Kirstine Dalsgaard Larsen |
4. september 2009
De karismatiske kirker på det afrikanske kontinent giver plads til troen på heksekraft. Netop derfor er kirkerne populære
Børn anklages for hekseri, tortureres og forlades. Afskårne lemmer bliver støbt ind i huses fundamenter for at give velstand. Og huse indsmøres i åndelig kraft for at beskytte mod det onde. Beretningerne om hekseri i Afrika er mange. På den ene side jages onde hekse i Afrika, men på den anden side bruger flere afrikanere forskellige former for magi for at opnå fremgang i livet.
Fra Nigeria har man hørt beretninger om hekseforfølgelser og frygt for sort magi. I programmet "Afrikas børnehekse", der i august blev vist på DR, følger man en britisk hjælpearbejder bosat i Nigeria. Han har oprettet et hjem for børn, der er blevet forladt af deres familier. Børnene er anklaget for at være onde hekse, der har udøvet sort magi. De er ofte blevet brændt, vansiret med syre, skamferet med macheter og efterladt for at dø af sult.
I Uganda er troen på positiv heksekraft blevet et alvorligt problem. Der forekommer flere og flere menneskeofringer i forbindelse med de rituelle ceremonier, som skal øge udøverens velstand. I årets første tre måneder er der blevet registreret 11 rituelle mord, og seks måneder inde i dette år var 208 personer meldt savnet, heraf 175 børn. Politiet har nu nedsat specialenheder til at opklare de rituelle drab, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det er ikke tilfældigt, at man i Vesten nu i højere grad hører om afrikansk hekseri. Hekseri er mere ude i det åbne på grund af en friere afrikansk presse, siger Martin Lindhardt, forsker ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet og ekspert i hekseri og karismatisk kristendom. Men de fremherskende karismatiske kirker har også stor betydning. Både for udbredelsen af – og frygten for – hekseri.
Heksejagten i Nigeria tog fart, da en karismatisk kirke udsendte oplysningsvideoer og bøger om børneheksene. I en af bøgerne står der blandt andet, at "et barn under to år, der græder om natten og svækkes helbredsmæssigt, er Satans hjælper".
I Uganda har de rituelle drab forbindelse til frikirkerne, men her foregår de for egen vindings skyld. Paddy Musana, lektor ved Institut for Religiøse Studier på Makerere University i Kampala, fortæller til Morgenavisen Jyllands-Posten, at menneskeofringerne ofte er forbundet med kristne sekter, som forkynder, at det er Guds vilje, at mennesket skal eje så meget jordisk gods som muligt. Troen på den oprindelige afrikanske heksekraft bliver altså brugt i kristen sammenhæng.
De karismatiske kirker i Afrika, som oprindeligt er udsprunget af pinsebevægelsen, har de seneste 20 år haft stor fremgang i Afrika. Og de giver plads til den afrikanske tro på heksekraft.
– Den karismatiske kristendom afviser ikke heksekraft, men tager det alvorligt, siger Martin Lindhardt.
Hekseri har altid været en stor del af den afrikanske kultur, siger han, men mens de traditionelle lutheranske og katolske kirker dominerede Afrika, har det været holdt mere skjult.
Pinsebevægelsen bruger i højere grad rytmisk sang og dans i gudstjenesterne og lægger vægt på tungetale, helbredelse gennem håndspålæggelser og evnen til at tale i profetier. Den friere tilbedelsesform ligner i højere grad de traditionelle afrikanske ritualer, og pinsebevægelsen blev hurtig populær, da den kom til Afrika i 1920?erne – og især i de seneste to årtier er mange selvstændige karismatiske kirker dukket op i Afrika.
De nye kirker afviser ikke den oprindelige tro på ånder, forbandelser og besættelser, men forklarer den traditionelle, mørke heksekunst som Satans værk. Man ser også, at troen på positiv magi overtages af de nye kirker, som oversætter det til Guds magt, som man kan bruge i kampen mod det onde. På den måde bliver naturreligiøse ritualer overført til kristendommen.
Karen Jenny Lauterbach er cand.scient.soc. fra RUC og har skrevet ph.d.-afhandling om karismatisk kristendom i Ghana. Hun fortæller, hvordan man i Ghana har såkaldte "breaking-sessions", hvor nye medlemmer af menigheden bryder med deres tidligere religions ånder. Menigheden bokser ud i luften for at bryde usynlige bånd og slippe af med gamle ånder, og nogen falder om, når ånden forlader dem.
– På den ene side taler man mod hekseri, fordi det har med Djævelen og det onde at gøre, men samtidig anerkender man det, siger Karen Jenny Lauterbach.
Jagten på rigdom er også årsag til, at mange benytter sig af hekseri. Netop nu ser man en tendens i troen på, at hekseri kan give økonomisk fremgang, fremhæver Martin Lindhardt.
Nogle benytter sig af traditionelle heksedoktorer ved siden af deres kristne tro, men flere karismatiske kirker fremmer hekseri som et middel til rigdom. Traditionelle ritualer pakkes ind i nye, kristne forklaringer, men resultatet er det samme: en stigning i rituelle mord. Mange tror, at Gud vil gengælde et menneskes ofringer hundredfold, og henviser til, at Gud ofrede sin egen søn og bad Abraham ofre sin.
Karen Jenny Lauterbach fortæller, at hekseriet fik en opblomstring i Ghana i begyndelsen af forrige århundrede, da man begyndte at dyrke kakao og fik mere fokus på økonomi og personlig indtjening.
I Uganda mistænkes en forretningsmand for at have støbt en 12-årig drengs hoved ind i fundamentet på en af sine ejendomme, skrev Morgenavisen Jyllands-Posten. Han er et eksempel på, at mere eller mindre kristent "hekseri" bliver brugt i alle samfundslag.
– I de fleste lande er den officielle diskurs, at hekseri er overtro, der ikke tages seriøst, men samtidig går der rygter om brug af hekseri blandt højtstående politikere, siger Martin Lindhardt.
Det er dog ikke alle lande, der affærdiger hekseri som overtro uden effekt, siger han. I Cameroun har man for eksempel en lovgivning, der betyder, at man kan dømmes for hekseri.
De traditionelle katolske og lutherske kirker tager afstand fra hekseri, som de betragter som hedensk tro. Under sit besøg i Angola i marts fordømte pave Benedikt XVI hekseri. Under en messe opfordrede paven ifølge den amerikanske avis National Catholic Reporter til "at forkynde, at Kristus har overvundet døden og alle disse okkulte kræfter".
Men paven møder også modstand fra den katolske kirke i Afrika. I februar 2007 blev der holdt en konference om heksekraft på Catholic University of East Africa i Nairobi. Eksperter advarede mod, at heksekraft ødelægger den katolske kirke i Afrika, fordi det ikke bliver taget seriøst, skriver National Catholic Reporter. Ifølge eksperterne bliver mange drevet mod frikirkerne, når den katolske kirke fornægter hekseri. Michael Katola er lektor i pastoral teologi, og han sagde, at kirken må forstå folks frygt for det onde.
– Mange af vores kristne søger udfrielse, healing og eksorcisme fra andre trosretninger, fordi vores præster ikke indser, at de har forløsende kræfter. Hvis vi ikke tror på eksistensens af heksekraft som satanisme, kan vi ikke håndtere det, sagde han.
dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad