Det bliver mere og mere moderne blandt især borgerlige politikere at sætte spørgsmålstegn ved FN. Forleden fremdrog Venstres udenrigsordfører Søren Pind det efterhånden gamle argument om, at FN legitimerer diktaturer, i og med at diktaturerne er i flertal og ofte stemmer demokratierne ned. Tidligere har blandt andre den konservative Naser Khader luftet samme synspunkter om, at de demokratiske lande burde danne en alternativ, demokratisk verdensorganisation.

Synspunktet bliver desværre ikke blevet mere fornuftigt af, at Venstres udenrigsordfører nu lufter det. Men det er en skam, at der igen og igen rokkes ved den fantastisk brede opbakning, der ellers har været i dansk politik til FN, lige siden organisationen blev oprettet i 1945. Kritikerne har selvfølgelig ret i, at alt ikke er fryd og gammen. FN vedtager horrible resolutioner, mangler ofte gennemslagskraft i krige, og skæmmes fortsat af korruption og ressourcespild. Men er svaret på al den elendighed virkelig, at hele den demokratiske verden udvandrer og overlader organisationen til banditterne? Burde man ikke i stedet fortsætte kampen for demokrati, menneskerettigheder og fred inden for rammerne af FN? Og forsøge at bringe organisationen på ret køl? Der er jo rigeligt at tage fat på.

Historisk set har FN trods alt klaret sig væsentligt bedre end sin forgænger, Folkeforbundet. Der er skabt og opretholdt fred i mange af verdens konfliktpunkter, og der er udført nyttigt nødhjælps- og udviklingsarbejde. Vigtigst er det lykkedes at skabe en organisation for stort set alle verdens lande. Her kan alle tale, og alle kan lytte, og det er den bedste forudsætning for, at noget kan ændres til det bedre. Udtrykt med en gammel frase var man nødt til at opfinde FN, hvis det ikke fandtes. Der er en logisk brist i idéen om at skabe en ny organisation kun for demokratiske lande, et "Forenede Demo- kratier". Som en demokratiets propagandacentral ville den ikke få nogen større indflydelse i diktaturstater, som alligevel er langt uden for pædagogisk rækkevidde. Og hvor skulle grænsen for medlemskab gå? Skulle Rusland være medlem? Venezuela? Pakistan? Hvis det ikke skulle ende som en tandløs roseklub for demokratiske tophold, måtte man vel tåle i hvert fald nogle lidt mere tvivlsomme lande. Men det er svært at se, hvad der skulle få den slags lande til at melde sig ind. Det mest sandsynlige forløb er, at man ville få to klubber, en for de rige, vestlige lande og et amputeret FN for de fattigere, det såkaldte G77. Muligvis ville det hjælpe på Søren Pinds nattesøvn, men det ville hverken tjene verdensfreden, demokratiet eller verdens nødlidende.

hhh