Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Politikere skal holde sig fra præstefyringer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Brorson-præst Per Ramsdal. -

- Mogens Flindt/Scanpix

20 debatindlæg Hold mig opdateret

Dansk Folkeparti med retsordfører Peter Skaarup i spidsen går over stregen ved at kræve præst i Brorsons Kirke Per Ramsdal fyret, mener eksperter. De forudser, at den slags politiske udtalelser bidrager til adskillelse af stat og kirke

Om en præst i den danske folkekirke skal indstilles til fyring er op til den enkelte biskop – og ikke til politikerne i Dansk Folkeparti. Det understreger flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, krævede i går den omstridte præst i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, fyret, fordi dagbladet B.T. har beskyldt ham for at medvirke til at skjule udviste irakere. Per Ramsdal afviser beskyldningen. Men hverken Peter Skaarup eller andre politikere har beføjelse til at kræve en præsts afgang, understreger professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen.

– Det er et udtryk for, at Dansk Folkeparti ikke respekterer magtens tredeling. De vil både blande sig i domstolene og den udøvende magts detaljer. Men folketingspolitikere bør lade være med at fare ud og blande sig i alle mulige forvaltningsmæssige spørgsmål – i dette tilfælde en noget indviklet sag mellem folkekirken og kirkeministeren. Det kan umuligt være en sag, som er belyst til bunds allerede, siger han.

Sagen om Per Ramsdal udviklede sig dramatisk i går, da Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, sendte sognepræsten på tre ugers ferie. Nogenlunde samtidig kom det frem, at Københavns Politi undersøger, om der skal rejses sigtelse mod Per Ramsdal. Tim Knudsen vurderer, at den store ståhej kan påvirke forholdet mellem stat og kirke.

Annonce
– Skaarup leverer et bidrag og en hjælp til dem, der gerne vil have skilt kirke og stat, og som ikke vil have, at Folketinget blander sig i alt, siger Tim Knudsen.

Også lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet og medlem af et netværk, som er modstandere af politiets aktion i Brorsons Kirke, Peter Lodberg, langer ud efter Dansk Folkeparti.

– Peter Skaarups udtalelser er meget upassende og ubehagelige. Ved at trænge ind på et område, der hører under de kirkelige myndigheder, overskrider han den hårfine grænse mellem folketing og kirke. Det er dog ikke uventet, at det sker. Hele sagen vidner om, at Dansk Folkeparti fra begyndelsen har bygget op til karaktermord på Ramsdal. Det er Dansk Folkepartis metode til at lukke munden på folk, siger Peter Lodberg.

Han frygter, at udtalelser som Skaarups kan forrykke forholdet mellem stat og kirke.

– Hvis Skaarup har held med sit projekt, kan det være med til at rykke på de hårfine balancer og gøre den politiske styring stærkere. Det er en udvikling, man skal være meget opmærksom på, for hele den folkekirkelige ordning hviler på gensidig respekt mellem stat og kirke, siger han.

Sådan opfatter sognepræst i Tversted-Uggerby og tidligere medlem af Islamkritisk Netværk Thomas Reinholdt Rasmussen ikke sagen.

– Det er selvfølgelig drastisk, at Peter Skaarup kræver præstens afsked, men ellers kan jeg ikke se noget problem i, at han udtaler sig politisk om sagen. I sidste ende er det jo ikke ham, der skal afgøre, om en præst skal fyres. Jeg tror ikke, at hans udtalelser kommer til at rokke ved noget som helst, siger Thomas Reinholdt Rasmussen, som mener, at Per Ramsdal må være indstillet på at tage konsekvenserne af sine eventuelle handlinger.

– Som tjenestemand er Per Ramsdal forpligtet på at følge landets love. Hvis man føler, at man ikke kan det, så må man gøre det, man skal, og så tage konsekvensen af det. Det er ikke tilrådeligt at gå imod sin samvittighed, men det er heller ikke omkostningsfrit at følge den, siger han.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Lars Høyrup, publiceret d.05/09 09:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
Artiklen er manipulation. Hverken Tim Knudsen eller Peter Lodberg er uvildige eksperter. Tim Knudsen har i årevis kæmpet imod regeringens udlændingepolitik, og Peter Lodberg er en af initiativtagerne til indsamlingen af underskrifter blandt teologer til støtte for Per Ramsdal og imod politiets rydningsaktion. Hvorfor fremgår dette ikke af artiklen?
Del Link

Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Borgeren, publiceret d.05/09 09:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
Ja politikere skal holde sig fra præstefyrringer ligesom at præster skal forholde sig fra at bruge evangeliet politisk. Hvis Ramsdal havde holdt sin .... var denne sag aldrig opstået.
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Lars Høyrup, publiceret d.05/09 09:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
PS. Tim Knudsen er iøvrigt også med i ledelsen af den venstreorienterede tænketank Ceveaa. Så neutral er han altså ikke.
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Flemming Falkenberg, publiceret d.05/09 09:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
@Borgeren
Det er blevet ubesværet at tale ensidigt om "politisk teologi" ud fra en højreekstrem synsvinkel. Jeg vil gerne fange det andet ben, at DF politiserer opfattelse af evangelium, folkekirke og præsteembede, hvilket efterlader et meget anstregende og besværligt ideologisk udredningsarbejde i folkekirken. Kirken har en klar evangelisk fordring til at kritisere uretfærdig lovgivning, ligesom der i menighedernes fællesskab kan ligge en tilskyndelse til forskelløst at hjælpe mennesker i nød. Denne evangeliske fordring er ikke en juridisk ret, men er i slægt med den afvejning af juraens "gældende ret", der vedrører vurderingen af hvad der er "ret" og "uret".
Hvis en kirke skal stå skoleret for højreestrem ideologi giver man bibelsk kun hvad der hører statsmagten til og ikke hvad der hører Gud til. Kirken er med et latinsk udtryk "communio sanctorum" fællesskabet om de hellige ting, sakramenter og troende personer. Det, du snakker om er stat - og det samme latinske ord: kommune. Det er ikke kirke, ekklesia - udkaldet af Gud Herren.
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Bo Nake, publiceret d.05/09 10:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
Hvem politiserer?
I øvrigt undrer det mig, at der endnu ikke er nogen, der har indgivet en politianmeldelse af Per Ramsdal. Når præster og dernæst politikere deltager i og opfordrer til kriminelle handlinger, er det bestemt ikke et internt kirkeligt anliggende længere. - At stat og kirke på et tidspunkt vil blive skilt er et fremtidigt perspektivt. Det er slet ikke relevant i denne sammenhæng, selv om mediebegivenheden naturligvis vil fremme den udvikling. Lige nu drejer det sig alene om, at præster og folketingspolitikere optræder kriminelt. Ikke i hemmelighed men åbenlyst. Det drejer sig ikke længere om at hjælpe mennesker i nød, men om at være med på scenen.
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Lars Høyrup, publiceret d.05/09 10:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
@Bo Nake

Blot til orientering: Formanden for Konservativ Ungdom, Rune Kristensen, har meldt Per Ramsdal til politiet.
Del Link

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.05/09 10:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Borgeren, publiceret d.05/09 10:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
tak for din kommentar Falken

du skriver

citat:
Kirken har en klar evangelisk fordring til at kritisere uretfærdig lovgivning, ligesom der i menighedernes fællesskab kan ligge en tilskyndelse til forskelløst at hjælpe mennesker i nød.



Ovenstående er jeg ikke enig i. Kirken har ikke nogen evangelisk fordring til at kritisere uretfærdige LOVE. Evangeliet fordrer, at man hjælper mennesker i nød, men det er langt fra det samme som en FORDRING TIL AT KRITISERE LOVE som den enkelte troende er utilfreds med. Jeg vil gerne se en henvisning til det sted i teksten, hvor fra du udleder at kirken har en etisk fordring til at kritisere eller fordømme LOVE. Tværtimod er budskabet i biblen tilgivende og anti-fordømmende. Den kristne gud ofrer jo netop sig selv og ophæver netop den "dødsdom" som blev udstedt efter syndefaldet ved genopstå fra døden og sikrer desuden efterfølgende at fremtidige mennesker har mulighed for at tro på dette budskab. kristendommens budskab er anti-fordømmende og det har du ikke forstået, når du påstår, at der i biblen eksisterer en etisk fordring til at kritisere lovgivning.


Jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget i vejen med at hjælpe folk i nød, men ud fra den redegjort forståelse af kristendommen ovenfor er der så sandelige noget i vejen med at man går ud i MEDIERNE og kritiserer eller FORDØMMER eksisterende lovgivning ud fra evangeliet. Dette harmonerer ikke med kristendommens tilgivende og antifordømmende budskab eller fordring til den enkelte. Ramsdal lever derfor efter mine begreber overhovedet ikke op til det kristne budkskab. Han lever ikke op til det fordi han bruger den kristne fortælling, der har et antifordømmende budskab til at fordømme eksisterende lov. Han må gerne hjælpe irakerne og jeg vil heller ikke forsøge at forhindre ham i at bryde loven. Han skal bare ikke fordømme andre ud fra biblens begrebsunivers. Det har han gjort ved at optræde utallige gange i medierne. Det harmonerer slet ikke med budskabbet i Biblen.

Kirken er desuden i min overbevisning ikke et fælleskab om hellige ting. Den er et fællesskab bl.a. omkring et helligt ikke-fordømmende budskab formuleret i ORD (EVANGELIET). Om folk vil tro på den vision som kristendommen stiller op for både livet og livet efter døden må være op til det enkelte menneske at finde ud af.
Del Link

Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Tosca, publiceret d.05/09 12:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer
Send den præst til Irak, så kan han hjælpe de afviste i deres eget land.
Del Link

Re: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Juma Kruse, publiceret d.05/09 13:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere skal holde sig fra præstefyringer

Jeg synes, det er besynderligt, at folk skal tildeles motiver, de ikke har, blot fordi, man er uenig.

Man kan have holdningen, at næstekærlighed må vige for loven. Deri er jeg dybt uenig. Derfor kan jeg jo godt respektere, at der en nogen, der er uenig. Dem, der er uenig med mig, fostår jeg bare ikke.

Jeg mener ikke, at Ramsdal politiserer, og at insistere på, at han gør det, synes jeg er en uhæderlig måde at diskutere på. Hans priroritering er blot en anden.

I øvrigt har en biskop kun pligt til at gribe ind overfor en præst, hvis denne ikke forkynder evangeliet 'rent og purt'.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock