- Karin Dahl Hansen, liv&sjæl-redaktør  
Karin Dahl
For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Den iranske stat finansierede køb af moské-bygning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den iranske stat finansierede køb af moské-bygning

IRAN-PARLIAMENT/moskeDen iranske stat har i flere år været dybt involveret i foreningen Ahlul Bait, der står bag planerne om byggeri af en ny moské på Vibevej i København. -

- RAHEB HOMAVANDI/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock
Annonce flexblock
flexblock

Her er artiklen i temauniverset

flexblock
1 debatindlæg

En imam har afvist, at foreningen Ahlul Bait, der står bag planerne om at opføre en ny moské i København, samarbejder med det officielle Iran. Men den iranske stat var økonomisk dybt involveret i købet af foreningens ejendom, viser det sig nu

Den iranske stat har i flere år været dybt involveret i foreningen Ahlul Bait, der står bag planerne om byggeri af en ny moské på Vibevej i København.

Det dokumenterer Weekendavisen i sin udgave i går. Ahlul Baits religiøse overhoved, imam Sayed Mohammad Mehdi Khademi, afviste ellers pure, at der skulle være tætte bånd mellem foreningen og det iranske styre, da Kristeligt Dagblad interviewede ham i onsdags. Her holdt han fast i et svar, som han tidligere havde givet til dagbladet Politiken:

- Jeg elsker mit hjemland, som du elsker dit. Men officielt arbejder jeg ikke for regeringen, jeg kender regeringen og har et godt forhold til den, men der er ingen direkte kontakt.

Det du siger er altså, at I slet ikke har noget samarbejde med den iranske ambassade, spurgte Kristeligt Dagblad videre.

Annonce
- Det eneste er, som jeg siger, hvis jeg har problemer med pas, opholdstilladelse og sådan noget, så går jeg til ambassaden. Selvfølgelig kan de også finde på at invitere mig - på nationaldage for eksempel. Så kommer jeg ligesom alle andre iranere. Det er ikke nogen forbrydelse.

Men forbindelsen mellem det officielle Iran og foreningen Ahlul Bait går betydeligt længere end det, dokumenterer Weekendavisen.

Ifølge avisen fremgår det af dokumenter på tinglysningskontoret i København, at det var den iranske stat, der tilbage i 2001 finansierede foreningens køb af ejendommen på Vibevej, hvor den nye moské skal opføres.

Et ejerpantebrev udstedt til den daværende iranske ambassadør i København, Nasser Jafar Ali Jasbi, sikrede nemlig foreningen et lån på 8,5 millioner kroner til at købe bygningen. Ejerpantebrevet er ifølge Weekendavisen stadig gældende, og dermed er den iranske stat via ambassadøren reelt ejer af ejendommen på Vibevej.

De nye oplysninger kommer blot få dage efter, at Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at der også er penge fra Iran involveret i den nye og 40-50 millioner kroner dyre moské, der skal bygges på grunden på Vibevej. Ifølge projektets arkitekt, Bijan Eskandani, er der dog ikke tale om penge fra styret, men fra to-tre iranske rigmænd.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra imam Khademi til de nye oplysninger.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, understreger, at hans parti på ingen måde er imod moskébyggeri.

Tværtimod er retten til at bygge moskéer en del af religionsfriheden. Men han finder oplysningerne om den økonomiske forbindelse mellem foreningen Ahlul Bait og det iranske styre tankevækkende:

- Det sætter da tanker i gang hos mig, at man først siger, at der ingen sammenblanding er med det iranske præstestyre - og så har den tidligere ambassadør et ejerpantebrev for et stort millionbeløb. Hvis det er rigtigt, så viser det, at man ikke spiller med åbne kort. Og det er meget uheldigt. Det giver i hvert fald anledning til at dykke dybere ned i hele den her problematik, siger Karsten Lauritzen.

Reaktionen er endnu skarpere hos De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader.

- Der skal være åbenhed i forhold til finansieringen af trossamfund - uanset om det er moskéer, Scientology, Moon-bevægelsen eller andet. Jeg vil henvende mig til justitsministeren og til kirkeministeren og spørge, om vi lovgivningsmæssigt har redskaberne til at kræve den åbenhed. Hvis vi ikke har dem, så skal vi se at få dem, siger han.

I foreningen Frit Iran, der arbejder for at fremme demokratiet i Iran, finder talskvinde Jaleh Tavakoli oplysningerne dybt bekymrende.

- Stat og religion hænger sammen i Iran - og det på en meget udemokratisk måde. Derfor vil det være helt forfærdeligt, hvis en moské i Danmark skal bygges for iranske penge. Så gør man på den ene side brug af den danske religionsfrihed, mens man på den anden side undertrykker religiøse mindretal i Iran, siger hun.

Ifølge Jaleh Tavakoli gør oplysningerne om Ahlul Baits tilknytning til det iranske styre mange eksiliranere, som er flygtet fra præstestyret, utrygge. De frygter, at foreningen og den kommende moské kan blive brugt til holde øje med dem og føre til repressalier mod deres familier i Iran.

- Vi ved, at det iranske regime bruger penge på masser af religiøse propagandaprojekter, som arbejder imod demokratiet - det er der mange eksempler på i Storbritannien. Alt imens sulter folk i Iran, børn må tigge på gaden og går ikke i skole. Det gør ondt at se på, siger Jaleh Tavakoli.

aggerkristeligt-dagblad.dk
beckkristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

Den iranske stat finansierede køb af moské-bygning

Læs artiklen bag debatten her: Den iranske stat finansierede køb af moské-bygning
Nu er foreningen Alu Bait for yderligtgående ekstremister. Det opdagede den tidligere integrationsborgmester for sent, og udtalte så, at han "ikke ville sætte sine ben der".

Nå, de næppe savne ham dernede på Vibevej.....

Men nu er der jo ikke "blot" tale om finansieringen, men også de praktiske problemer, der opstår, når moskeen i Taj Mahal-arkitektur er opført. For hvor skal de rettroende finde parkeringspladser? Området omkring den smalle Vibevej i NV er et gammelt industrikvarter, der består af små veje.

2. juledag, der i år faldt sammen med en af deres helligdage, ledsagede jeg en kvinde fra handicapinstitutionen på Vibevej i en handicaptransport.

Den var flere minutter om at komme gennem den korte Vibevej, der praktisk talt var omdannet til een stor parkeringsplads. En selvbestaltet "færdselsbetjent" fik dog efter nogen højrystet diskution langt om længe ejermændene til at fjerne de store biler, som blokkerede vejen, og handicaptransporten kunne komme igennem.

Det var vist et held, at der ikke var tale om en ambulance!

DERFOR: Hvis man nu i ramme alvor synes, at de rabiate skal have en moske, hvor der prædikes sharialovens velsignelser, så placer den dog et sted, hvor den og de rettroendes biler ikke er til gene. - Og gerne langt væk fra en handicapinstitution.
Del Link til dette indlæg
erik
8 mnd. siden

Erfaren

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 174
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det en god idé at opføre en moské tæt på Ground Zero i New York?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock