Immigranter lagt for had i Nordirland

Brandbomber mod lejligheder. Hylende sirener, blå blink og brandfolk bakket op af et massivt opbrud af politi.

Sådan var billedet i Nordirland tidligere på sommeren. Et billede, som bragte minder fra tiden, hvor katolikker og protestanter bekæmpede hinanden, og hvor politi og militær blev betragtet som en besættelsesmagt af de irske republikanere.

Men nu er det en ny gruppe, som er fjenden. Immigranter fra de nye EU-lande, som kommer til Nordirland i jagten på et godt job.

I juni valgte 112 ud af 114 romaer – sigøjnere fra Rumænien – at forlade Nordirland, efter deres lejligheder gentagne gange blev angrebet med brandbomber om natten. Blot et fåtal er nu vendt tilbage, fordi de har job og vil have deres børn i nordirske skoler.

Romaerne er på bunden af det nordirske arbejdsmarked, og med en stigende ledighed bliver de nye immigranter fra særligt Østeuropa lagt for had.

I et andet tilfælde blev en gruppe på omkring 40 polakker presset til at flytte fra deres hjem i et arbejderkvarter i Belfast. Det skete efter sammenstød mellem polske og nordirske fodboldfans efter en landskamp i marts.

Eksemplerne viser, hvordan østeuropæerne er det nye fjendebillede i Nordirland, og det er en fjende, som forener republikanere og loyalister.

– Vi kan ikke arbejde i vores egen by. Det er ikke det, vi kæmpede for, klager Alan Skey til nyhedsbureauet Reuters.

Han sad fængslet i 16 år for sin rolle på den protestantiske side i konflikten i Nordirland, men blev frigivet i forbindelse med langfredagsfredsaftalen i 1998.