 irakere blev kørt til lufthavnen i Odense, hvor de omkring klokken halv otte fløj med retning mod Bagdad.

Efter nattens begivenheder kalder Kirkeasyl til demonstration foran Integrationsministeriet. Det foregår klokken 18.30 i aften. Senere tændes der lys i Brorsons Kirke.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel

Min3rva, publiceret d.02/09 12:50 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel
Vi lever i et demokrati hvor vi har valgt at religion ikke skal spille nogen politisk rolle og det er jo et kald, ikke en tvang at blive præst. Så kan præsten ikke finde ud af at flette næbet i politisk betændte sager, så burde det være ud af vagten omgående.
Del Link

Re: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel

Jørgen Christensen, publiceret d.02/09 15:13 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel
Pjat! Vi lever ikke på nogen måde i et samfund, der er helliggjort korrekt, og definitionsmæssigt altid moralsk rigtigt, gennem demokrati. Vågne borgere er en nødvendig forudsætning, og kritik bør være velkommen fra enhver.

Det ville vel være lige så forkasteligt, hvis en præst ikke fortalte, han var præst. Det mindsker nemlig modpartens muligheder for bedre at forstå synspunkternes baggrund, og således selv bidrage konstruktivt med egne meninger.
Del Link

Re: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel

Lars Høyrup, publiceret d.03/09 12:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel
Hvorfor melder Leif Bork Hansen sig ikke ind i et parti, hvor han på linje med alle andre kan forsøge at ændre samfundet? I stedet for at misbruge sit job som præst til at politisere for at få presseomtale.
Del Link

Re: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel

Paulus, publiceret d.26/09 11:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præst: Hjemsendelsen af irakerne er uacceptabel
En af de irakere, der skal sendes hjem, har voldtaget en pige på 14 år, mens hans egen kone blev tvunget til at se derpå. Alligevel mener Leif Bork Hansen, at Københavns Byrets dom om at hjemsende ham er forkert. Bork Hansen overværede endda sagsbehandlingen i byretten. Er det næstekærlighed? Ihvertfald ikke overfor den stakkels 14-årige pige!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​