Ja, det går den rette vej!
Først bliver England muslimsk - derefter følger resten af Europa.

Hvor den borgmester dog naiv og klog på én gang, men mest naiv.

Han kan da have ret i, at det er vigtigt, at vi lærer vores nye landsmænd at kende. Personligt kendskab giver relationer og relationer kan give bedre forståelse for hinanden. Så på en måde snyder man sig selv, når man vender ryggen til sin udenlandske nabo, arbejdskammerat, skolekammerat med videre.

Kendskab kan føre til venskab, så når borgmesteren taler om at lære muslimerne at kende, så er der noget rigtigt i det. Blandt muslimerne møder man velintegrerede,men også både sekulariserede og ekstremer - og de sidste er farlige, islamisterne. Derfor må vi også lære at skelne.

Men når borgmesteren i London opfordrer sine bysbørn til at deltage i fasten under ramadanen og bryde fasten i den lokale moské, så er han lidt naiv. Vi skal være imødekommende, men ikke tosse-gode. Relgionsfrhed, men ikke religionslighed.

London-borgmesteren taler om, at lære af islam, eksempelvis vigtigheden af fællesskab, sammenhold, familiebån og omsorg for de svage. Det behøver man ikke at gå specifik til muslimerne for at lære, det kan man også lære af de mange ny-englændere og nydanskere, der er kristne og man kan møde det hos en hel del etniske danskere, der tager evangeliet alvorligt.

Bjarne Nederby Jessen

Det er en god ide! Og formentlig den mest direkte vej til at lære solidaritet med de mange her på Jorden, der sulter.