Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Din mand og din søns pædagoger skal på banen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Din mand og din søns pædagoger skal på banen

Psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen og overlæge og psykiater Jørgen Due Madsen svarer et bevægende brev fra en mor, som er træt og slidt efter mange års omsorg for sin 13-årige handicappede søn. -

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

I sidste uge bragte vi i brevkassen et bevægende brev fra en mor, som er træt og slidt efter mange års omsorg for sin 13-årige handicappede søn. Vi lovede Helle et uddybende svar i denne uges brevkasse

Kære Helle

Nu er der lidt mere plads til at give dig et mere fyldestgørende svar. Og det fortjener du. Så langt vi mennesker kan forstå hinandens forskelligartede livssmerter, så kan vi fortælle, at vi har meget stor forståelse for din situation i og med, at vi selv har en udviklingshæmmet søn. Derfor gjorde dit brev dybt indtryk på os. Vi har også kendt til den store træthed, som du beskriver, og som folk, der ikke har prøvet at have et barn med så særlige behov, kan have svært ved at sætte sig ind i.

Vi kan læse, at du er så overbebyrdet nu, at der skal ske noget. For samværene med din søn slider på kræfterne, og det gør din dårlige samvittighed og den manglende eller ujævne opbakning fra pædagogerne rundt om din søn også. Du skal gerne kunne holde i mange år endnu, og du skal gerne være en glad mor både for din egen skyld og for begge dine børns skyld. Vi vil i det følgende give dig nogle konkrete råd.

Annonce
Du bliver nødt til at få sat dig ned og snakket situationen grundigt igennem med din mand. Selvom han ikke er far til din funktionshæmmede søn, så har han valgt dig som ægtefælle, og når man vælger dig, vælger man hele dig, også din historie og den søn, der er din. I må få snakket om, hvordan han helt konkret kan blive en medhjælp for dig, og hvordan I helt praktisk og som et team kan organisere jeres søns hjemmebesøg. Vi ved ikke, hvad din dreng godt kan lide, men find ud af noget, som din mand og han kan gøre sammen. Det kan være at køre en tur i bil, spille fodbold eller et spil, se film, eller hvad det måtte være, således at han er hjemme nogle timer, hvor du ikke har ansvaret for ham hver eneste uge, og hvor du i ro og fred kan lave andre ting, lave mad eller tage dig af den lille.

Det lyder også, som om det er bedst at være to om at have ham på besøg. For hans indre dynamo kører åbenbart nogle gange i så høje omdrejninger, at man brænder ud, hvis man altid er alene om det. Og den frustration er både synd for dig og for ham. Derfor må det planlægges sådan, at der almindeligvis er to voksne, når han er hjemme.

Så må du og din mand have en samtale med ledelsen på din søns institution. I må gøre klart, at dine kræfter ikke slår til i forhold til de krav, som du føler fra personalets side. Fortæl åbent og ærligt om situationen og spørg om, hvordan det kan blive taget vare på, således at du kan få støtte i stedet for mere eller mindre skjult bebrejdelse. Samtidig må du spørge om, hvordan I sammen kan finde ud af en så værdig og så god en hverdag for din søn som muligt, når han er på institutionen. Hvis deres normeringer er anstrengte, eller de indregner hjemmebesøg i normeringen, er det en skjult udnyttelse af sårbare forældres samvittighed. Og så synes vi, at kommunen skal underrettes.

Din søn er glad for besøgene hos jer. Det gør, at du sikkert føler et stort pres om at tage ham hjem så hyppigt som muligt. Det er vigtigt, at der kommer en struktur og en forudsigelig rytme ind, for ellers vil du i tide og utide føle, at du skal hente ham. Det er lige så vigtigt at vide, hvornår der ikke er hjemmebesøg, som at vide, hvornår der er det. Og så anbefaler vi afgrænsede og sandsynligvis kortere besøg, end det er nu.

Det er rigtig sårbart, når familien ikke interesserer sig for deres handicappede fætter. Det ser vi desværre ofte. De allerfleste har mere end nok med deres egen travle hverdag, og de ved ikke, hvor lykkelig og lettet man kan blive, når de bare viser en lille bitte praktisk interesse. Det kunne være et lille besøg på institutionen hver anden eller tredje måned på en til to timer, eventuelt med en lille gåtur eller et besøg på en burgerbar. Det er utrolig sårbart at stå der alene med ansvaret, men vi tror, du må se det i øjnene og indrette livet efter det.

Naturligvis kan du forsøge, hvis du finder det muligt, at snakke med nogle af dem i familien, som har størst forståelse, og fortælle dem helt åbent, hvor glad du ville blive, og hvilken psykisk støtte det kunne være, hvis de bare ville komme få timer på besøg en gang i kvartalet.

Måske skal man foreslå noget helt konkret, som de kunne gøre, for mange kan godt være lidt famlende og hjælpeløse i forhold til at tackle en dreng, som man ikke helt ved hvordan reagerer.

Tænk på, at selvom din dreng siger, at han savner dig, og selvom han prikker til din dårlige samvittighed, så er han ikke dig. Hans følelsesliv er ikke det samme som dit.

Vi synes, du har brug for at tale med en, som kunne støtte dig og opmuntre dig, og som kunne give dig råd til vejen videre. Det er en livsopgave at være forældre til et handicappet barn, så det stopper ikke om få år – du skal gerne holde til hele "løbet", og derfor skal du have nogen, som hepper på sidelinjen, og som hjælper dig til at have god samvittighed i det, du gør.

Du skal have frikvarter nu. Beslut dig for, at du skal gøre ting, der giver dig glæde og nye kræfter. Du har været mor for et krævende barn nu i 13 år. Og du har sikkert et andet job også. Det er et maratonløb. Det er livsvigtigt, at du får tilført næring, ilt, ny strøm og opladning, eller hvad man skal kalde det. Din søn har bedst af, at du ikke klapper sammen, og han har ikke glæde af din dårlige samvittighed. Sammen med din mand må du finde veje til at finde hvilestationer og nye kræfter.

Du må meget gerne vise både dit eget brev og vores svarbrev til din mand og ledelsen på din søns institution. Og du er altid velkommen til at skrive igen.

Mange hilsener

Annette og Jørgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​