Læger, der opfatter sig selv som troende, er betydeligt mere skeptiske over for spørgsmålet om aktiv dødshjælp end læger, der ikke bekender sig til en tro eller religion. Det fremgår af en spørgeundersøgelse blandt læger, der har med døende patienter at gøre, som er udført i syv forskellige europæiske lande – heriblandt Danmark. Tallene viser, at kun 20 procent af de kristne læger i Danmark ville imødekomme en døendes ønske om aktiv dødshjælp, mens næsten dobbelt så mange ikke-troende læger – op mod 38 procent – ville gøre det.

Speciallæge ved Københavns Universitet Michael Norup, der har stået for den danske del af undersøgelsen, fortæller, at det tilsyneladende er underordnet, hvilken tro lægen bekender sig til.

– Det har ingen betydning, om lægen erklærer sig som muslim eller kristen, tendensen er den samme. Læger, der beskriver sig selv som religiøse, er betydeligt mere tilbageholdende over for tanken om dødshjælp. De rapporterer samtidig, at de har deltaget i færre livsafsluttende behandlinger, end det er tilfældet for læger, der ikke opfatter sig selv som religiøse, siger han.

I Danmark er passiv dødshjælp, hvor man kan fratage patienten sin behandling og smertelindre, selvom det forårsager døden, lovligt, mens aktiv dødshjælp er ulovligt. En meningsmåling viste imidlertid fornylig, at et flertal af den danske befolkning går ind for en legalisering af aktiv dødshjælp. Det påvirker ikke de kristne læger.

Hans Homsgaard, formand for Kristelig Lægeforening, er tidligere blevet bedt om at yde aktiv dødshjælp. Men ifølge Hans Homsgaard er det op til Gud at bestemme, hvor længe vi skal leve. Derfor mener han heller ikke, at man kan argumentere for aktiv dødshjælp ud fra princippet om næstekærlighed.