– Vær venlig at skrive, at man ikke skal være bange for, at der bliver bygget en moské. Som du ved, består alle muslimernes moskéer i Danmark af gamle bygninger. Det er faktisk umenneskeligt, at de har sådan nogle forhold. Vi bygger faktisk mindre i forhold til den nuværende moské. Alligevel kalder man det en stormoské. Jeg kalder det en lille moské, ler han hæst.

Alvoren tager over igen, da imam Khademi understreger, at det er muslimernes demokratiske ret at bygge en moské. Og at det selv i muslimske lande, som danskere betragter som udemokratiske, tillades kristne at opføre kirker.

– Det må du gerne skrive et par linjer om. Jeg forstår ikke, at I har så mange spørgsmål, siger han træt.

Vi vender tilbage til spørgsmålet om Iran. Forleden spurgte dagbladet Politiken imamen om, hvor tætte bånd moskéen har til Iran.

"Jeg elsker mit hjemland, som du elsker dit. Men officielt arbejder jeg ikke for regeringen, jeg kender regeringen og har et godt forhold til den, men der er ingen direkte kontakt," svarede han.

– Jeg vil sige nøjagtig det samme til dig. Jeg har det præcis som en dansker i udlandet. Hvis du har problemer med dit pas, dit visum eller din opholdstilladelse, så henvender du dig til din ambassade. Det er det forhold, jeg har til min ambassade, siger imam Khademi.

Imam Khademi fortsætter talestrømmen så hastigt, at arkitekten næsten ikke kan følge med som oversætter.

– Jeg er en iraner, som lever i Danmark. Og jeg er ikke nogen suspekt person. Jeg er en af de eneste imamer, som prædiker, at man skal respektere dansk lovgivning og kultur, slår han fast og tilføjer:

– Mange højtstående embedsfolk i Danmark ved, at jeg er som en brobygger, jeg skaber bedre forhold mellem muslimer og danskere.

Ifølge en artikel på Jyllands-Postens hjemmeside den 28. august skal det kommende kulturhus indeholde en undervisningsafdeling hovedsageligt for iranske diplomatbørn, hvor de kan blive undervist på deres modersmål. Er det korrekt?

– Det er en skole for børn. Alle børn. Vi vil gerne have, at de kan komme her og lære det danske sprog i en ganske almindelig skole. En af grundene er – ligesom når vi laver et amfiteater i bygningen – at folk skal forstå, at det her ikke bare er en moské. Vi vil gerne prøve at være en del af samfundet, siger imam Khademi og tilføjer, at målet med skolen er, "at flere børn skal lære, hvordan de skal opføre sig, hvordan de skal være danske."

– Er det ikke en god idé for Danmark? Er det ikke et fantastisk mål? spørger han.

Arkitekt Bijan Eskandani tager ordet og tilføjer:

– Det er muligt, at jeg har skabt problemet med en tidligere udtalelse. Jeg sagde, at skolen også skulle være for iranske diplomatbørn. Men det er altså en misforståelse.

Det passer altså ikke, at skolen primært skal være for iranske diplomatbørn?

– Det har aldrig nogensinde været meningen. Hverken nu, til at begynde med eller senere. Det er ikke meningen overhovedet, slår imam Khademi fast.

Vi vender tilbage til spørgsmålet om de penge, der skal finansiere moskéen. Ifølge imam Khademi går det strygende med at samle penge ind blandt danske muslimer.

– Hvor meget det er, det ved jeg ikke. Det ved banken, fortæller han.

Pengene bliver, oplyser han, sat ind på en lukket bankkonto. Og ifølge imamen er det hidtil – bortset fra 2000 dollars indbetalt af en svensker – kun danskere, der har doneret penge til moskéen.

– Jeg håber – og det tror jeg også, det er vores mål – at muslimer i Danmark skal stå bag, siger han og tilføjer, at det er korrekt, at nogle iranske rigmænd også har sagt, at de vil støtte projektet økonomisk.

Kunne vi få navnene på dem?

– Det er tre steder, der vil give penge. Men lige nu vil jeg ikke give navnene på dem. Jeg skal lige ringe til dem først og spørge om lov. Men vi har altså ikke fået penge fra dem endnu. Bliver det aktuelt, så må du gerne få navne, adresser og alting. Men jeg tror ikke, at vi får behov for dem.

agger@kristeligt-dagblad.dk