Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Regeringen straffer FN's børneorganisation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen straffer FN’s børneorganisation

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) skal det generelle bidrag til Unicef skæres ned, fordi organisationen ikke gør en tilstrækkelig indsats for at blive effektiv i overensstemmelse med de generelle mål for FN. -

- Wikimedia

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Unicef trænger til et dask med pisken, mener udviklings-minister Ulla Tørnæs (V), der vil skære regeringens bidrag til organisationen med 25 millioner kroner

Regeringen lægger op til en alvorlig straffeaktion mod FN's børneorganisation Unicef. Vedtages finanslovforslaget, bliver tilskuddet til Unicef skåret ned med 25 millioner kroner næste år, hvilket svarer til 14 procent af den danske regerings bidrag til organisationen. Og det er et betydeligt beløb i Unicefs budget. De 25 millioner kroner svarer for eksempel til de penge, Unicef bruger på børns skolegang i Tanzania i løbet af et år. Eller til prisen på mæslingevacciner til én femtedel af alle børn under fem år i verden.

– Vi er kede af det, for det vil helt klart have konsekvenser for børn i Afrika. Det kan ikke være anderledes, siger generalsekretær i Unicef Danmark, Steen M. Andersen.

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) skal det generelle bidrag til Unicef skæres ned, fordi organisationen ikke gør en tilstrækkelig indsats for at blive effektiv i overensstemmelse med de generelle mål for FN.

Verdensorganisationen FN er for dyr og for tung. Og vejen fra donor til projekt er for lang. En storstilet reform skal medføre, at FN i højere grad agerer som én organisation. Det vil frigive en masse ressourcer, mener hun.

Annonce
– Desværre er det sådan, at Unicef, som jo er en stor organisation, ikke rigtig spiller med på den dagsorden. Derfor kan man sige, at Unicef her får et dask med pisken i håb om, at de vil blive mere imødekommende over for den dagsorden, siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Steen M. Andersen er der imidlertid ikke hold i ministerens kritik. Unicef har ifølge ham haft meget fokus på FN-reformen de seneste år.

Han understreger desuden, at man i lande som Sverige, Norge og Finland også er optaget af at sætte FN's opbygning under lup. Men her har regeringerne ikke skåret i støtten til Unicef. Tværtimod. Støtten fra disse regeringer er steget med mellem 40 og 90 procent i løbet af de seneste syv år.

I det hele taget kommer udspillet fra regeringen bag på Steen M. Andersen. Han undrer sig over prioriteringen i en tid, hvor man ønsker at styrke den danske indsats i Afrika.

– Det er besynderligt, at regeringen fremhæver, at man skal have finansieret anbefalingerne fra regeringens Afrika-Kommission. For de penge, man tager fra Unicef, ville for over halvdelens vedkommende have været anvendt i Afrika, siger Steen M. Andersen.

Han mener også, at der i øjeblikket er større efterspørgsel efter Unicefs arbejde, fordi børnene i fattige lande rammes af den globale finanskrise.

Udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) anser regeringens prioritering for en katastrofe.

– Det er en helt forkert prioritering at tage penge fra fattige børn. Vi taler om dem, der om fem, ti, tyve år skal være aktive på arbejdsmarkedet, som i dag dør af underernæring, ikke får skolegang og bliver stærkt invaliderede af sygdomme, siger Jeppe Kofod.

holtze@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Regeringen straffer FN's børneorganisation

Nederby Jessen, publiceret d.03/09 08:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Regeringen straffer FN's børneorganisation
Jeg er rystet, men ikke overrasket over, at regeringen skærer 25 millioner til UNICEF.

Jeg finder det uanstændigt, at regeringen på denne måde - i en tid, hvor man satser på FN´s 2015 mål, skærer i hjælpen til verdens fattigste børn.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Regeringen straffer FN's børneorganisation

snedsted, publiceret d.03/09 10:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Regeringen straffer FN's børneorganisation
RYSTENDE.

Også jeg er rystet - og i modsætning til Bjarne N. J. tillige overrasket.

Jeg finder, at investeringen i børn i den tredie verden er den allervigtigste del af den danske udviklingsbistand.

Jeg noterede med tilfredshed, at regeringen opjusterede procendelen for den samlede u-hjælp for at kunne fastholde det faktuelle kronebeløb efter at det stod klart, at beløbet, som procenten skulle tages af, påvirket af den økonomiske krise var faldet.

Men en specifik reduktion af bistanden til børn, der hverken får mad, sundhed eller uddannelse, er hovedrystende tåbelig.

Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

Re: Regeringen straffer FN's børneorganisation

Morten, publiceret d.03/09 12:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Regeringen straffer FN's børneorganisation
Mine erfaringer fra Bangladesh støtter beslutningen. UNICEF havde store kontorer med højtlønnede medarbejdere og store biler, men det var svært at få øje på organisationen ude blandt de fattige børn.
Jeg håber, regeringen vil bruge pengene på et bedre projekt, som kan komme børnene til gode.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​